Weekend

Det er en ret god weekend, som jeg kan se tilbage på. Efter uger med energien under nulpunktet på grund af en særdeles sejlivet forkølelse/influenza, så er det virkelig rart at føle sig overnpå igen. Det tror jeg også min lille enhed er glad for, da jeg har kæmpet mig igennem dagene, følt mig utilstrækkelig og været vranten. Vist ikke nemt for nogle af os. :)

Derfor desto bedre med en weekend, hvor vi både har været på shopping, spist masser af god mad og været sammen med venner. Med småregn det meste af weekenden har vi haft stearinlys tændt og hygget indendøre. Og så har jeg - for det ikke skal være løgn - meldt mig ind i fitnesscenter igen. Det føles bare rigtig godt at komme afsted. For ligesom at at ride videre på dén bølge skyndte jeg mig også at forsyne fitness-garderoben, så den er lidt tidssvarende igen. 

Eneste anke var, at pigerne over weekenden op til flere gange nåede at skille deres legetøj i atomer og sprede over hele matriklen. Lige præcis dér forsvandt forstående-mor, og frustreret-mor-der-ikke-gider-rydde-legetøj-op-for-117-gang viste sit ansigt. Men der er nu også momenter, hvor det er sjovt at få indblik i legen, som da Agnes for nylig stillede hele Schleich samlingen (og den er stor!) op på række. De stod efter hendes udsagn i kø for at prøve rutchebanen. Nogen er vel nok blevet børnehavepige. :)

Dukkelise

Vi dyrker plastic æstetik herhjemme. Eller det vil sige, at pigerne er vilde med det, og mine gode intentioner om fine hæklede dukker har slet ikke fanget pigernes interesse. De har sværget til livagtige babydukker, som har været de perfekte statister i utallige rollelege.    

Især Agnes tager sin opgave som dukkemor særdeles alvorligt, og kan bruge timer på at skifte tøj, vandre med dukkevognen og generelt varte dukkelise op. Faktisk har hun nærmest adopteret Ingrids dukke-Ida, så der er med tvillinger trængsel i både højstol og dukkevogn! Derfor er jeg også ret spændt, når hun til sin fødselsdag om en uges tid får den nye interaktive BabyBorn dukke, som kan spise, drikke, fylde bleen, græde og bevæge sig. Mon ikke Agnes kommer på hårdt arbejde?  

Hele BabyBorn universet kan godt blive en tand for lyserød til mig, og så er det jo ret smart, at der bare kan tilføjes en dosis petit fleur, striber og fint liberty til at skabe et æstetisk dukkeunivers. Med et kreativt gen er der uendelige muligheder for selv at skabe fine dukketing, for der findes mange bøger med mønstre til ekvipere babydukken. Derfor er det nogle heldige dukkemødre vi har her på matriklen, da vores babydukker har en helt garderobe fyldt med tøj (selv juletøj), de kan pusles med stil og har lækre strikkede sæt fra Bedstemors hånd.

Petit fleur flyverdragten er i øvrigt nyeste kreation til dukkerne. Ingrid havde brokket sig over, at kun Agnes dukke havde en flyverdragt, og for at hun ikke forlader barndommen traumatiseret, så kan begge dukker nu lune sig i en flyverdragt. :) 

BabyBorn dukken er sponsoreret, mens meningerne er mine egne.

Sunny sunday

Lige så kaotisk lørdagen var med vasketøjsbunker så høje som Himalaya og nullermænd der stortrives, lige så perfekt var søndagen med solskin på næsetippen, rendyrket familiehygge og skøn natur. Vi var kørt en lille time nordpå til Bangsbo ved Frederikshavn. Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk der er med det fine møllehus, en vaffelis indenfor rækkevidde, sultne ænder, en lille botanisk have, Herman Bangs hus, dyrepark med råvildt, god legeplads med udsigt så langt øjet rækker og en smuk vandretur gennem skoven. Det kan anbefales, hvis I kommer på de kanter.

Turen har vi gået mange gange før med Sophie, da hun var lille, så det var særligt at gå der med to yngre skud på stammen. Fordi Sophie er en stor storesøster, så er det ekstra dejligt at mærke pigernes fine bånd imellem. Det er jo en lidt anderledes måde at være søskende, når de ikke deler hverdagen sammen. Jeg elsker på nærmeste hold at følge Sophies drømme og fremtidsplaner - for hun bliver faktisk student til sommer. Hvor vildt er det ikke?!

Som et perfekt punktum for vores intermistiske picnic med vrangen-ud-af-køleskabet madpakken var de små påskeæg med ganache fra Konnerup&Co. Vi er nemlig ved at smage os igennem påskesortimentet, og jeg kan godt være skeptisk overfor, om der er noget påskeæg tilbage, når vi faktisk kommer til påsken - for det smager ret godt.

Alt den friske luft blev afrundet med tidlig aftensmad på en amerikansk diner, da pigerne i lang tid var blevet lovet, at vi skulle på "Sophies restaurant" (hendes studiejob). Ud over mætte maver, så var det også en god afslutning på en rigtig feel good søndag. Flere af dem, tak! :)

Venindeaften

I stearinlysets skær samlede jeg for et par uger siden en flok veninder til kage, kaffe og andre lækkerier sammen med Anna fra Black Swan Fashion. Jeg kan jo stadig høre ekkoet fra min mors Tubberware homeparties tilbage i 90'erne og enten er jeg bare blevet noget ældre, eller også er det sjovere at samles om tøj i god kvalitet - for det var rigtig hyggeligt!

Eftersom det nogenlunde var min debut ud i homeparties, så var jeg faktisk lidt betænkelig ved, om man virkelig kan invitere veninder med shopping for øje (det er vi ligesom gode til i forvejen) uden at de skulle føle sig socialt forpligtigede. Men det fungerede rigtig godt, netop fordi ingen havde oplevelsen af købetvang, og det var ret vigtigt for mig, når der kobles venindehygge og homeshopping.

Basis er kodeordet for både mig og Black Swan. I kollektionen var der et bredt udvalg af mørke toner, enkle snit og materialemix, så på den front var der meget at komme efter. På sin meget rolige og imødekommende facon fik Anna sammensat kollektionen på kryds og tværs, og det var rigtig sjovt at blive lidt udfordret på kombinationer og se nye muligheder.  

Det var nok meget godt, at jeg holdt venindeaften, mens Karsten alligevel ikke var hjemme. Ikke at han var forment adgang, men der blev prøvet tøj i både stuen, soveværelset og badeværelset. Der skal jo et godt spejl til, når kvinder prøver tøj! Blufærdigheden var cirka parkeret der hvor peberet gror og der blev byttet tøj, prøvet tøj og grinet på kryds og tværs. Faktisk føltes det en lille smule som at være 17 år igen og stå i prøverummet med en veninde, hvor der prøves løs og byttes. Ret underholdende! :)

Jeg sprang let og elegant over alle lynlåsdetaljerne og prints, og fokuserede på basis til mit skab. Så jeg fik klikket et par smørbløde sorte concorde jeans og tanktoppe hjem, som jeg allerede flittigt har brugt. Mon ikke veninderne er med på endnu en omgang, hvis jeg finder på at invitere igen?    

Indlægget bringes i samarbejde med Black Swan.

Et nyt kapitel

I morgen tager vi hul på et nyt kapitel. Agnes bliver børnehavepige, og er egentlig super klar til det, men det svære ved et nyt kapitel er altså bare det vi forlader. For i fredags måtte vi sige farvel til vores fantastiske dagplejer, som har været Agnes trygge klippe de sidste to år. Det dejligste lattermilde menneske, der har taget sig kærligt af vores guldklump. Så vi havde alle tårer i øjenkrogene, og derfor blev vi enige om, at det da ikke var et rigtigt farvel, men i stedet gensyn med kaffe, når det kan passe. Den tanke kunne vi alle bedre klare.

Tasken er næsten pakket til i morgen, og der er smurt to børnehave madpakker. Det bliver både helt mærkeligt, og rigtig spændende. :) 

Marapytta workshop

Det er fantastisk at nørde igennem i godt selskab. Jeg altså lever stadig højt på den helt forrygende weekend i Lines kælder forrige uge. I måneden op til var forventningens glæde også bygget op med store refleksioner om syprojekter, søgen efter de rigtige materialer, planer om fælles roadtrip og masser af snak på tværs. For mig er det ren luksus at gå en weekend i møde, hvor der kun er tøsehygge og kreativt zen på agendaen. :)

Jeg er stadig dybt imponeret over alle de smukke ting, der blev produceret over weekenden. Både af lækkerhed og mængden! De fleste af tingene kan spottes hos Line. Den klare ulempe ved at være på workshop med så mange dygtige (og søde) damer var, at jeg hele tiden blev påmindet om alle de andre fine ting jeg også kunne have lavet. Men jeg er nu også ret godt tilfreds med den vingevest til Ingrid, Colette kjolen til Agnes og bibliotasken til mig selv, som jeg kom hjem med. Tasken mangler dog noget solidt gjordbånd til hanke, før jeg kan tage den i brug.

Hvert valg føltes næsten som et fravalg for der var så mange ting jeg gerne ville lave, så jeg må vist hellere lobby på hjemmefronten for en friweekend mere hos Line - og gerne snart!

Verdens sødeste Rødhætte

Fredag morgen sendte jeg verdens sødeste Rødhætte afsted i børnehave. Eller det synes jeg hun var. Det var ret fantastisk at kunne glæde Ingrid med et kostume, hun (og moren) synes var smukt, og det var med stor 5-årig spænding, hun tog i børnehave. For mig var fastelavn også en højtid fuldstændig på linje med fødselsdag og jul. Jeg kunne bruge måneder på at spekulere over, hvad jeg mon skulle være til fastelavn. Og det blev min mors opgave (og hovedpine) at realisere mine høje forventninger - indtil jeg selv kunne sy det. 

Hele processen omkring at lave kostumet var dog ikke uden betænkeligheder fra Ingrids side. Hun var lidt bekymret for, hvor vidt jeg kunne nå at blive færdig, og havde luftet sine bekymringer for Karsten. For hvad skulle hun så være, hvis ikke jeg blev færdig? Så jeg måtte sværge med amar'-halshug på, at jeg det færdig. Og det blev jeg. Men det tog også en uge fordelt på etaper at sy kostumet, fordi der både skulle syes kjole, forklæde og kappe.  

Selvom Rødhætte kostumet var mit forslag, så har jeg prøvet at overføre min barnlige glæde til Ingrid. Vi har snakket om hvor fantastisk det er, at man kan blive alt i hele verden man har lyst til. Det er jo et rent slaraffenland! Tænk sig en dag, hvor man både kan være indianer, spejlæg, robot, en farlig tiger, heks eller alt muligt andet! Mest af alt savner jeg lidt fantasi omkring fastelavn. Lidt af magien omkring fastelavn forsvinder, når man bare vælger fra et katalog, og alle børnene er spiderman og prinsesser - sådan lidt groft sagt. Jeg kan stadig huske nogle af skolevennernes udklædninger, netop fordi de var fantasifulde. Og det var altså ikke store syprojekter, men hvad der fra skabet kunne omformes til et kostume. I øvrigt var der en af pigerne i børnehaven, som ville være lampe, og det synes jeg var enormt sejt. 

Så det kunne egentlig også være interessant at høre, om det er mig som hænger fast i en gammeldags opfattelse af fastelavn og hvilke tanker I gør jer om det at bruge fantasien?

Kostumet er i øvrigt syet direkte efter et meget fint mønster fra Symagasinet.