Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag

30.3.13

Strandtur og budgetkøb

Jeans H&M // Bomberjakke H&M // Tørklæde Rosie & Roses // T-shirt Only

En familietur ved stranden i høj forårssol gør godt ved sjæl og sind. Jeg fik også luftet noget af mit nye tøj. Garderoben er blevet opgraderet lidt med et par dyre Billi Bi støvler og budgetkøb af jakker, jeans, tørklæde og t-shirts med print. Spørger man mig har det være tiltrængt.

Nu har jeg ikke den mest tålmodige fotograf ved hånden, men på stranden fik jeg som sagt luftet nogle af mine budgetkøb, som jeg synes er overordentligt fine, men dog lidt sparsomt fotografisk gengivet. :)

15.1.13

Snow & Milk


Jeg havde egentlig sagt farvel til vinter og mentalt indstillet mig på forår. Men sådan skulle det åbenbart ikke være?! Så jeg varmer mig lidt over at første sending udsalgsshopping fra MILK er nået frem. Her skal vi nok ikke dvæle for længe ved at jeg skrev første sending... ;)

Jeg er super tilfreds med de fine sager, og glæder mig til at få det i brug. Dog mangler Agnes vist at gro nogle centimeter for at kunne passe sit tøj vurderet ud fra størrelsen, men så har vi da utilsigtet været på forkant med efterårstøjet. :)

13.1.13

Bolig opgradering



Jeg tror helt sikkert I kan nikke genkendende til, at det virkelig føles godt at få taget hul på de boligmæssige sorte pletter og endelig få noget af det som man ønsker sig. Det meste af 2012 har jeg kigget langt efter den smukke Stendig kalender efter jeg så den hos Ninna. Men det giver jo ikke så meget mening at få sådan en kalender midt på året, så jeg var enormt glad for at få den i julegave. Den pynter gevaldigt på vores tomme væg i køkkenet og jeg elsker det grafiske udtryk!

Siden kontoret blev inddraget til børneværelse for et år siden har vi haft ting her og der og alle vegne. Det tager bare enormt lang tid at få på plads, når der ikke rigtig er andre steder at rykke tingene hen. Så selvom jeg købte det fineste teak skrivebord til stuen, så er det ikke kommet rigtigt på plads. Men med de nyindkøbte Hay æsker og en teak hylde er det absolut et skridt i den rigtige retning.

Med hjælp fra min mor lykkedes det efter lang tid at opstøve en fin gammel teakhylde med messing ophæng. Så i dag har jeg brugt masser af knofedt, brasso, slibepapir og teakolie er den blevet virkelig fin. Når det kommer til håndværksmæssig kunnen er vi totalt ligestillet herhjemme, så jeg har bakset med boremaskine, hammer og så videre i eftermiddag og nu hænger både hylde og skyen så fint over skrivebordet. For at komme helt i mål mangler jeg stadig at trylle plads til de sidste ting, som står under bordet, så jeg venter lige lidt med billeder af det. :)


9.1.13

Januardage


Måske er det bare sådan januar er? At dagene bare flyver afsted, sygdom på matriklen og træghed med at starte hverdagen op igen. Heldigvis har der også været tid til god kaffe mens der har været sygepasning. Og så har vi fået snydekager i dag.

Konceptet fandt jeg på da Agnes fik konstateret fødevareallergi overfor mælk og æg. Digestives med glasur og krymmel kan sagtens gå for at være en hindbærsnitte-wannabe og snydekagerne er altså også et hit hos alle andre børn, så til lækkersult og børneselskab skulle I prøve det. :)

Nu betyder januar heldigvis også udsalg. Denne gang er har jeg ryddet hylderne hos Milk Copenhagen, da der i går startede 70% udsalg. Nu er det kun pigetøjet jeg kigger på, men jeg synes det er virkelig fint designmæssigt og så er der rigtig god kvalitet for billige penge. What's not to like? Jeg ved ikke hvor meget der er tilbage, men kig derind... Jeg glæder mig i hvert fald til uge 3, hvor pakkeposten får travlt.

1.11.12

Liebeskind og andre gode sager

Pung: Liebeskind // Cardi: Samsøe Samsøe // Bukser: Lee // Tunika: Vero Moda (flere sæsoner gammel) // Stjerne øreringe: Pernille Corydon

Over efteråret har jeg fået fornyet garderoben både når det kommer til tøj og accessories. Pungen jeg har haft i årevis er langt mindre, så det har krævet lidt tilvænning at få en i clutch størrelse. Men hvor er det dog en fornøjelse at udskifte den gamle slidte med en ny rummelig og ovenikøbet pæn udgave. Liebeskind modellen hedder Tilda og er en jeg har købt fra ny over den tyske ebay site.

Cardien i sømandsstrik fik jeg i fødselsdagsgave efter den har været længe på min mentale ønskeliste. Faktisk synes jeg det var enormt svært at vælge farve, da de andre farver (og model!) fristede frygtelig meget. Den lever fuldt op til mine forventninger, når det kommer til look og lunhed, men jeg er altså skuffet over at den desværre allerede fnulrer en del.

Når det kommer til mode har jeg aldrig været first mover. Og da jeg shoppede efter jeans gik jeg egentlig efter et par helt klassiske uden nogen former for effekt, men jeg er vild med det shine som de coatede jeans giver, så nogle gange overrasker man vel bare sig selv?

Øreringene er også en fødselsdagsgave, og de har nærmest været i brug hver dag. Faktisk fik jeg to par fra Pernille Corydon og udvider gerne skaren med flere af dem (og gerne også nogle fra Line & Jo).

Synes du i øvrigt at Liebeskind pungen er fin, så kommer der snart en sort til salg på bloggen, da jeg bød på flere ved ebay og så fangede bordet! Den anden er secondhand og med en lille defekt med lynlåsen, hvilket jeg desværre ikke havde set da jeg bød på den. Derfor kommer den også billigt til salg og navnligt fordi jeg ikke har brug for to punge. :) 
 

27.10.12

Roadtrip

 
 
Ingrid kom med på et roadtrip til en lejrskole i det nordjyske, da jeg skulle holde oplæg for kandidatstuderende, der holdt innovationscamp. Hun var simpelthen så sød, charmerede alle og hyggede sig med at tegne mens jeg holdt oplæg. Ingrid fik både tilbudt tegnegrej af vores praktikant og en fik pose slik af søde-Claus (eller det hed han i hvert fald efter slikposen!).
 
Bagefter kunne vi lige nå en forblæst tur på stranden med resten af slikposen i lommen. Så er det helt okay at arbejde en lørdag...
 
Tørklædet købte jeg i øvrigt i går, så lidt camouflage har også sneget sig ind i min garderobe. Tiltrængt vil jeg næsten mene, da mit leo tørklæde vist trænger til lidt aflastning..! 

13.9.12

Berlin Shopping


Det er en fornøjelse at kunne hive nyt tøj ud af skabet. Ud fra en helt subjektiv vurdering trænger der også til en væsentlig opgradering. Alle delene er købt på min Berlintur, hvor jeg med en enkelt undtagelse fandt nogle gode basisting hos COS.

Den grå sweat er virkelig fin med rå kanter ved ærmerne og neonfarvede nister. Bourdex og vinrød er ved at vinde indpas i mit hjerte, så min debut udi bourdeux (i dette årti) er en top som passer perfekt til den sorte twistnederdel.

Jeg har været lidt på udkig efter en klassisk basisbluse til statement halskæden, så jeg også får den brugt til hverdag og ikke kun til fest. En anden opgradering af garderoben skal vist også være nogle lækre t-shirts for jeg synes det ser fedt ud når statement halskæder styles som Shina gør det eller sådan her. Jeg er rigtig glad for kæden, så det ærgrer mig lidt at jeg får tendens til hovedpine når jeg bærer den fordi den er så tung. Så giv mig endelig fif hvis du kender nogle gode alternativer til en fin statement kæde som er knap så tung.

25.4.12

Kalejdoskop

Husker du barndommens kalejdoskop? Jeg fik aldrig et, men for et stykke tid siden fandt jeg i Tiger et kalejdoskop med harlekinstern som fint blev pakket ind til Ingrid. Det har ikke rigtigt fanget hendes interesse i den grad jeg havde troet, og pimpet med Hello Kitty klistermærke er det også blevet (suk), men så kan jeg da i det mindste låne det....



Jeg ville egentlig gerne have haft et med mere klare farver, men til lidt leg er det her vel fint nok. I hvert fald er jeg fascineret af hvordan mønstret ændrer sig afhængig af baggrunden...

16.4.12

COS copycat

 cardi COS // kjole COS // neonorange t-shirt COS

Lige siden Mette viste sommerligt og neon frem har det spøgt i min bevidsthed. I sidste uge måtte jeg kapitulere og gøre en copycat for jeg kunne lige se Ingrid i lækkert sommer outfit. Så det var helt perfekt at min arbejdstur kunne kombineres med både shopping og godt selskab med Anne og Asli.

Altså, jeg er vist bare blevet hooked på COS. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg elsker den lille forkælelse i at varerne er pakket fint ind i silkepapir, neonrunde stickers og smukke poser?

7.4.12

Forårsklar


Det gør bare dagen ekstra god når man opdager at neglelakken i skabet perfekt matcher et af mine nye shopperier. Efter årevis uden så er jeg sørme vist ved at blive neglelak pige igen.

2.4.12

Opgradering


En feriedag brugt på caféhygge med mine darlings og opgradering af garderobeskabet. Begge dele var i højeste grad tiltrængt!

Jeg ville i øvrigt have fornægtet det for nogen tid siden, men nu har der sneget sig et strejf af både neonpink og neongult ind i skabet...

2.3.12

Leo pimp


Man skal aldrig gå ned på udstyr. Og til et prinsesse outfit hører også glimmersko, men købt  på gefühl og i sidste øjeblik så var de altså for store til Ingrid. Efter de er blevet pimpet med tilklippede leo såler så kan vi begge to godt ignorere, at de først passer sådan rigtigt til sommer for glitter, sløjfer og leo i en skøn forening hitter!

6.2.12

Nice to have?


Mit ærinde var de fine pastelfarvede pølsebakker i melamin. En enkelt i pastelgul var tilbage, men trods relativ god selvbeherskelse (øhem, eller noget der ligner) blev kurven alligevel fyldt pænt op?! Jeg fik en hel masse nice to have (mere end vist her) og hånden på hjertet var intet af det vist need to have...

Dog er jeg sikker på at de pastelfarvede melamin æggebægere vil gøre sig en hel del pænere på brunch bordet end de smirnoff shotsglas som indtil nu har haft funktionen. Jeg kunne næsten argumentere for at de var need to have...