6.2.11

I [heart] blogging

For et stykke tid siden har jeg fået en ny award, faktisk af både Line og Barbara. Tak! Og nu hvor søndagsroen er begyndt at hvile over mig har jeg fundet en stund til at sende den videre...


Men først følger der den lille opgave med awarden at fortælle otte nye ting om mig selv, hvilket efter et par tidligere awards efterhånden er lidt af en udfordring...
  1. Jeg er accesories-pige og går aldrig ud af døren uden mindst øreringe på...
  2. I flere år drømte jeg om at blive arkitekt, og nåede faktisk også at sende en ansøgning ind indtil jeg ombestemte mig...
  3. I bryllupsgave for 3½ år siden fik vi oplevelses gavekort til faldskærmsudspring, men har aldrig fået det indløst for da sæsonen startede var jeg blevet gravid med Ingrid, og bagefter glemte vi alt om gavekortet. Tror det blir vildt fedt, men er lidt nervøs ved tanken.
  4. Jeg er rimelig handy-woman og satte i studietiden lamper op for mine veninder.
  5. Min håndbold karriere som barn fik hurtigt en afslutning, da jeg dansede can-can og sang i den ene ende af banen, mens alle andre var i den anden ende af banen. Mine forældre synes vist ikke helt motivationen for håndbold var der!
  6. I min skoletid gik jeg på friskole og to efterskoler
  7. Jeg har i tidens løb læst rigtig mange historiske romaner og har masser af (unødvendig) historisk viden deraf.
  8. Min bror, søster og jeg er født indenfor 3½ år!
Awarden sender jeg videre til otte andre bloggere, hvis blogs jeg nyder at følge med i og inspireres af. Otte bloggere som jeg personligt mener at de på hver deres måde viser kreativitet og glæden ved at blogge...

Anne [Apfelstrudel]
Christina [Badelma badutski]
Mette [Carlas café]
Anne [Krittewitt]
Ida [Midtimellem]
Rakel [BareWunderbar]
Karen [Fabechs Fabrik]
Kristine [Kjær og Schmeling]

Faktisk er det svært blot at sende videre til otte andre bloggere, for der er så mange jeg synes er dygtige og inspireres af!

Og så blev vi i nat fuldtallige på matriklen igen, for Karsten er kommet hjem fra sin skitur. En skøn tur tilsyneladende, som vist kræver indhentning af lidt søvn og fysisk restituering. Selvom Ingrid og jeg har storhygget så er det nu rart ikke at være alene om det hele mere, for kors hvor tapper det altså energien både at være alene med sådan en lille størrelse, fuldtidsjob med run på og en stor voksende mave. Så jeg håber energien til alt det sjove og kreativiteten kommer tilbage nu... At sove sine aftener væk på sofaen grundet træthed er trods alt lidt for kedeligt i længden!

God søndag!

10 kommentarer:

  1. Hej Maiken!
    Tusind tak for at tænke på mig med denne award. Jeg synes dog, at jeg lige for tiden har fået stillet min lyst mht. awards, så jeg vil nøjes med at takke mange, mange gange og så i øvrigt hoppe over :o)
    God søndag!
    Hilsen Ida

    SvarSlet
  2. Hej Maiken
    TAK:) Den er jeg virkelig glad for!
    Kh Anne

    SvarSlet
  3. Ida - Jeg har også ladet den "ligge lidt" så den ikke kom lige oveni den anden award, så jeg forstår dig sagtens. :o)

    Anne - Du er selvskreven. ;o)

    SvarSlet
  4. Tillykke med awarden - det er altid sjovt at læse lidt mere i dybden om alle de dejlige bloggere her i blog-land.

    SvarSlet
  5. Hvor bliver det spændende med turen i faldskærm...engang ;)
    Dejlig blog, tror snart jeg har læst det meste, og hvor er hun sød din lille Ingrid!!

    Måske du vil deltage i min give away, jeg er hobby-maler og har et lille maleri på højkant på min blog frem til Valentinsdag.

    SvarSlet
  6. Mange tak Maiken.. Og som efterskolelærer bliver jeg nødt til at spørge hvilken/hvilke efterskoler du har gået på?

    SvarSlet
  7. Sidsel - Nemlig, et spadestik dybere er sjovt, selvom det meste af informationen i virkeligheden er lidt pudsig.

    Rikke - Tak for dine søde ord! Tror der er nogle som skal puffe mig ud af flyvemaskinen, men fedt blir det når vi engang kommer afsted...

    Christina - Jeg gik i 9. klasse på Åbybro Ungdomsskole, og 10. klasse i Bælum på Østhimmerlands Ungdomsskole. Den sidste var klart den bedste! Så det har været ren grundtvig-koldske skolegang jeg har haft, hvilket jeg føler mig meget priviligeret over. Faktisk skal jeg til 15 års jubilæum i Bælum næste måned - det bliver sjovt! Hvilken efterskole er I lærer på? :o)

    SvarSlet
  8. Godt med Grundtvig og Kold! Vi er begge på Bjergsnæsskolen - også G/K. Jeg har selv været elev der, og Jonas skulle faktisk have gået der, men valgte det fra til fordel for folkeskolen.. Lidt sjovt:-)

    SvarSlet
  9. Hej Christina - Kiggede lige omkring hjemmesiden på jeres hjemmeside, og det lyder da som en perfekt kombi af faglighed, sport og krea. Ville da næsten (kun næsten) ønske jeg skulle på efterskole igen, for så ville den have været en kandidat... ;o)

    Det må være både hyggeligt og lidt spøjt at arbejde på sin gamle skole. Ren nostalgi.

    SvarSlet
  10. Søde Maiken. Mange, mange tak :) Jeg vil helt klart lige tage den op på bloggen, når jeg har fundet på 8 flere ting om mig. Noget specielt du vil vide mon?? :)

    Kh

    SvarSlet