Her på oktober-falderebet kan jeg da lige nå at vise et lille hygge klippe-klistre projekt. Herregud, den har et par enkelte helligdage (øv), men stadig fin opbevaring til små kreating eller smykker...
Æsken er fra Søstrene, hvis andre vil begi' sig ud i noget tilsvarende.
I øvrigt kan jeg godt undre mig over hvordan en film jeg har set før, og dermed kender handlingen på, stadig kan give tilbageholdt åndedræt, at tæppet skal trækkes helt op over ørerne og gåsehud der springer frem. Men Den 6. sans er altså en fremragende film, også anden og tredje gang. Nu har vi ikke rigtigt været hjemme til Halloween (u)hygge (nå ja, og jeg går heller ikke synderligt op i det), men lidt gys & gru samt nabolagets børn der ringer udklædt på døren, mens de siger tricks or treats - det er da både hyggeligt og stemningsfyldt. Karsten mistede en del karameller på den konto, men det var vist helt fint med ham. Vi fik både besøg af mumier, slagtere, zombier og andre skræmmende væsner...!
Sommerhus ferien var ganske fremragende, selv i lidt regn og rusk. Når der er en skøn strand i nærheden og en brændeovn, så kan det kun blive råhygge! Billedspam undgår I ikke - men det må vente lidt... Med underskud på blogkontoen glæder jeg mig til at blive opdateret på den sidste uges tid.
Ej hvor er den fin...
SvarSletUha der er efterhånden alt for mange projekter jeg gerne vil have lavet.
Glæder mig til at se billeder fra ferien.
Kh Mette
Så fin så fin:) Søstrene Grene har altid gode ting på hylderne.
SvarSletMå indrømme, at jeg ikke turde se filmen i går... Kylling!
Mette - Tak. Det med alt for mange idéer og for lidt tid og overskud til at realisere alle kender jeg kun alt for godt.
SvarSletAnne - Haha, jeg er altså heller ikke særlig sej til gys, men skrækmomentet var jo til at holde ud når jeg kendte historien... Jeg bliver altid fristet af en masse i Søstrene, så jeg synes det er lidt en kunst at begrænse sig. ;o)
Hvor er den bare flot...virkelig godt resultat og flot kombination af farver!
SvarSletGlæder mig til at se billeder fra jeres sommerhus tur:-)
Kh. Malene
Malene - Tak. Faktisk har jeg også beklædt en bog i præcis samme papirkombination. Trods utallige ruller af REL papir så er det lige den her kombination som går rent hjem hos mig. ;o)
SvarSletJeg er vist lidt for træt til billedredigering lige nu, så sommerhus-billed-spam bliver vist først i morgen...