7.3.11

Fantastiske fastelavnsboller



Selvom det er ved at være sidste udkald på denne fastelavnsmandag, så vil jeg alligevel dele opskriften på de absolut bedste fastelavnsboller. De er nemlig alt for gode til ikke at viderebringe...

Fastelavnsboller (cirka 20 stk)

Dej:
2 dl mælk
25 g gær
1 æg
100 g smør
½ tsk salt
½ dl sukker
4-500 g mel

Gæren udrøres i det lunkne mælk. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser, det æltes og hæver cirka 30 min. Mens dejen hæver laves cremen...

Creme:
3 spsk maizena
1 æggeblomme
1 æg
1½ spsk sukker

3 dl mælk
2 tsk vanille (tilsæt gerne mere)

Æg røres med sukker, vanille og maizena. Mælken tilsættes til sidst. Det røres godt under opvarmning. Pas på, det kan nemt brænde på bunden. For at give fastelavnsbollerne mere smag og varians kan der tilføjes enten hindbær marmelade, marcipan, hakket chokolade, nougat eller andet der smager godt...

Dejen udrulles og skæres i firkanter af størrelsen cirka 15*15 centimeter. Fyldet (creme + eventuelt andet) lægges i midten og hjørnerne samles, så fyldet er lukket helt inde. Samlingen lægges nedad på pladen, og fastelavnsbollerne pensles med æg eller mælk.

Bages ved 200 grader i cirka 11 min.

Og så er de selvfølgelig bedst med glasur og farverigt pynt på toppen...

Bon appetit!

Og så er det vist over and out for fastelavn i år...

9 kommentarer:

  1. Hmmm troede ellers jeg var i kage-overload. Men fik totalt meget lyst til fastelavnsboller lige der!!! Mmmmm.. men må vist lige holde kage pause (indtil onsdag ;) )

    SvarSlet
  2. mums hvor ser de lækre ud! De ligner dem min svigermor bager og de er bare super gode!!!

    SvarSlet
  3. ej nu får jeg også lyst til fastelavnsboller....! Glæder mig til at se dig lige om lidt:)

    SvarSlet
  4. Anne & Anne - Har lige tjekket Agnes ud og de ser virkelig goe' ud de cupcakes. Uhm! Det blir' super på onsdag. :o)
    Og de der fastelavnsboller, de er altså over almindeligt niveau!

    Mette Kathrine - Altså sådan nogle fastelavnsboller ligner jo hinanden, men denne opskrift fra min søster er altså bare særligt gode. :o)

    SvarSlet
  5. Uhm, hvor ser de altså lækre ud!!
    Tak fordi du deler opskriften, de må prøves :)
    Kh Tina

    SvarSlet
  6. Uhm hvor ser de lækre ud:)

    SvarSlet
  7. Selvom fastelavn er vel overstået, så lurer jeg altså også på om jeg mon ikke liiige skulle bage dem én gang til... ;o)

    SvarSlet