Viser opslag med etiketten Lykke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lykke. Vis alle opslag

4.6.11

Ferie fredag



Zoo hygge med gode venner, isspisende små poder, udeliv i haven med grillning og besøg af den dejligste veninde, som kommer med smuk havebuket. Så bliver ferie da ikke bedre...?

Og vi fortsætter i samme stil...

12.5.11

Rollelege


Siden lillesøster Agnes er blevet født har der været masser af rollelege, der indbefatter baby. I dag løb jeg grinende hen efter kameraet for at forevige at Ingrid ammede Dukkelise... Virkelig et af de små øjeblikke som giver et godt grin!

17.4.11

Agnes


Så kom lillesøster Agnes til verden sent fredag aften (40+6). Natten måtte vi tage på barselsgangen, da sidste fase var hård og sugekoppen måtte i brug. Ingrid har klaret det over al forventning. Allerede nu har hun fuldstændig accepteret lillesøster og endda lånt hende sit elskede æseldyr, hvilket må være den ultimative kærlighedserklæring i hendes verden!


Vi er lige nu i vores egen lille baby bobbel med besøg, nusseri, kærlighed, træthed og fysisk ømhed. Sidstnævnte dog kun mig... Agnes er helt igennem perfekt, og hvor er det fantastisk med sådan et lille gryntende myr, der dufter af baby og indimellem åbner øjet lidt på klem.

Så masser af lykke herfra...

18.11.10

It's a girl!


I formiddags fik vi udløst spændingen... Vi skal have en lille babypige i starten af april. Skønt. (Bortset fra at det jo ikke legitimerer ret meget shopping! *host*) Så nu begynder vi så småt storesøster-snakken med Ingrid. Dog er hun i skrivende stund mere interesseret i at se Mummi på dvd end at høre om babyen i mors mave...

Og for at huske hvordan sådan et lille vidunder ser ud, så har jeg kigget i gemmerne og fundet det allerførste billede der blev taget af helt nyfødte Ingrid. Og dét taler lige til mit hjerte...

Ih altså, jeg er lige ved at boble over af lykke i dag!

22.10.10

Psst...

Tør du heller ikke satse alle dine heste på at vinde Julias fine give-away, så har Føtex weekendtilbud på bogen Rollinger & roulader til den nette sum af 99 kroner. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i alle opskrifterne og idéerne...



Ingrid er på ferie hos Bedstefar og Bedstemor til i morgen, så vi har nydt cafélivet og shopping efter arbejde i dag - lige som i gode gamle dage! Hjem kom en super lækker oversize mørkegrå strikbluse med store storte knapper til moi. Rigtig fin. Og så et par über lækre cashmere cardigans til Ingrid, én i grå og én i klar lilla. Tak for fif'et Mette - det var svært at begrænse sig.

Snart skal jeg dulles op, for vi skal nemlig på den lækreste tapas restaurant kaldet Pingvin. Vores yndlingssted. Selvom jeg savner min lille mus, så er konceptet børnefri altså også mægtig godt. Det stornydes!

Og så har vi i øvrigt startet på en uges ferie i dag. Så i morgen smutter vi i lejet sommerhus ved Vesterhavet. Ehj, hvor er livet bare godt lige nu...

10.10.10

Efterårslykke

Alle oktoberdage burde være som denne! Vejret var da helt forrygende til en skovtur med solen skinnende højt på himlen, den friste luft og de smukke grønne, gule og røde nuancer i træernes toppe.




Og til denne smukke udsigt...


...spiste vi resten af fødselsdagskagen, som min søde kollega havde lavet...



Og Ingrid, ja hun oplevede desværre det meste på denne måde...


For den unge dame have nemlig nedlagt veto mod middagslur tidligere på dagen.

Kagen høstede i øvrigt meget anerkendelse fra de yngste. Sjovest var det da min søsters pige Klara erklærede, at det var den smukkeste kage hun nogensinde havde set. Ja, vi andre var altså også meget imponeret over det smukke ydre og det lækre indre (choko mudcake og chokolade fyld - uhm!).

I weekenden er jeg blevet begavet med de skønneste ting. På mit gavebord ligger nu en lækker ulden cardigan, en Hay display me sættekasse i akryl, klassiske Le Cruset fade, en lille sportstaske, en fin lille keramisk skål med orange glasur indeni, rouge fra Nilens Jord samt en hvid Kitchen Aid blender. Og jeg glæder mig til at tage det hele i brug!

Men en af de bedste ting er nu, at det i aften for første gang bobler forsigtigt rundt i min mave. Ikke fordi jeg har fået for meget fødselsdagskage, men fordi Ingrid skal være storesøster i starten af april! Og vi glæder os...