Jeg har før undret mig over dem. For selvom idéen med små familier af skovens dyr altid har været enorm fin, så har jeg syntes Sylvanians var nogle små mærkelige lodne dyr. Men på et eller andet ubevidst tidspunkt har jeg åbenbart skiftet mening, for nu synes jeg bare de er rigtig fine og klassiske. Så jeg fornøjes over at se, hvordan Ingrid håndterer alle de små dimser med stor begejstring og fantasi. - Og i øvrigt proklamerede over for Agnes, at det altså ikke var for små piger.
Selvom jeg holder meget på, at de grundlæggende skal deles om tingene, så er det fint, at noget er deres helt eget. For med alle de små dimser er det altså storpige legetøj og jeg har nok også overset behovet for lille dims, fordi jeg helt glemmer at hun jo bliver større og også gerne legemæssigt vil stimuleres af andre ting? Og når nu Agnes lige er blevet begavet med alverdens ting til sin fødselsdag, så var det ret fint at hun også fik lidt, selvom hun hverken fylde år eller noget. Lidt uventet hverdags forkælelse har altid været godt. :)
Indlægget er sponsoreret, men meningerne er helt mine egne.





















