31.8.12

Travlhed


Vi har haft alt for travlt den sidste uge. Både med familietur i sommerland, oprydning, rengøring, kokkereren af det store tapasbord, middagsgæster, influenza (mig) og vigtig deadline på arbejde.

Åbenbart har jeg også glemt at tage ordentlige billeder af ugens gang og den lækre hjemmelavede cheesecake gæsterne fik. Men billedet af to kusiner i sommerland gør mig altså også i godt humør.

22.8.12

Old news


Dymo er old news, men det altså først nu jeg skifter labels på krydderi krukkerne. Jeg spår at det vil tage lidt tid, da alle skal vaskes, krydderier flyttes over i rene glas og indkøb til refill. Men igen, det er også old news at Rom ikke blev bygget på én dag herhjemme...

For nogle er det også old news at jeg har syslet med lidt patchwork. Faktisk var det inspireret af Ninna helt tilbage til vores weekendtur. Over sommeren har jeg hygget mig gevaldigt med at have patchwork i hænderne, men den lange produktionstid skyldes vist mest af alt at jeg er en ubeslutsom sjæl når det kommer til stof og mønsterkombination. Faktisk kan jeg heller ikke beslutte om det virkelig er min smag nu hvor jeg næsten er helt færdig og klar til at sy pude af det. Og jeg har også undervejs fået en meget bedre mønster og farveidé jeg mere har lyst til at kaste mig ud i - men det må blive bagefter.


20.8.12

Hos farfar

Vi har været på weekend for at fejre farfars fødselsdag. Det har været en rigtig hyggeligt (og lidt hektisk) med Tivolitur, terrassehygge og badning i sommervejr med udsigt til Øresundsbroen. Og så opdagede jeg at en gammel veninde var flyttet ind et par hundrede meter farfar, så vi fik lavet en spontan strand og kaffeaftale. Sikke en gevinst at genopfriske et godt venskab!

I dag har jeg til gengæld haft jordens sureste unger, der åbenbart har været for mættet af indtryk og trætte. Sjældent har sengetid været så tiltrængt for os alle..

PS: Næste gang krydser jeg fingre for mere tid til de vilde karuseller. Troede aldrig jeg skulle overleve Vertigo, som gav et adrealinsus af en anden verden. Jeg tror absolut på at det er den vildeste karussel jeg noogensinde har prøvet. Den gad jeg godt prøve igen.

16.8.12

Bøger


Jeg har altid været en læsehest. Som barn var jeg fængslet af historiske romaner af Herta J. Enevoldsen, senere tog ungdomsbøger som Min ven Thomas og andre over. Gymnasietiden ledte mig igennem klassikere (som jeg skulle læse) og da studenterhuen var i hus fik jeg litterært frit slaw. I studietiden glemte jeg helt min skønlitterære passion, da fagbøgerne med op til hundrede daglige sider ikke levnede meget overskud til hyggelæsning.

Men så var det jeg på studiet mødte min veninde Marie. Gennem hende genoplevede jeg min glæde ved læsningen og fandt ud af at der var plads ved siden af faglitteraturen. Bøger blev igen en omslugende hobby, hvor jeg talte ned til bogudsalg, var med i Gyldendals bogklub, trak veninder med til bogcafé og blev fast gæst på mit yndlingsantikvariat, som på ingen måde er fancy men fyldt med gode billige bøger. Lige pludselig tog børn, arbejdsliv og kreative sysler over og har ikke levnet meget tid til læsningen. Det er jeg ved at rette op på nu!

Min litterære smag er egentlig ret bred og jeg har altid skiftet mellem genrer for at få variation. Jeg er lige blevet færdig med to bøger (langt over nuværende norm!). Den ene er Unn fra Stjernestene af Hanne Marie Svendsen og den anden er Zorning af Lisbeth Zorning Andersen. Og begge var absolut læsværdige på hver sin måde. 

Unn fra Stjernestene blev købt tilbage i antikvariat-tiden. Faktisk var det titlen som fængede mig og da den tilbage i 2003 var månedens bog i Gyldendahls Bogklubber var det ligesom blåstempel nok for mig. Handlingen udspringer i 1300 tallet hvor to grønlandske piger følges fra de er unge piger, der har ophold i et kloster, til et årti senere, hvor der er rejser, brudt ægteskab, et mord, forelskelser og kompliceret kærlighed med i bagagen. Bogen tog lang tid om at gribe mig, men har bidt sig grundigt fast i erindringen med sine refleksioner over hedenskab, den tidlige kristendom, et livssyn domineret af sortsyn og kristne doktriner, de begrænsede livsmuligheder, evnen til at tilpasse sig naturen, konflikterne og forskellene mellem de nye grønlændere og de oprindelige folkeslag, en ærgerrig nysgerrighed fra Unn om at opleve den nye videnskab, mens resten lever med troen på at jorden er flad og religion ikke kan acceptere at jorden ikke er universets centrum. Ja, jeg kunne faktisk blive ved. Det er en rigtig god lærerig og tankevækkende bog som jeg varmt kan anbefale.

Zorning måtte jeg bare læse efter jeg så forfatteren (som også er børnerådsformand) i en tv-dokumentar om hendes rejse tilbage i tiden som research og konfrontation mens hun skrev bogen. Med en kombination af forfærdelse over det Lisbeth Zorning kalder Underdanmark og en beundring over hvordan et menneske kan rejse sig efter så massivt omsorgssvigt måtte jeg bare kende resten af historien. Det er en bog som kryber ind under huden på den virkelig ubehagelige måde. Det er næsten ikke til at bære at være litterært vidne til hvordan et barn svigtes og oplever fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Hvorfor ingen i mange år stiller de rigtige spørgsmål for at hjælpe barnet, hvordan det blinde øje vendes til og varmen over at der trods alt gennem hendes barndom er flere godhjertede mennesker som forsøger at hjælpe (dog uden det i de første mange år lykkedes). Men selvom det er en nøgtern og i dokumentaren konfrontatorisk rejse tilbage til barndommen, så illustrerer den rigtig fint at særligt forældrene og andre i hendes nærhed også er sårbare ressourcesvage mennesker, som ikke har haft styrken til at give børnene et godt liv, ikke evnede at give en normal barndom og selv var ødelagt af deres opvækst, vold og alkohol. Mest bitter er Zorning da også på dem som faktisk kunne have truffet andre valg, men vendte det blinde øje til. Det er en virkelig imponerende råstyrke og vilje Zorning besidder for at det kunne lykkedes hende, med hjælp fra en god institution og få omsorgsfulde mennesker, at vriste sig løs, bryde den negative sociale arv og få succes i sit voksenliv. Sjældent har jeg hørt om så stort et mønsterbrud. Bogen er også en god og grusom påmindelse om at vanskelige børn er vanskelige af en grund og den giver i efterskriftet gode råd til hvordan man kan hjælpe sådan et barn. Jeg kan på det varmeste anbefale både dr-dokumentaren og Lisbeth Zornings bog.

Det var mine to anbefalinger. Hvilke har du? Jeg kunne nemlig godt bruge inspiration til en ny god bog at tage fat på selvom vores reol er spækket med bøger og også stadig mange ulæste. Hvad kan du anbefale?

13.8.12

Bryllup


Lørdag fik jeg giftet min søster væk (igen) og det var en rigtig hyggelig dag. Når nu det var en borgerlig vielse så kunne omgivelserne ikke være smukkere. Jeg har aldrig været på Bratskov før, men jeg blev altså ret betaget af omgivelserne og parken. Vi fik både kastet ris efter brudeparret, spist lækker kage hjemme i haven om eftermiddagen, hygget med de andre gæster i solskinnet og der blev danset brudevals inden midnat... 

Min søster er i øvrigt ret gravid efterhånden, så jeg skal vist snart have syet fine ting til niecen i vente. Det er særligt med sådan en lille bonus-niece når nu jeg troede det var slut med fætre og kusiner på den side.

12.8.12

Dagens bryllupsoutfit


Vi er lige kommet hjem fra min søsters bryllup (mere om det senere). Og det var en glimrende anledning til at købe nyt. Jeg forelskede mig i en dyb blå kjole fra Won Hundred, som har en smuk udskæring på ryggen. Min garderobe mangler seriøst til en opdatering efter et par graviditeter og amningsperioder, så kjolen blev også valgt fordi den med tykke strømpebukser fint kan bruges til vinteren. 

For efterhånden længe siden sukke jeg højlydt bag skærmen af beundring over Shinas smukke statement halskæder og særligt denne fra Sisters Point. Faktisk ville jeg gerne have den også i grå, men det så bare langt smukkere ud med den sorte til kjolen. Heldigt nok for så var beslutningen nemmere at træffe. Jeg tror absolut den bliver yndlings fordi den har været højt på ønskesedlen, men desværre er den bare tung og ikke så god til min kontor-ømme nakke. 

I øvrigt. Smukkere dag end i går kan man næsten ikke gifte sin søster væk...  

9.8.12

Skagen



En af feriens sidste dage nåede vi omkring Skagen mens Ingrid var på ferie hos farmor. Det må være flere år siden jeg har været der sidst, så det var hyggeligt bare at slentre rundt i Skagens gamle gader, spise kræmmerhus is og gå ud til grenen, så fødderne kunne stikkes i de to have. Agnes var også ganske godt fornøjet med ubetinget opmærksomhed, forkælelse og overlevede med nød og næppe ubehageligheder som at få sand mellem tæerne...

7.8.12

Lille kreativitet



Nogle gange skal der ikke så meget til for at lave fine små kreative projekter. Ingrid og jeg har i ferien pyntet små bøtter til tingeltangel på skrivebordet, så der kan komme lidt orden og inspirere til skrivebordshygge. Bemærk lige at Ingrid insisterede på at en af bøtterne skulle være til insekter!

Bøtterne var egentlig oprindeligt tiltænkt mit tingeltangel efter jeg tog mig af den betroede opgave at tømme dem for lækkerier herfra. Jeg påtager mig gerne igen den opgave under påskud af at jeg også har brug for fin opbevaring.

6.8.12

.


Mellem alle sommerferiens ture, svinkeærinder og afslapning har vi også fået ryddet op, ud og investeret i lidt nyt. Så nu har vores Wikkelsøe gyngestol fået det lækreste lammeskind syet som patchwork i forskellige nuancer. Selvom den er langhåret er den altså ikke så vilternt som det ser ud på nederste billede. Gyngestolen kan i hvert fald næsten kun blive yndlingsstol så bekvem den er blevet.

2.8.12

Den Gamle By



Vi har lige været i Den Gamle By i Aarhus. Og ligesom Ree Park var det kvit og frit med årskortet til Aalborg Zoo. At få spændende bonus oplevelser er noget mit jydehjerte kan lide! Det er flere år siden jeg har været i Den Gamle By og jeg havde næsten glemt hvor godt det er. Efter min mening er det en skøn kulturperle, der emmer af stemning fra fortiden og værner om vores kulturarv. Særligt denne gang hvor det i højsæsonen er levendegjort med skomagerbørn, tjenestepiger i køkkenet, den spøjse manifakturhandler og hestevogne på tur. Og så bliver jeg altså også fascineret af hvor mange forskellige håndværk der engang fandtes.

Siden jeg var der sidste gang er der også blevet udvidet med en nyere tidszone fra 1974. Egentlig synes jeg idéen er rigtig god, for det bliver også en tid efterhånden er mere fjern. Hvorfor de lige har valgt 1974 som skæringsdato ved jeg ikke, men en forklaring er der nok. Men det har stadig karakter af at være under opbygning og virker lidt kulisseagtig (hvad det andet jo nok også er), så jeg er spændt på det færdigbyggede resultat. Men jeg er begejstret for at de er så visionære at parken er under konstant udvikling og udbygning.

Mangler I et godt sted at tage hen hvis vejret er omskifteligt er Den Gamle By altså et rigtig godt bud! Der er altid et spændende hjørne, et interessant håndværk og detaljer at nærstudere i ly og tørvejr. Pigerne var enormt begejstret, løb rundt, og Ingrid synes det var spændende at hvert hus rummede en ny historie og gav lejlighed til at snakke om hvordan livet har været engang...