24.1.11

Hjemmedag







Vi holder hjemmedag i dag, Ingrid og jeg. Feberen som hun samlede op i weekenden er på retur, men stadig ikke nok til at vi kunne komme ud af døren i dag. Så vi tusser rundt i nattøj, har bare tæer. Hører radio, ser tegnefilm. Drikker the og æblejuice, spiser pebernødderester. Kigger ud af vinduet, leger lidt. Og fjoller når energien er til det. Nu hvor der kom uventet hjemmedag er der også lejlighed til at komme videre med taskeprojektet...

I morges da jeg sendte mails rundt for at melde barn syg og aflyse møder gik det (igen!) op for mig, hvor ufattelig meget jeg skal nå de næste fem uger inden jeg går på barsel. For at være helt ærlig, så har jeg lidt sved på panden og hjertebanken over det, men de tanker må jeg kaste fra mig og bare hygge om mit lille myr i dag...

Og når vi taler om barsel. Kors, hvor er jeg begyndt at glæde mig. Og hvor bliver det bare fedt med seks ugers indretnings-, krea- og caféorlov inden lillesøster kommer. Huskede jeg at sige, at jeg glæder mig??!

8 kommentarer:

  1. Ha' en rigtig hyggelig hjemmedag:) Og vildt I stadig har pebernødder liggende!! Det var aldrig sket hos mig...

    SvarSlet
  2. Tak skal du have, Anne. Altså, det med pebernødderne er udelukkende fordi jeg havde glemt der stadig var nogle. Og selv i januar er de super go'e... ;o)

    SvarSlet
  3. Hehe, ville også ønske jeg skulle på barsel bare for de dage inden. Ved ikke lige om jeg helt er klar til den baby der ligesom kommer bagefter og den mave og andre gener der evt er.
    Glæder mig til at ser hvad taskeprojektet fører ud i. Skal bare være hjemme selv (igen), og prøve at stryge nogle af mine projekter fra listen :)

    SvarSlet
  4. Åh ja...prøv ikke at tænk på det. Du kan hverken gøre fra eller til derhjemme i dag alligevel, så det er da bare om at nyde hyggen og være lidt krea. Forstår godt du glæder dig til barsel - det blir da skønt med al den hyggetid:)

    SvarSlet
  5. Kommer til at tænke på da jeg var barn og vi hvert år i januar fik kogt mælk med pebernødder i. Ynglings spise, desværre har vi ikke flere, så nu overvejer jeg om jeg skulle bruge dagen på at bage pebernødder....

    SvarSlet
  6. Sådan en dag havde vi torsdag (og fredag). Fredag var ikke sygedag, men jeg havde alligevel fri så vi tog en ekstra hyggedag Silje og jeg.

    God bedring med Ingrid, glæder mig til at se dit taskeprojekt.

    SvarSlet
  7. Nå det er da træls at lillen er syg...men så er det rart med en hjemmedag af og til - særligt når det er i nattøj og bare tæer:-)

    God bedring med hende og stress nu ikke sådan over alt det du skal nå - du når nok det hele:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  8. Anne - Nemlig! Hvor ofte er det lige at man får 6 uger forærende med mig-tid til fri disposition? Alt for sjældent. Men det er nu ikke incitamentet for at få en lillesøster... ;o) Har du gang i nogle spændende projekter?

    Malene - Tja, men det er ikke helt nemt når nu det er en stressfaktor. Til gengæld er det dejligt en sådan en gulerod forude... ;o)

    Uglemor - Det har jeg aldrig hørt om før. Det lyder lidt specielt, så jeg skal vist være mere nysgerrig før jeg kaster mig ud i det. :o)

    Michelle - Hun er blevet frisk nok til at komme afted i morgen, heldigvis. Men vi har nu hygget os godt i dag. Synes vi trængte til frisk luft, men det blev vist alligevel for meget i længden. Men det var også en laaang cykletur langs fjorden.

    Malene - Det var også næsten middag før vi fik skruet os ned i mere anstændigt tøj... Jeg skal overlevere mit projekt, så derfor skal jeg bare nå så langt som muligt. Men med god planlægning så kan det vel lade sig gøre. :o)

    SvarSlet