31.5.10

Græder ikke over spildt mælk...


...men over skadet bil!
.
Billedet har jeg lånt herfra

Drejede for skarpt, da jeg skulle ud af p-boksen på vej hjem fra arbejde, hvilket resulterede i større skade på forskærmen på vores bil og ditto skade på den parkerede bil. ØV. Aldrig så meget som en parkeringsbøde, fartbøde eller skade har jeg haft i mere end det årti jeg har haft kørekort. Selvbebrejdelserne har kørt på højtryk siden i eftermiddags. :o( Heldigvis har vi gode forsikringer der kan dække skaderne, en økonomisk buffer til at dække selvrisikoen, men øv hvor er det altså bare træls alligevel...

Nå, jeg vil daffe ud i køkkenet efter en kop the og en tudekiks... ;o)

30.5.10

Kvadratisk, praktisk, god...

Jeg indrømmer det blankt. En af mine svage punkter er lækkert design og brugskunst. Ikke at jeg har så meget af det endnu, som jeg kunne ønske... Og ganske vist har jeg denne skønne design-klassiker, men jeg kunne sørme godt bruge en til - for kubusstagen er så fin både i sin rene enkelthed, men også pyntet op med julesløjfer, REL inspirerede fugle osv...

Jeg indrømmer også blankt at det måske strider lidt mod mine principper at give forretninger spalteplads her på min blog, men jeg er fristet over evne... og det kan jo ske! Så deltag i den skønne give-away her, og er du ikke heldig så tjek dem ud på netshoppen eller i butikken.



I øvrigt var jeg lykkens pam-julefis og har vundet en skøn skøn give-away hos Majken. Nu har jeg bare umådelig svært ved at beslutte mig for farven. Hvad synes I? Jeg hælder mest til den grøn/turkise eller lilla/røde... Hmmm...

Fantastisk ferie og et stort spørgsmål...?

I nat kom vi hjem fra en fantastisk skøn ferie på Mallorca. Alle har vi sovet længe, for det blev temmelig sent vi kom hjem. Vejret var herligt, kroppen fik lidt solbrun farve og vi fik badet i såvel pool som strand. Selve hotellet var enormt lækkert og det mest luksuriøse jeg hidtil har prøvet. Maden var ok dernede, men ikke en gastronomisk oplevelse jeg altid vil huske. Naturen var helt fantastisk og vi var på dagsture i bjergene og Palma, hvilket var helt fantastisk og virkelig en oplevelse værd. Ferien blev præcis det energiboost af oplevelser, tid til nærvær og hygge, som vi håbede på - og trængte til! Når billederne er uploadede så er der mere om ferien...

 Men når vi kommer til billeder, så sidder jeg med ét stort spørgsmål. Noget er sket under mit fravær i blogland. Har ophavsret og IPR været krænket? Ud af sammenhængen kan jeg forstå at billeder er blevet lånt/stjålet og brugt i anden sammenhæng, at blogs er lukket og...? Ja, vil nogle af jer være søde at fortælle? Jeg vil jo gerne passe på og vide mere inden jeg uploader flere billeder!

I øvrigt havde vi super travlt med pakning inden ferien, så jeg nåede ikke at maile ift bytterier og sende give-away gaverne, men men... det vil fluks ske i dag! ;o)

Billedet er i øvrigt lånt herfra...

21.5.10

Sommerlige øreringe


I mandags var jeg heldig at finde disse skønne sommerlige øreringe lavet af glas med fine blomster - og det var til den nette sum af 40 kr. De bliver prikken over i'et i min sommergarderobe!

...som i øvrigt blev udvidet i eftermiddags, da jeg panik-shoppede til ferien. *host*

20.5.10

And the winner is...

Efter et par timers hygge med dejligt vejr, grillning og masser af snik-snak med skøn veninde, så er det endelig blevet tid til at trække vinderen i min første give-away...

Først nedskribling af navne, klipning og op i en stor skål, hvorefter manden min (efter eget udsagn) skulle udvælge lykkens pamjulefis, og vinderen blev...

...Anne med bloggen Apfelstrudel. Tillykke med sløjfe-spændet og ugle-spændet. Andenpræmien gik til Stine med bloggen Prinsesser og pirater. Også et tillykke med kirsebær-spændet og det lille sommerfugle-spænde.

 
 Vil I ikke være søde at maile jeres adresse til mig, så jeg kan nå at sende gaverne inden jeg drager på Mallorca-ferie lørdag.

Men stay tuned. Efter ferien kommer der en ny give-away...

Snarlig sommer...


Sommeren kommer snarligt - og jeg NYDER det! Kunne vejret dog bare være så skønt hver dag...

En skøn veninde kommer på visit i aften, så I må væbne jer med tålmodighed, da vinderen af min give-away først bliver trukket sent i aften. Det hele skal jo passes... ;o)

Den røde tråd...


At skabe den røde tråd i en blog, så den matcher indehaveren er sørme en udfordring. I et forsøg herpå måtte prikkerne lade livet til fordel for et lidt mere rent layout... Virker det, tja...?


19.5.10

Nu også med 2. præmie i Give-away...


Faktisk har jeg fortrudt at min give-away har løbet over så lang tid, så derfor synes jeg at der til de tålmodige skulle smides en 2. præmie oveni. Så hvis du er til sløjfer, ugler, kirsebær og sommerfugle har du stadig chancen, hvis du klikker lige her.

18.5.10

Give-away - I kan stadig nå det..!


Jeg trækker vinderen i min give-away torsdag aften, så I kan stadig nå at være med! Har du lyst til at deltage, så klik lige her.

17.5.10

Røverkøb!


Til nogles ærgelse og til andres begejstring vokser bunkerne med skønt retrostof lystigt her i hjemmet! Dette skønne stof har jeg byttet med Cristina, som gerne skulle få nogle blåtblomstret stof retur.



Inde på Malenes blog formidlede hun kontakt til Gitte, som jeg var heldig at købe en masse fint retrostof af til spotpris. Og da jeg i forvejen gjorde storindkøb hos Gitte var hun så sød at sende en hel masse ekstra stof med. Tusind tak! Et par af stofstykkerne aspirerer allerede til at blive nye yndlingsstykker...

Netop fordi jeg har gjort en masse scoops på det seneste, så regner jeg med at lave en give-away i juni, hvor jeg sender lidt af herlighederne videre ud i blogverdenen...

16.5.10

Søndagshygge...



Lige nu nyder jeg stilheden, en kop grøn the, nybagt banankage og krea-drømmer lidt om kommende projekter. Manden min er hos en kammerat for at se fodbold og krudtuglen bobler i barnevognen... Skønt. Det var super hyggeligt at bage med den unge dame. Jeg sørgede for ingredienserne, hun rørte i dejen og spiste sukker-kage-pynt. God arbejdsdeling! 


Projekt puder til min kammerat er også blevet færdig, så nu ligger syv farverige puder på vores gulv. Jeg er sikker på, at Ingrid vil elske at indvie dem med lidt pudeleg inden de bliver afhentet...

God søndag til jer alle!

Retroblomster på snor

Fine blomster på snor pryder nu krudtuglens værelse. Med alle de skønne retrostoffer der har dumpet ind af min postkasse den sidste uges tid har der været masser af materiale til en festlig flagranke. Flagene kom dog til at sidde lidt tættere end da jeg lavede opmålingen, så jeg skal lige have tilføjet to ekstra flag, så det passer perfekt over vinduet... 


Jeg har også været ved at hjælpe en god kammerat med at lave en boligmæssig make-over til hans lejlighed. Som tak har jeg fået tiltusket mig hans skønne 70'er dynebetræk med de fineste blomster. Har jeg dårlig samvittighed? Næh, ikke når man er på retrostoffer...?!


Til gengæld er mit krearum fyldt op til randen med syv kæmpepuder jeg er ved at sy for ham...

13.5.10

Bogorm...

Krudtuglen tog en dejlig lang eftermiddagslur (3½ time!), hvilket betød at jeg fik en masse tid foran symaskinen. Fantastisk! Da vi er nogle bogorme herhjemme, så blev eftermiddagsprojektet et bogmærke til manden min - og netto-bon'en har fundet sin afløser...

Jeg lavede bogormen ud fra lidt frihåndstegning og er egentlig blevet vældig godt tilfreds med applikationen...
 

Resten af helligdagen har vi nydt med besøg fra en mødregruppeveninde + barn, så vi fik et par timer med hygge, snik-snak og ungerne blev aktiveret. Et fint lille billede af tøserne, der slår mave efter frokosten og inden middagsluren...

I må have en fortsat skøn helligdag!

Hverdagssmil...

Se hvilket syn der mødte mig ude på puslepuden...


Kunne ikke lade være med at smile stort ved tanken om krudtuglens rollelege!

12.5.10

Flagdag for retrostoffer

Den seneste uge har min postkasse været fyldt med skønne retro lækkerier, som jeg har været så heldig at bytte mig til gennem super gode change-aways. Første projekt med alle herlighederne er en fin flagranke til krudtuglens værelse. De fine kulørte kræmmerhuse af silkepapir, farvet bånd og perler trænger til en udskiftning, så det har kriblet i fingrene efter at få lavet en flagranke af retrostof... Og med alle de lækre stoffer som er dumpet ind af brevsprækken den sidste uges tid, ja så er det jo ingen sag!


Der blev klippet stof i stor stil i aftes, mens symaskinen har været fremme i dag. Det færdige resultat bliver nok først i morgen, men her er et smugkik...

De sidste to pakker med skønt retrostof var fra Christina (billederne til højre) og Gry (billederne til venstre). Tak for super gode bytterier. Jeg er sikker på at det bliver til en hel masse kreaprojekter med det fede retrostof.

11.5.10

Krea-memory-lane

For lidt over et halvt år siden rundede jeg både et hjørne og blev den lykkelige ejer af en virkelig god symaskine. Mange timer senere, kroner fattigere, en bugnende kreakommode og tilegnede teknikker kan jeg ikke lade være med at kigge ned af krea-memory-lane. Jeg kunne mere end jeg troede og har lært utroligt meget...

Kom med, og følg med ned af krea-memory-lane...








Gudeskønne kjoler fra gudebogen

Første gang jeg blev introduceret for bogen med Elsebeth Gynthers skønne kreationer var det under kaldenavnet Gudebogen. Den er fantastisk med sådan en bog, som har været kilde til masser af inspiration, hvor der hele tiden kommer nye idéer og projekter til. En af de første ting jeg har givet mig i kast med er slå-om-kjolerne, hvilket greb lidt om sig...

 
Det fine retrostof kommer desværre ikke helt til sin ret, da det har de klareste blå og lilla farver. Mit første retro-stof scoop var det blå-lilla stof og det gul-rød-orange mønstrede. Begge var pudebetræk indkøbt til den nette sum af 5 kroner stykket og blev fluks omdannet til de fine slå-om-kjoler, som der liiiiige præcis kunne blive til...


Kantbånden mangler jeg stadig at sy på denne, men jeg er simpelthen i syv sind med farven og har brug for en 2nd opinion. Så kære kreakvinder - hvad synes I? Skal der lilla, gul, rød eller orange kantbånd på? Jeg er endelig ved at have en præference, men jeg vil gerne have jeres mening med...

Kantbåndet er jeg også i tvivl om på den sidste. Det orange kantbånd har jeg liggende, men jeg har en idé om at grøn nok ville være en finere farve... Hvad synes I?


Måske er den for retro i farverne til min lille krudtugle, så hvis én af jer bare synes den vil være perfekt og kender en lille trold der bruger str 2 år, så sælger jeg den gerne...

Når beslutnigen er truffet ser I naturligvis det færdige resultat... :o)

10.5.10

Tea-time og stoflige lækkerier

Holder indvielse af mine nye kopper, hvoraf den lilla, orange og gule blev hjembragt under lørdagens shopping. Nu står de nyvaskede i skabet og klar til masser af timers snikke-snakke-sladre-krea-hygge. Elsker deres fine organiske form og klare farver. Utroligt hvad lidt hverdagsæstetik kan gøre!

Lørdag nåede jeg desværre ikke om denne skønne the forretning, så kopperne må for nu tage til takke med en themæssig opgradering fra Twinings.


 Da jeg kom hjem fra arbejde lå en pakke med disse super fine ting fra Mia, som jeg har lavet en change-away med. Mia havde sendt noget fint tapet og papir, seks super flotte stykker retro- og æblestof samt en fantastisk café-pusletaske i det skønneste Liberty stof.


Den skønne café-pusletaske fortjener et close-up, for den er simpelthen så fin! Så nu er den 4-liters frysepose henvist til køkkenskuffen - for fra nu af skal krudtuglen og jeg var stangsmarte når vi skal på svip-tur og ikke har plads til pusletasken.

 Mine fingre er krydsede. Mia har endnu ikke modtaget pakken fra mig, selvom den var sendt i fredags. Hvis ikke den snart dukker op, så kan jeg sige så meget, at PostDanmark helst ikke vil have mig som utilfreds kunde!

God aften til jer alle...

9.5.10

Stille stund efter skøn weekend...

Sidder træt og tilpas efter en skøn weekend med fantastisk vejr. Lørdag var krudtuglen og jeg på tøsetur med shopping og café. Ingrid nåede at charmere alle (mor inklusive) som hun sad der på stolen og skålede, slubrede mælk af sugerør og spise sin mad. Shopping blev der også en del af - dog med hurtige beslutninger som konsekvens af at en 1½ årig ikke er lige så garvet shopper som moderen og derfor ikke besad helt samme tålmodighed. Aftenen blev brugt sammen med gode venner, super mad, værtens hjemmebryggede øl og brætspil.
Dagen i dag startede ud i zoo med andre gode venner, hvor de smås begejstring for dyrene var stor! Efter et par hyggelige timer i zoo blev der ordnet en hel masse hængepartier på matriklen mens krudtuglen boblede løs i barnevognen...

Skøn skøn weekend - hvilket jeg bare måtte dele med jer andre. ;o)

God søndag aften!

7.5.10

Blomstrede bytterier...

Ahhh, benene er oppe, laptop'en i skødet og maven fuld af pizza. Vi har været dovne - og det er dejligt! Weekenden startede godt ud. Vi tog tidligt fri fra arbejde for at komme til en god kammerats phd-forsvar, og hjemme ventede to pakker i postkassen med fine bytterier. Skønt!

Anne havde en give-away med en rigtig lækker stofpakke, men da jeg ikke turde forlade på mit held (hvilket også svigtede), så var Anne heldigvis med på en lille change-away. Vi blev enige om at bytte lidt større stykker, så mon ikke der kan blive til noget lækkert tøj til krudtuglen af disse fantastiske lækre blomster...?  

Fra Julie fik jeg ni fine "lapper" af lækkert retrostof. Hvad de skal blive til ved jeg ikke endnu, men der er helt sikkert basis for et farverigt projekt...

I ønskes alle god weekend!

6.5.10

Pakketid...



Turen går til posthuset i morgen, så aftenen har stået på at klippe-klistre kort, finde adresser, pakke change-aways ind og... Ja, der har nærmest huseret juleagtig pakkestemning herhjemme. Jeg håber tingene når vel frem til deres modtagere - og beklager et par dages forsinkelse...


Tak for gode change-aways!

5.5.10

Pink pity

Dagen startede klokken 5 med maveonde og roskildesyge, så dagsprogrammet blev markant anderledes end planlagt... Min deltagelse i et ret vigtigt kursus blev afblæst, sofaen indtaget, sove, sove, sove... Og endelig, da jeg blev vakt mere til live kunne jeg nyde mit blad, der dumpede ind af brevsprækken, sammen med en kop the af min fine nye Mano kop...

Er næsten fit for fight, men stadig ærgerlig over det kursus jeg ikke kom med på, øv.

Smock for begyndere...

For efterhånden længe siden klippede jeg ud til en lille smock buksedragt. Den fik lov til at ligge lidt (læs: lang tid), da jeg først skulle knække koden med at lave smock. Og ja, jeg venter stadig... Jeg synes simpelthen stadig den er for stram og har syet den om, og om... Nogle der sidder inde med gyldne råd til hvordan man laver perfekt smock? Krudtuglen skal jo gerne have smockdragten med på ferie... ;o)

4.5.10

Blomster i massevis...

I mit stoflager var der forbløffende lidt småblomstret stof, og med masser af krea-idéer der involverer småblomstret stof, så var det tid til at rette op på den fadæse... Blomsterne blev plukket her, så jeg har lidt at øve mig på inden jeg kaster mig ud  indkøb af det noget dyrere liberty stof...

I en af de lokale genbrugs-bikse faldt mit blik på en lille pude syet af det fineste liberty stof. Efter at have mærket den fine kvalitet forstår jeg pludselig hvorfor det er så efterspurgt! Men indtil videre har jeg to mindre firkanter at øve mig på...


Hav en dejlig dag!


2.5.10

Hvor skabet stod...

På vej hjem fra arbejde i torsdags kom jeg forbi et privat loppemarked og fandt dette skønne skab. Nogle her i husstanden synes loppefund er fantastiske, andre knap så begejstrede... Derfor havde skabet indtaget venteposition udenfor døren indtil der ved passende lejlighed kunne smides en henkastet bemærkning om loppefundet. Inden skabet nåede til sin formelle præsentation og indtræden i husstanden, ja så kom manden min ind og brokkede sig højlydt over at nu var der f***** nogle som havde sat affald ude i carporten... Så behøvede skabet ligesom ingen nærmere præsentation.

JEG er dog sikker på at skabet bliver super fint med en fin farve og noget tapet. Drømmerierne er at lave et lige så fantastisk børnekøkken til krudtuglen. Camilla ser på fantastisk vis muligheder i gamle møbler og skaber de mest skønne farverige ting. Det er umuligt ikke at blive super inspireret!