20.2.11

Snehvidt & tid




Snehvidt er der udenfor, og en anelse indenfor... Smukt ser det ud med det hvide puddersne fuglene trækker spor i, men jeg længes efterhånden efter de små forårstegn, som pibler op i andre dele af landet. Men hey, de vintergækker har jo ikke en chance under snedriverne, så det er vist bare at væbne sig med tålmodighed og nøjes med tulipanerne indenfor.

I øvrigt var det ret ærgerligt at jeg ikke havde kameraet på mig, da Ingrid for et par dage siden forsøgte at bane sig vej om i haven. Synet der mødte os var en rasende Ingrid, højrød i hovedet og sur over at sidde fast i en snedrive, som nåede langt op over maven, mens hun holdt fast i sin lille kost. Et meget komisk syn. Lige i dét øjeblik tror jeg altså også, at hun ville have foretrukket foråret! 

Og apropos tid, så er den en mangelvare i disse dage. Sølle fem dage har jeg tilbage på jobbet før barsel, så søndagen er blevet inddraget til arbejdsdag (endda ude på arbejdet!) for at min to-do-liste kan blive bare en anelse kortere inden stafetten rækkes videre. De næste dage kommer vist bare til at være work-work-work. Så trods alt ville jeg hellere have nydt formiddagen i svømmehallen med Ingrid & faren eller nyde den høje sol udenfor i sneen lige nu... 

God søndag!

5 kommentarer:

  1. Det er alt for længe siden, jeg har kigget forbi her. Har nu brugt riiiigtig lang tid på at kigge en masse for mig gamle indlæg igennem. Skønt.
    Håber I alle har det dejligt.

    Vær velkommen til at kigge forbi min blog også - der er fødselsdagsgiveaway.

    Kh. Lillelyn/Mette

    SvarSlet
  2. Sikke en skøn blog. Jeg melder mig som fast læser.

    KH
    Anna

    SvarSlet
  3. Hej hej
    Tak for hjælpen forleden:-)
    Jeg har flyttet min blog, kig endelig ind på www.madlegogbabykuller.blogspot.com
    Kh Julie

    SvarSlet
  4. Haha, sikke et syn, kan lige se det for mig med lille Ingrid :)
    Dejlige hvide billeder, her i kbh er det gråt (udenfor) og lyserødt (mine tulipaner indenfor) :)

    SvarSlet
  5. Mette - Ja, jeg tager også indimellem en opdateringsrunde for de blogs som jeg ikke kommer forbi i hverdagen. Så selvfølgelig vil jeg da også lige kigge forbi din. :o)

    Anna - Tak og velkommen til!

    Julie - Jamen, det var da så lidt. Nye omgivelser er altid godt. Det trænger vist også til en opdatering her...

    Anne - Det var virkelig også komisk. Den alder hun har nu er altså også daglig kilde til morskab og forundring, så vi er godt underholdt. Tror også der skal farve på de næste tulipaner, så der er lidt mere forårsstemning - i hvert fald indenfor... :o)

    SvarSlet