Storpige leg

Jeg har før undret mig over dem. For selvom idéen med små familier af skovens dyr altid har været enorm fin, så har jeg syntes Sylvanians var nogle små mærkelige lodne dyr. Men på et eller andet ubevidst tidspunkt har jeg åbenbart skiftet mening, for nu synes jeg bare de er rigtig fine og klassiske. Så jeg fornøjes over at se, hvordan Ingrid håndterer alle de små dimser med stor begejstring og fantasi. - Og i øvrigt proklamerede over for Agnes, at det altså ikke var for små piger.

Selvom jeg holder meget på, at de grundlæggende skal deles om tingene, så er det fint, at noget er deres helt eget. For med alle de små dimser er det altså storpige legetøj og jeg har nok også overset behovet for lille dims, fordi jeg helt glemmer at hun jo bliver større og også gerne legemæssigt vil stimuleres af andre ting? Og når nu Agnes lige er blevet begavet med alverdens ting til sin fødselsdag, så var det ret fint at hun også fik lidt, selvom hun hverken fylde år eller noget. Lidt uventet hverdags forkælelse har altid været godt. :)

Indlægget er sponsoreret, men meningerne er helt mine egne.

Hjertesuk

Længe har jeg syslet lidt med tanken om, at jeg egentlig indimellem gerne vil krydre bloggen med indlæg om personlig stil, for jeg synes det kan give blogs et personligt tilsnit. Og så kan jeg rigtig godt lide at bloggeren kommer foran skærmen en gang imellem fordi det gør det mere vedkommende. Men billederne ovenfor viser meget fint hvorfor jeg ikke rigtig har den type indlæg. Jeg tænker at det vil kræve en mere fotogen model, det vil (måske) kræve et bedre teknisk gear, og det vil absolut kræve en mere tålmodig og detaljeorienteret fotograf. Med fare for andre andre læser med, så vil jeg sige at sidstnævnte grund nok vejer tungest.

Men når det er sagt (og sukket over), så kan jeg da lige fortælle, at vi var på vej til candle light dinner på det en skibsrestaurant ved kajkanten i Aalborg. Kender du ikke allerede Princes Juliana, så kan jeg varmt anbefale det med sin delikate mad til yderst rimelige priser og en charmerende maritim stemning, hvor det jo er oplagt at gå en aftentur ved vandet efterfølgende - eller inden som vi gjorde. :)

PS: Det var de bedste billeder (suk!), men den industri-rå baggrund synes jeg i det mindste er rigtig flot.

Puslesæt

Den anden dag fik min veninde det puslesæt, som jeg havde syet lige efter hendes ønske. Hun havde selv valgt uglestoffet fra gemmerne, og jeg synes det var ret heldigt, at lykkedes det at finde noget tekstilvoksdug til pusleunderlaget, som farvemæssigt passer perfekt til.

Jeg er rigtig vild med alle de liberty versioner, der findes rundt omkring, af pusleunderlag (og særligt det fra camcam - som dog ikke er liberty pt.), men jeg er endnu mere tilhænger af, at det nemt kan tørres af på begge sider, da det er mere hygiejnisk. For det meste har jeg det nemlig i brug offentlige steder på gulve eller pusleborde, som ikke altid er lige rene. Så jeg ærgrer mig over, at udvalget af pænt tekstilvoksdug, som absolut er bedst til pusleunderlag og hagesmække, er så sparsomt. Hvorfor kan man fx. ikke få noget i en sart doucet farve med prikker?

Puslesættet har været et kæmpe hit herhjemme siden jeg byttede mig til en cafépusletaske fra Mias hånd og selv syede et pusleunderlag til det. Skulle jeg en dag blive ramt af stort overskud, så står der et nyt sæt på to-do listen, da det kunne være rart med lidt fornyelse. :)

Fashion army

Jeg vil hverken betegne mig selv som fashionista eller stylista, men som så mange andre kvinder kan jeg rigtig godt lide sko og mode. Men af en eller anden mærkelig grund, så trænger jeg gevaldigt til at få opgraderet med et par helt klassiske stilletter. Måske fordi jeg nærmest kan løbe marathon i de gamle jeg har, så er de bare ikke blevet udkonkurreret, selvom de fashionwise helt sikkert fortjener det?!

Nå, men eftersom Bianco har søsat deres kampagne, hvor der søges deltagere til deres fashion army, så har det også søsat mine tanker omkring at jeg skal få fixet den sorte plet i min skogarderobe. Så jeg drømmer løs om stilletter (og en enkelt afstikker) og har vist nok næsten besluttet mig for at patricia pump er en værdig arvtager.

Faktisk er det slet ikke noget nyt at virksomheder satser på brugerdreven innovation (det har jeg set fra mit arbejde med innovation og entreprenørskab), hvor de lærer af kunderne - hvad de synes er fedt, hvor de deler deres idéer og giver værdifuld respons på produkterne og nyeste trends. Efter sigende skulle der være rift om pladserne, men du kan her på falderebet melde dig til fashion army lige her, hvor du kan læse mere om konceptet.

Indlægget er sponsoreret, men meningerne er helt mine egne.

Økodag

Som så mange andre har vi været til Økodag. Faktisk er det første gang jeg er til det, og jeg synes det var et utrolig fint arrangement, og en god måde at gøre opmærksom på økologien. Det var et overflødighedshorn af oplevelser, hvor der både var dansende køer, spejdere der lavede pandekager og snobrød over bål, ladkørsel på en traktor, små kalve at klappe, gode øko-oksekøds-grillere, hesteridning og diverse smagsprøver. Med andre ord var der fuld underholdning for store og små. Hårdt har det åbenbart også været - for Agnes kan slet ikke vågne fra sin middagslur igen... :)

Økotøj og tanker om homeshopping

Kender I det at nogle ting bare bliver bedre med tiden? Jeg må ærligt indrømme, at Blingo designmæssigt ikke tog mig med storm, da jeg først stiftede bekendskab med mærket. Men med en kollektion udelukkende lavet af økologisk bomuld så jeg det som en mulighed for at få opgraderet basislageret med enkle styles. Med striber i skabet, en enkelt grå t-shirt til mig, som sparsomt kan spottes lige her, og lidt leo, så fik både pigerne og jeg noget. Ingrid er vild med både t-shirt kjolen og leotørklædet - og det kan jeg egentlig godt forstå for bomuldskvaliteten er overraskende lækker og jeg synes de to prints er rigtig fine.

I meget lang tid har jeg bidt mærke i, at hele markedet for hjemmesalg synes at være stigende. For Blingo er ikke den eneste som har kastet sig over at bruge konsulenter, som trækker i deres netværk og sociale medier, da tendensen længe har været der inden for børnetøjsfirmaer som eksempelvis Pomp de Lux, Milk Copenhagen og Krymmel. Homeshopping konceptet har ikke for alvor appelleret til mig, da jeg nok stadig mindes at være slæbt med til min mors (og alle nabokonernes) Tubberware parties. Ud over at få god kage, og en lille valgfri plasticdims, så var der dælme ikke meget party over det! Så jeg har - måske for at holde mig en armslængde fra det, egentlig haft det forrygende med at min homeshopping var helt alene foran en computer. :)

Men jeg studsede ekstra over udbredelsen homeshopping, da jeg så at et firma som Norlie, der i min verden står for utrolig lækkert børnetøj, havde omlagt hele deres forretningsmodel til udelukkende at være baseret på homeshopping og webshop. Og at et nyt firma som Black Swan, der ser rigtig interessant ud, også vælger at lancere deres minimalistiske modedesign for kvinder til hjemmesalg! Ja, der er udråbstegn fordi jeg stoppede op og spekulerede på, hvorfor mon? 

Ud over det åbenlyse argument at firmaerne kan fjerne et salgsled og få markedsføringen helt tæt på kunderne gennem netværkssalg, så må der simpelthen bare være et bedre salg ved kvinder, der sidder i en gruppe? Med socialpsykologien i baghovedet, så synes jeg næsten det er åbenlyst, at der er et stort socialt element inkluderet, når det kommer til hjemmesalg. Både fordi fremvisningen jo er selve det sociale omdrejningspunkt, hvor det mentalt forpligter overfor både værtinde og gruppen, og hvor man som god gæst bakker op om arrangementet ved at købe et produkt. Jeg tror ikke man gør det for at please nogen som helst. Jeg tror det sker ganske ubevidst, men det er rigtig interessant at reflektere over, hvilke mekanismer der gør at hele vores måde at tænke shopping på ikke længere kun foregår i butikkerne og på nettet, men også i højere grad bliver det sociale element mellem veninder, kolleger - og i vores egne hjem. 

Hvilke tanker har I gjort jer om homeshopping?

Blingo produkterne har jeg fået foræret, men meningerne er mine helt egne. I kan læse mere om min reklamepolitik lige her.

Fødselsdagspige(r)

I dag fylder den sødeste og smukkeste Sophie 18 år. Jeg har faktisk ikke rigtig fortalt om Sophie her på bloggen, og det er jo lidt af en fejl. Sophie er Karstens store pige, som har været i mit liv de sidste 11½ år. Men da jeg startede bloggen for tre år siden var Sophie af forskellige årsager desværre lidt perifær i vores liv, så derfor blev hun aldrig rigtig introduceret. Men hun er den mest elskelige pige og en rigtig god storesøster, der har en stor plads i vores alles hjerte.

I går holdt vi fødselsdag for Sophie og Agnes, som er født med 16 år og 1 dags mellemrum. Men heldigvis fik de da hver deres fødselsdag. Pigerne blev fejret med lækker brunch, som vi købte fra Fandanko. Bor man i Aalborg eller nærheden skal man altså gøre sig selv den tjeneste at prøve mad derfra. Det er godt nok lækkert.

Gaven til Sophie varer hele livet. Vi giver normalt ikke specielt store gaver herhjemme med fuldt overlæg, men vi havde for længe siden besluttet os for at ville give Sophie et kørekort, som hun nu er i fuld sving med at tage. Men det er jo ligesom lidt svært at pakke ind, så hun fik en ekstragave i form af Pernille Corydons oxiderede mini coin ørestikkere. Dem synes jeg nu er enormt fine i sin enkelthed. Agnes får først gaverne i morgen, men jeg kan afsløre at det i hvert fald ikke er et kørekort og ingenlunde noget i dén prisklasse. Som lillesøster mangler hun ikke for alvor noget, så det er mest ting hun alligevel skulle have, som der er pakket ind. ;)

NB! Vi er altså ikke ved at opbygge barskab ovenpå reolen, men mere ud af skabet - og hvem er mere taknemmelig aftager af slavevodka og sukkersød sprut end en gymnasiepige?!

Patchwork pude

Efter jeg lavede noget meget mønstret patchwork, og helt kom i tvivl om det egentlig er min smag, så havde jeg brug for noget helt enkelt og roligt. Stykket har været færdig længe efter jeg havde fået byttet mig til mere af det fine Josephina liberty, som var temmelig svært at opdrive. Og nu hvor jeg er ved at tage fat på mine lynlås-hængepartier, så har jeg endelig fået puden færdig. :)

Den er blevet lige så sart og enkel som jeg havde i tankerne, og passer perfekt til Wikkelsø gyngestolen det er syet til. Den eneste malurt i bægeret er, at det var lige ved at tage pippet af mig både at lave piping selv af det smalle Haybånd, og isætte en skjult lynlås. Til sidst gav jeg pokker i lynlåsmonteringen, så den er ikke helt så perfekt i enderne, som jeg gerne ville. Men jeg gad helt ærligt ikke mere. Så hvis nogle kan lære mig indimellem at springe over hvor gæredet er liiidt lavere, så vil jeg gerne lære det, tak.

PS: Det andet patchworkstykke ligger btw stadig færdigt uden monteret bagside og lynlås. Jeg kan sige så meget at det ikke bliver med skjult lynlås... 

Aftentur og blogtanker om zapperkultur

Jeg trængte simpelthen sådan til frisk luft den anden aften, og nok egentlig også alenetid, så jeg cyklede en lang aftentur langs fjorden. Ud over at det er en virkelig fin tur, så er der noget nærmest meditativt over at sidde på bænken, dér helt ude på pynten, hvor der er helt stille og mennesketomt.

Mens jeg var fascineret af skumringsmotiverne og legede med kameraet slog en ting mig, som jeg egentlig har vidst længe. Jeg evnede simpelthen ikke bare at være i øjeblikket. Uanset hvor meget jeg forsøgte så var tankerne på strejftur, og det var særligt mod insta og potentielle blogindlæg. Måske er der ikke noget galt i det, men alt det bloggeri har bare den hage for mig, at jeg simpelthen får så svært ved bare at fokusere på nuet - for der er altid nye insta opdateringer, nye kommentarer, nye indlæg. 

Der er skrevet mange tykke bøger om, at det er en zapperkultur vi lever i, og jeg har da også ædt mig igennem min andel af tekster omkring moderniteten, sen-moderniteten, post-moderniteten, refleksivitet og hvad har vi ellers. Men jeg har altid haft et lidt distanceret forhold til det, da valgmulighederne, samfundets kompleksitet, ungdomskultur og zapperkultur blandt andre har været et analyseværktøj. Men lige dér på bænken ramte det mig, at jeg virkelig selv er underlagt det.

Hvordan det med zapperkultur? Jo, selv når jeg leger med pigerne smutter tankerne væk. Når jeg kører bil. Når jeg sidder på en bænk med smuk udsigt. Før jeg går i seng. Lige når jeg står op. Altid er telefonen lige en armslængde væk. Jeg synes faktisk det er en stor pris at betale også selvom det er helt frivilligt. Der er med garanti mange andre end mig som zapper mentalt rundt, som får sværere ved at fokusere og som ikke fordyber sig på samme måde. Ud over det åbenlyse at lave lidt spilleregler for mig selv for, hvor meget jeg må være på, så tænker jeg også, det kunne være interessant at dykke ned i pilates, yoga og meditation? Pilates har jeg før været rigtig glad for, så det burde være nemmest at gribe fat i igen...?

For det ikke skal være løgn, og lidt som prikken over i'et, så tænkte jeg faktisk på blogindlægget her, som jeg ville skrive, på meget af cykleturen hjem. Heldigvis, hvis man kan sige det, så var der mindst lige så koldt som der var smukt. Så mine forfrosne fingre fik da tankerne drejet lidt væk, hvor jeg (næsten) seriøst overvejede hvor meget der mon skulle til, før de faldt af. Næste gang husker jeg vanter og et sind uden én eneste tanke. :)

Veninde gave

I pakken på morgenbordet gemte der sig en makeup pung til min veninde, som var sådan en bare-fordi-gave. Vi har allerede fulgtes gennem halvdelen af vores liv, og hun har altid været god til at tage små ting hjem fra eksotiske rejsemål, men vores gave-tradition er gået lidt i glemmebogen, så jeg har hygget mig med at finde stof i en af hendes yndlingsfaver og lave noget hun ville blive glad for.

Stoffet er et lille stykke japansk stof fra stof2000, som jeg købte for lang tid siden. Lige nu ærgrer jeg mig lidt over, at jeg kun købte til et lille projekt - som i øvrigt blev syltet - så jeg kommer vist til at værne lidt om, hvad jeg vil bruge det til. Nogle gange kan jeg godt ryste lidt på hovedet over mig selv hvad der er med det stof? Ud over at der er for en formue efterhånden, så er det måske tanken om alle de projekter det kunne blive til, som er fascinerende? Bortset fra at det jo ikke skaber sådan rigtig værdi når det ligger på hylden. 

Pheobe makeup-pungen er ganske ejerløs, så måske jeg selv tager den i brug? Jeg har jo adopteret konceptet om, at man skal træne 10.000 timer eller sådan noget for at blive god, og har været i lynlås træningslejr her og her. Eller det vil sige, at 10.000 timer tror jeg nu ikke at jeg når op på, men så får jeg da glædet mine nære lidt i stedet for. :)

Påske fraklip

Her er lidt påske fraklip i kronologisk rækkefølge fra en ellers glimrende påske, hvor vi har hygget max med familie og venner, haft besøg af påskeharen som lagde slikæg i haven, været på ture ud i det blå, kørt tværs gennem landet til påskefrokost og nydt det dejlige vejr. :)