11.1.12

Bulgursalat


Jeg har jo på et tidspunkt lovet at dele opskriften på en af mine favoritsalater, nemlig en vildt god bulgursalat med abrikoser og pinjekerner. Ikke at jeg selv har komponeret den for den er fra "suveræne salater og brilliante buffeter", men det gør den altså ikke mindre velsmagende!

Bulgursalat med abrikoser og pinjekerner
250 gram grov bulgur
4 dl vand

150 gram tørrede abrikoser, helst bløde
50 gram pinjekerner
8 spsk hakket persille
2 spsk hakket frisk mynthe (kan udelades)

Dressing:
5 spsk olie
2 spsk citronsaft
salt og peber

Abrikoserne udblødes i vand et par timer, hvis det er nødvendigt og skæres i små terninger. Bulguren overhældes med kogende vand, trækker cirka en halv time under låg og drypper godt af i en sigte. Pinjekernerne ristes på en tør hed pande til de er gyldne mens der røres i dem undervejs. Krydderurterne hakkes fint, dressingen blandes og alt blandes sammen. Smag til med salt og peber.

Har du ikke allerede stiftet bekendskab med kogebøgerne i den serie, så gør det endelig. Det er rigtig god og inspirerende mad, hvor man med et fornuftigt basislager ikke skal i fem specialbutikker for at kunne lave retten. Måske derfor er disse kogebøger nogle af mine yndlings fordi de både fungerer i hverdagen og når det skal være ekstra lækkert.

9 kommentarer:

  1. Mums det ser lækkert ud..:) Må prøves af i weekenden..
    Minder lidt om to af mine favoritter - også med abrikoser.
    Quinoasalat med abrikoser, saltristede mandler, forårsløg og rucola/blandet babysalat.
    Og pasta rørt med pesto og så blandet med saltristede mandler, abrikoser, små blommetomater, stegte kyllingestykker og blandet babysalat..:) Nemt og lækkert!
    Nyd aftenen - og omrokeringen;)
    KH Anne

    SvarSlet
  2. Mmm, dine salater lyder dælme også tillokkende! Er gået lidt i kulinarisk tomgang når nu madlavningen foregår med to unger i ulvetime, så jeg må forsøge at hanke op i mig sel. ;)

    SvarSlet
  3. Tak for opskriften - den må helt sikkert afprøves en af de nærmeste dage:)
    Og Anne - dine varianter er også skrevet bag øret - de lyder virkelig også lækre!

    SvarSlet
  4. JUBIII endelig en opskrift med bulgur. Har noget liggende i skuffen og ved ikke lige hvordan jeg skal bruge det. Det ved jeg nu!!

    SvarSlet
  5. Ja også tomgang her! C er i den grad startet op med januar og masser af møder - så ange ulvetimeeftermiddage alene med tøserne, Så fra næste uge skal madplanen i gang igen - og handles til hele ugen, så det er nemt..
    Jeg har også noteret en pastaret under "kategori" hos Lullaby - et par indlæg nede...;)
    KH Anne

    SvarSlet
  6. Malene, nu har du jo allerede prøvesmagt den. :)

    Camilla, i kogebogen er en anden variant med bredbladet persille, agurk, cherrytomater og rødløg som også er rigtig god. Så nu kan få du bulgurposen i sving. :)

    Anne, jeg er bare ikke struktureret nok til en madplan, selvom flere siger det er en fordel. :) Må lige se inde hos Ulla.

    SvarSlet
  7. Det har været min redning, når vi indimellem har haft mange møder, samtaler mm og fordi jeg jo ikke har bil til hverdag (og lidt langt til indkøb).. Så det er lidt nødvendigt, hvis vi ikke vil halse bagefter hver dag;)

    SvarSlet
  8. Nåhr...er det den? Jubii...hehe - den fangede jeg ikke lige (kan man undskylde sig med at have hovedet fyldt med alt og ingenting?)

    SvarSlet
  9. Uh, den er jo så god. Er også top vilde med de bøger.
    Kh V

    SvarSlet