15.7.11

Øvelse gør mester?


Til blogtræffet fik jeg endelig kastet mig ud i hæklingens kunst med kyndig vejledning ved min side fra Lone (Tak fordi du ikke løb skrigende bort, da jeg tvangsindlagde dig at give mig hækle undervisning!). Men nu har jeg altså trænet fastmasker (tror jeg nok?!) en lille smule og begynder at få fornemmelsen i hånden. Desuden giver det mig helt klart flash back til, da jeg skulle lære at strikke, hvilket aldrig rigtig skete, hvor Barbie halstørklædet på magisk vis gik fra 10 masker til 17 masker. Kigger I godt efter kan I se at noget tilsvarende er gældende for hækleriet, men jeg nogenlunde identificeret hvor fejlen er sket.

For en evighed lavede jeg en change-away med Mette, som lavede det smukke hækleetui til mig, der jo bare har grinet hånligt fra hylden til mig sammen med det indkøbte garn. (Fornemmer I en tendens til projekter der skal modne sig, ting tager tid og at Rom ikke blev bygget på én dag herhjemme?!) Men nu skal det altså være! Det er sommerens projekt at jeg skal lære at hækle. Og når nu jeg skriver det her i fuld offentlighed så kan det jo være at jeg ligesom får hængt mig selv op på det...


12 kommentarer:

  1. Haha jeg har for 20 min siden oprettet et indlæg med præcist samme overskrift, det handler om mine (manglende) strikkeevner!
    Jeg synes at det ser ud somom at du absolut er på rette vej i hæklingens ædle kunst!

    SvarSlet
  2. Hey hvor er du sej Maiken!! Både offentlig at ligge pres på dig selv, men du ser da også ud til at have styr på de der fastmasker og mister man en, så laver man jo bare en mere igen ;o)
    Hvis du lige laver en firkant i brun, så har du da en syltetøjsmad til legekøkkenet (omend noget kunstig farve på syltetøjet, men who cares)...
    Glæder mig til at se hvad det fører med sig :)
    KH Mette

    SvarSlet
  3. Tommel op! Jeg har aldrig fået taget på det hækling.

    SvarSlet
  4. Jeg er i gang med samme projekt! Jeg har lånt et par bøger med opskrifter, og så har jeg kastet mig ud i nogle forskellige, bare for at få trænet de forskellige masker og få det til at ligge i hænderne. Jeg har endda fået en hæklevabel!

    Håber vi begge får den hyggelige hæklekunst lært! :D

    mvh. Martina

    SvarSlet
  5. Kan godt hækle,men holder på hæklenålen, som var det en hammer. Det virker,men ...

    Tillykke med, at du er kommet godt i gang.

    SvarSlet
  6. JA øvelse GØR mester. Klø du bare på :) Glæder mig til at se alt det, du får produceret!

    SvarSlet
  7. Ej hvor ser det godt ud!!! Du er jo LANGT foran mig nu! Ih, hvor jeg glæder mig til at komme i gang. For nu har den altså stået på øreringe og cykeldækker til på søndag. Kommer du ogs siger hej til Ingerslevs??
    Knus

    SvarSlet
  8. Det går da bare rigtig godt - det skal du nok blive ferm til på ingen tid.

    SvarSlet
  9. Hvor er jeg dog glad for at jeg ikke er den eneste der ikke kan hækle!! :O)
    Har faktisk lige fået et gavekort, vedlagt garn og nål og løftet om at få mig det lært!!
    Er spændt på, om jeg kommer lige så hurtigt efter det, som dig!

    SvarSlet
  10. Det ser sgu da også helt pænt ud. Godt du kom i gang!

    SvarSlet
  11. Fantastisk, I tror jo nærmest mere på det end jeg selv. Fastmaskerne ligger i hånden nu og har øvet at lave farvestriber, men jeg kommer stadig til at tage ud indimellem og det er svært at lave præcis samme fasthed. Nu skal jeg bare gennemskue andre masker og læse en opskrift...;-)

    SvarSlet
  12. Stine - Ej, hvor pudsigt.:-)

    Mette - Aner ikke hvordan man hækler to lag sammen.;-)

    Kathrine - Bor desværre ikke om hjørnet selvom jeg gerne ville forbi. Håber det ikke kommer til at regne for meget og at du får et godt salg.

    Ps: pøj pøj med jer som også kæmper med hæklenålen...:-)

    SvarSlet