11.12.11
Adventsgave vol. 2
#1: Min adventsgave til Christina. En key hanger syet efter inspiration fra Anne for efterhånden et stykke tid siden.
#2: Adventsgaven jeg fik. En fin halskæde som straks blev prøvet in action.
Sådan en kreativ adventspakke kalender er slet ikke at kimse ad! (Er det rigtigt brugt Katrine?)
Etiketter:
Adventsgaver,
Juleri
9.12.11
Mormors brunkager
Jul for mig er mormors brunkager. Min søde mormor på 87 laver hvert år stakkevis af brunkager som hele familien forsynes med. Her taler vi altså både børn, børnebørn og oldebørn! Og det er uden sammenligning de bedste brunkager i kongeriget. I år kom brunkagerne i en bake-off version.
Opskriften? Ja, jeg har før spurgt mormor, men det er af den goe gammeldaws slags med en slant af det, en smule af det, et drys af det. Så den kunne hun virkelig ikke give videre. Min portion brunkager er allerede kraftigt reduceret siden i morges, så jeg må krydse fingre for at få doneret mere færdigrullet brunkage dej for ellers holder de sørme ikke til juleaften.
PS: Er det nu der skal røbes at pebernødderne allerede er spist med god hjælp fra Ingrid og gæster, så i morgen må vi i gang igen med trilleriet. Tsk tsk.
7.12.11
Adventsgave vol. 1
Hver adventssøndag har jeg den luksus at pakke en lækker hjemmelavet gave fra min veninde op. Virkelig fine ting, så det skal da vises frem...
#1: Adventgaven til Christina. Et DIY kit til søndagshygge med rollingerne i bedste old-school dryppe lys til opgraderet med glimmerstjerner og neonsnor til ophæng.
#2: Adventgaven jeg fik. Den mest fantastiske pude i lækker uld med sorte pynte pipingkanter i sort uld. Hun er altså go' hende Christina!
Etiketter:
Adventsgaver
6.12.11
Lille hjælper
Det er jo næsten (kun næsten!) en leg at ordne vasketøj når man har sådan en glad lille hjælper!
Agnes har lige knækket koden med at rejse sig op til ting, og så bliver det jo temmelig meget morsommere. Som en anden jægersoldat kryber hun sig rundt i hele huset, både af nysgerrighed, men også højlydt frustration hvis jeg er ude af syne. Hun øver sig benhårdt på at komme op på numsen at sidde og er et my fra at kunne kravle. Hun er altså en dygtig og dejlig lille dame!
Og apropos lille, så er vi startet hos børnelæge da hun styrtdykkede på vægtkurverne, nægtede at spise, havde forstørret hovedmål og er temmelig plaget af eksem og astmatisk bronchitis. Men nu går det endelig endelig fremad, så jeg glædes over at kinderne er blevet lidt runderne.
Etiketter:
Agnes
5.12.11
Svineheld
I har da aldrig set de fine ting jeg var så svineheldig at vinde i pakkespil, da jeg for et stykke tid siden var til girly hygge hos Julia. Agnes har adopteret den seje neon rumpige fra Aslis hæklenål, neon krystallerne fra Anne pynter fint på grenen (kan også købes lige her) og på søndag giver julemanden Ingrid velsmagende hæklede klejner lavet af Laura sammen med metal bageforme til legekøkkenet.
Bortset fra at det næsten var pinligt at rydde bordet for fine gaver, så gad jeg da godt sådan et fedt pakkespil igen. Og gerne snart.
PS: Skulle sige fra Agnes at de der rumhorn passer fortrintligt ind i en babymund!
Etiketter:
Bloggere
Julet frokost
Det er dejligt når der er tid og ro til en rigtig julet frokost, mums.
Men næringsværdien skal man nok ikke tænke nærmere over...
Etiketter:
Juleri
4.12.11
Adventsgaver
December sidste år var vildt hyggelig med kreakalender. En fin hjemmelavet gave hver dag fra min veninde var ren luksus. Men 24 hjemmelavede pakker er altså temmelig tidskrævende og nogle af dem bliver sådan lidt dims-ting, så i år har vi aftalt at lave en adventskalender og julegave med lidt større ting. Så der er blevet pimpet pakker og nørkles lige nu på de sidste to gaver. Hvad der er indeni pakkerne må I vente lidt med at se...
Er endelig back on track efter tre ugers teknisk breakdown (hurra!), så indlægene er lidt på bagkant...
Etiketter:
Adventsgaver,
Juleri,
masking tape
Abonner på:
Opslag (Atom)