Vi har taget lidt forskud på øko-ugen, som ellers begynder i morgen, med en gang økologisk quinoa-grød med blåbær. Jeg har hørt mange rosende ord om quinoa, hvor et højt indhold af proteiner og fibre særligt fængede min opmærksomhed. Jeg springer altså gerne over hvor gærderet er lavest, hvis det ellers er med godt resultat. Så jeg har forsøgt mig med en hjemmestrikket køleskabsgrød, som læner sig lidt op af alverdens opskrifter, jeg nu ellers kunne google mig frem til.
Quinoa-grød med blåbær
3 spsk havregryn
3 spsk quinoa
Frysetørrede blåbær
Lidt vanillestang blandet med rørsukker.
Kokosmælk, så det dækker blandingen og lidt til.
Topping: friske blåbær og hakkede mandler
Vend blandingen sammen, sæt det i køleskabet natten over, og rør det op med lidt ekstra mælk eller kokosmælk om morgenen. Hak mandlerne og top grøden med mandlerne og friske blåbær.
Grøden har en rigtig fin cremet konsistens, og var som forventet nærende og mættende på en rigtig god måde. Alligevel blev kokosmælken lidt for tung til min smag, så næste gang bliver noget af det nok skiftet ud med mælk. Men jeg er ikke færdig med at eksperimentere med quinoa, fordi jeg mangler et godt og nemt morgenmåltid i hverdagene.
Nu startede jeg jo med at nævne øko-ugen. Og det er fordi at Økologisk Landforening sammen med en række andre den kommende uge sætter spot på økologien gennem en masse aktiviteter. I hele uge 35 er der rundt om i landet høstmarkeder, fællesspisning og kulinariske oplevelser for børn og voksne. Jeg var jo ret begejstret for
øko-dagen, da vi var afsted i foråret, så jeg håber, der bliver plads i kalenderen til at komme afsted til en af aktiviteterne. Hvis det også er noget for dig, så kan du se mere om ugens events på
denøkologiskeuge.dk og finde noget nær dig. :)
Indlægget er sponsoreret, men meningerne er mine helt egne.