12.2.12

Kostume gæt


Sidder på gulvet for at klippe fastelavnskostume ud til Agnes. Jeg tror hun bliver temmelig nuttet hvis hun vel og mærke 1) ikke kommer til at kampsvede af det fleece og 2) hvis hun overhovedet gider have hele kostumet på?

Kan du gætte hvad hun skal være?

11.2.12

Storpige værelse


Meget af januar har gået med omrokkering herhjemme, hvor Ingrid blandt andet har fået et andet værelse. Enkelte kompromisser er lavet undervejs, mine kreating (uden for kameralinsens rækkevidde) skal finde nye pladser, men ellers er vi ved at være i mål og jeg er godt tilfreds!

Ingrid elsker sit nye værelse og synes der er rigtig rart at være. Der er plads til kreahygge, lægge puslespil, høre radio og læse bøger, lege med dukker og hoppe i prinsessekjolen som hænger klar. Mere kan en børnehavepige vel ikke ønske?

10.2.12

MT lager


Med posten er kommet en ny ladning masking tape, da jeg efterhånden har gjort et stort indhug i mit lager. Ret beset synes jeg det er en formue for tape, men her synes jeg prisen var okay. Med lidt  supplerende opgradering af neon-pink, sortprikket og sortstribet så er jeg vist klar til at klistre mine omgivelser til (igen!).

Ingrid deler min begejstring, så hun har fået syv ruller wanna-be MT fra Søstrene, som hun frit kan disponere over og fornøje sig med.

9.2.12

Væg citat


I bygningen hvor jeg for nylig holdt finale event er der de fineste detaljer. Lækkert neon akryl symboler og figurer, der dukker op uforudsete steder, fleksibelt interiør og fede citater i trappegangene, som det ovenfor.

Jeg må have dårlig teknisk karma, for lige nøjagtig på finaledagen gik både arbejdslaptop og mobilkamera i stykker. Så nu er jeg nødt til at opfinde et ærinde, og tage kameraet under armen, for der er så cool, at jeg er nødt til at vise det!

6.2.12

Nice to have?


Mit ærinde var de fine pastelfarvede pølsebakker i melamin. En enkelt i pastelgul var tilbage, men trods relativ god selvbeherskelse (øhem, eller noget der ligner) blev kurven alligevel fyldt pænt op?! Jeg fik en hel masse nice to have (mere end vist her) og hånden på hjertet var intet af det vist need to have...

Dog er jeg sikker på at de pastelfarvede melamin æggebægere vil gøre sig en hel del pænere på brunch bordet end de smirnoff shotsglas som indtil nu har haft funktionen. Jeg kunne næsten argumentere for at de var need to have...

5.2.12

Kælketur


Kælketur og madpakkespisning under blå frostklar himmel er godt for krop, sind og energiske unger!

1.2.12

Leftovers


Jeg er ret sikker på at de chokolade muffins med lemonfrostning, der blev tilbage fra gårsdagens veloverståede event (hvor jeg var planlægger og vært) hurtigt får ben at gå på..!

Tung i hovedet og træt efter meget arbejde så er det vist også velfortjent at nuppe en enkelt eller to...