16.1.11

Klovn & Bananmuffins

Lørdag aften havde vi booket bedstefar og bedstemor til pasning, så vi fik frirum til caféhygge og tage i biffen for at se Klovn. Efter min mening var Klovn temmelig morsom, med høj latterfaktor og enormt krummetæer agtig. Faktisk blev jeg flere gange nødt til at tage hænderne op foran ansigtet simpelthen fordi episoderne var så enormt pinlige! Præcis lige som Klovn skal være. 

Når nu bedstemor og bedstefar var booket, så måtte vi hellere byde på nogle af vores favoritmuffins til de kom. Bananmuffins...


Banankage
2 æg
150 gram sukker
150 gram mel
2 tsk bagepulver
1 dl. mælk
200 gram moset banan (cirka 2 stk)
1 spsk limesaft

Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt. Bland de øvrige ingredienser i og pisk.

Opskriften er beregnet til en rund springform, hvor den bages i 50 minutter ved 175 grader, men det passer perfekt til 12 muffins, hvor bagetiden bare afkortes.

Banankagen er perfekt fugtig og uden fedtstof, så man kan næsten bilde sig selv ind at de er næsten-sunde. Så for at genoprette sund-usund balancen har jeg altid mørk chokolade på toppen. For helt ærlig, banankage og chokolade er jo nærmest som ying og yang!

Om de smagte godt? Bedøm selv ud fra billederne...



Resten af weekenden har været fyldt med socialt vennehygge og afslapning. Dejligt!

5 kommentarer:

  1. Mums det ser godt ud;)
    Og skønne billeder af Ingrid..
    Nyd aftenen..
    Knus en nu lækkersulten Anne;)

    SvarSlet
  2. Guf guf guf guf guf guf guf guf...:-)

    SvarSlet
  3. Skønne billeder og uhm...kage:)
    Gud hvor Ingrid dog ligner dig meget...hentyder ikke til maden at spise på - det kender jeg ingenting til, men ansigtet og håret...hold da op:)

    SvarSlet
  4. Anne - Jeg synes altså også det er utroligt som unger kan se nuttede ud med chokolade i hele krydderen! Det tror jeg trods alt ikke vi andre evner.

    Vibeke - De kan varmt anbefales!

    Malene - Haha, der peger du præcis på en morsom ting. Som barn var jeg kendt for notorisk at spise med fingrene. Selv kirsebærgrød kunne klares uden bestik! Og tak, det er altid skønt at høre ens afkom ligner... Det kan man faktisk aldrig blive træt af at høre. ;o)

    SvarSlet
  5. De ser jo alt for lokkende ud! De skal prøves :-D

    SvarSlet