25.11.11

Teknisk breakdown.

Den usædvanelige stilhed på bloggen skyldes at computeren er gået ubehjælpsomt ned med virus (øhem, min skyld). Jeg kan ikke hente billederne der allerede ligger, uploade billeder fra kameraet på andre medier eller gå på nettet med computeren. Og jeg kan ikke få billed upload til at fungere fra mobilen. Blogging er trods alt sjovest med billeder.

Lang klagesang kort, jeg bolig opgraderer, barsels-danderer den og kreahygger udenfor skærmen, men med teknologisk breakdown så bliver det bag skærmen lidt endnu. Men forhåbentlig ikke så længe.

Ps: Kryds lige fingre for at samtlige billeder fra de sidste par år kan reddes fra vores virusramte computer (det er nemlig også moi som har aktier i at de ikke er sikkerhedskopieret, suk) kan reddes...

13.11.11

3D sløjfer


Jeg fornøjer mig med at tegne 3D sløjfer og eksperimenterer med detaljer, så dit besyv er kærkomment...

8.11.11

Husker du?


Husker du mit glædesudbrud? I min erindring en evighed siden, og i almindelig tidsregning over tre måneder. Af fryd har jeg næsten lyst til at hvine "Ciao belli" og "Hallo schöne" til papkasserne der står i et virvar sammen med malingbøtter, værktøj, støvsuger og en god gang gedin omrokkeringsrod. Vi har nemlig fået vores længe ventede møbler OG der strømmer lys ind i stuen fra det ekstra vindue+glasdør håndværkerne lavede i hele sidste uge mens vi drog i eksil i sommerhus - væk fra støv, ombygning og larm.

Sofaerne er udpakket (damn, de er lækre!) og det lykkedes  næsten (og kun næsten!) at glemme vi i 4½ måned har levet med en intermistisk sofa aka boksmadras med puder. Vedgud, hvor har jeg glædet mig i månedsvis på at få udskiftet den boksmadras, der har stået som ensom majestæt i stuen. Det har næsten været helt pinligt at have gæster, eller i bedste fald sådan lidt i "jeg-bor-hjemme-hos-mor-og-far-stil" (mor, hvis du læser med er der slet ikke et ondt ord om det!), der jo altså ikke hitter udpræget i en stue hverken rent visuelt eller bekvemmelighedsmæssigt.  

Har vi vundet i lotto? Næh, (gid vi havde i øvrigt!) men hvor er det fedt endelig at få realiseret nogle af ens drømmerier!

5.11.11

Simpelt


Simpelt er nogle gange godt, og næsten ikke til at holde fingrene fra som denne banankage...

4.11.11

Inspiration


Jeg leger med pile og idéerne myldrer frem...

3.11.11

Søstre


Hej mor, vi leger...

Vi holder forsinket efterårsferie i denne uge med sveskerne. Dejligt!

2.11.11

Begavet


Man burde have fødselsdag flere gange om året når man bliver begavet med så lækre ting! I sidste uge lå der det lækreste karryfarvede ørevarmer fra Anne i postkassen sammen med fine papirer og klistermærker. Synes dælme jeg er et heldigt asen. Tak Anne.

Og nej, selvom man kunne tro det, så er t-shirten altså ikke farvekoordineret til lejligheden...

1.11.11

Doodler


Jeg doodler eller det vil i hvert fald sige at jeg for omkring tyve år siden (gisp!) læste i Girls bladet (som jeg elskede) at ubevidste kruseduller hed doodleri og fortalte en masse om en og personligheden. Gad vide om Freud har været bare en lille bitte smule inde over der? 

Okay, måske har det ikke været helt ubevidste krusseduller for inspirationen er direkte hentet fra Trine og Anne. Altså, jeg er også blevet helt hooked på at tegne mønstre for det er simpelthen som ren meditation. Mens jeg tegnede løs spurgte Karsten, Øh, hvad er det der? (tilføj skeptisk stemmeleje). Men jeg synes det er fint, så det kommer i glas og ramme. Basta.

Den ene i øvrigt allerede givet i en pimpet pakke...