24.8.11

Baby love


Advarsel! Dette indlæg vil ikke indeholde stødende materiale, men til gengæld en god gang mor-pral. Magter du det ikke, så skynd dig at lukke ned...

Kan man andet end at være bare lidt forelsket i sådan en lille lækkermås? Agnes kun lige blevet fire måneder i sidste uge og er allerede en rigtig rullemarie, som vupti hele tiden lige er drejet en omgang. Hun bakser løs for at få numsen op og roterer rundt om sig selv. Ret imponerende hendes alder taget i betragtning.

Agnes har lange stænger og er slank. Perfekte idealer for en teenager, men for en baby er det på grænsen til opfedning, så nu skal vi i gang med den faste føde. Ja, og så taler vi mindre højt om astmatisk bronkitis, trøske, eksem, puttebøvl og fornægtelse af suttens glæder... Hun er nemlig dejlig præcis som hun er!

23.8.11

Addiction


Oh my! Den is er simpelthen ualmindelig vanedannende. Det er kommet så langt ud at jeg er begyndt at drømme om B&J is. Og det er ikke engang løgn. Jeg er addicted...

Alene på skansen med jordens bedste is, ingen der brokker sig over programvalget på tv, sovende piger og en kreastund forude. Yay, så bliver tirsdag aften bare ikke meget bedre!

PS: Er der en variant jeg ikke kan leve uden at have smagt? Er ikke til dem med kage i...

22.8.11

Dragør


Weekenden blev brugt med at fejre min svigerfars runde fødselsdag. Heldigvis nåede vi også at slentre rundt i den gamle by og nede ved vandet med udsigt over Øresundsbroen. Der er så fint i Dragør.

Og et hurtigt smut omkring Nørrebro nåede vi også så min nevø kunne få indviet rygsækken...

20.8.11

Handywoman


Inden jeg fik besøg fik jeg leget handywoman. Jeg kan nemlig godt lide at være selvhjulpen. Op kom Hay sættekassen jeg fik i efteråret (tsk tsk) og avisholderne som jeg forelskede mig i, da jeg så dem inde hos Wenche. Nogle gange skal man åbenbart have et stærkt nok incitament til at få tingene gjort? Nu skal jeg bare finde ud af hvilke fine ting der skal bo i sættekassen....


PS: Karsten går i coma når han opdager at jeg i et anfald af humor har givet stikkontakten øjne fra Ingrids dublo... Jeg gad godt vide hvor længe det varer?

19.8.11

Pakke pimp


Med lidt masking tape ved hånden er det nemt at pimpe pakkerne...

(Suk, hvorfor kan jeg ikke skrive noget til dette indlæg uden at det lyder dybt banalt?!)

18.8.11

På fersk gerning


Nogle af os bliver grebet på fersk gerning med hænderne i kagedåsen (eller i isbøtten!), mens andre bliver grebet med storetåen i munden...

16.8.11

Rygsæk



Jeg har begået en lille rygsæk til fætter Pontus, og jeg er faktisk ret stolt af resultatet for jeg har været godt kreativt udfordret undervejs!

At det efterhånden er temmelig længe siden han skulle have haft den taler vi mindre højt om. Til gengæld så har han allerede fået en matchende hagesmæk med æblemønstret. Så nu kan han være the coolest kid in the block - eller i det mindste i vuggeren...

Min kringlede logik siger mig at jeg hurtigt skal få syet en mere for så må det da i det mindste være temmelig meget nemmere når nu mønstret er lavet, tankerne er tænkt og alle trial-and-error er afprøvet? Nu må vi se...

PS: Nu kan jeg vinge et punkt mere på krea to-do listen af...