Skønsang

Nogle gange smelter hjertet bare...

Indsamling

Så kan vi sætte et flueben ud for den årlige humanitære gerning. I går var tøserne og jeg ude for at samle ind til Røde Kors. Det startede ud med stil, højt humør og høje ambitioner, men endte lidt mere kaotisk. Men hva pokker, sådan er det altid hos os... Vi nåede kun halvdelen af ruten og pigerne blev afmonteret hjemme undervejs, men lidt har jo også ret!

Og så synes jeg jo ligesom heller ikke man kan starte for tidligt med at indgyde lidt social bevidsthed til sit afkom. Ingrid synes det var enormt spændende at få klistermærker og balloner, spise vingummier nede ved indsamlingsstedet, bære indsamlingsbøtten og se hvem der åbnede dørene. Men der skulle også stirres på bitte små snegle, holdes pauser på trappestene, spise madpakker og så videre, så det var en noget langsommelig affære. Agnes sov heldigvis bare...

PS: Er det bare mig som bliver harm når jeg et enkelt sted kunne beboerne skændes indendøre om hvem der skal åbne døren fordi ingen gider. Altså, jeg pådutter jo ikke nogen noget. De kan bare åbne døren og sige at de ikke er interesseret! Og der var faktisk ingen som åbnede den dør...

Løvfaldssommer

Jeg har lært noget. At medierne kalder det smukke sommerlige vejr for løvfaldssommer. Vejret indbyder til udeliv og skovture, så vi var i skoven med min veninde plus familie. Jeg har erklæret at Ingrid vist hellere må komme mere i skoven med min veninde, der er typen som spotter små mus-huller, rører ved biller fra skovbunden, ser svampe på træerne og fortæller historier om trolde og alfer. Jeg har åbenbart ikke øje for sådan noget. Jeg går bare...

Lad os endelig få mere vejr af den her slags...

Gulerodsmuffins

Jaja, nu var jeg jo så kæphøj at skrive den anden dag, at jeg altså ikke var ved at konvertere til en kagebageblog (som jo også er rigtig gode).  Men så var det jo lige at jeg fik besøg af sødeste Maria plus familie og så må jeg jo næsten æde mine ord i mig igen. I flere dage har jeg drømt om gulerodsmuffins, og lidt googleri ledte mig i retning af fabelagtige gulerodsmuffins med hvid chokolade tryllet frem af Ann-Christine.

Dé er gode. Faktisk lige så englene synger. Den frosting er simpelthen vildt lækker, let syrlig kombineret med rund chokolade smag. Uhm. Næste gang er jeg næsten nødt til at lave lidt mere frosting, for der må efter min smag godt komme lidt mere på. Og en håndfuld hakkede hasselnødder tror jeg vil løfte de muffins op på et endnu højere niveau.  

Før I ryger ud til dejskålen vil jeg da lige sige god weekend i det skønne indian summer vejr.

Going retro

I Annas postkasse havnede der tidligere på ugen en god portion retro til hendes piger. Tingene har været lidt længe undervejs, så det glæder mig at det ifølge Anna blev modtaget med begejstret pigehvin. Og nok særligt fordi jeg også fik afprøvet et par nye syteknikker.

Ingrid har allerede lagt bestilling ind på en kjole (og en rygsæk som fætter Pontus' bare i rød) så jeg må op på hesten - eller symaskinen - igen...

Viskestykker til legekøkkenet

Små viskestykker fik jeg lavet i fødselsdagsgave til Ingrid, så hun kan vaske op i hendes efterhånden velassorterede legekøkken. Vi får nemlig ofte serveret fine kager med the, pizza på tallerkener og sunde rugbrødsmadder. Kagerne er dog i højest kurs.

Viskestykkerne er efter inspiration fra Karen og med bændel, så de fint kan ophænges på den mintfarvede krog der fulgte med i gaven. Grydelapperne fra julegaven fik også en lille makeover med nye matchende mærkater.

Der har været så meget run på de sidste par dage, så de hænger klar til at blive indviet til leg...

PS: Endnu et punkt på to-do-listen kan nu vinges af...

Fødselsdagspige

Hip hip hurra! Vi lufter flagranke og fejrer vores fødselsdagspige, som bliver tre år i dag. I går med familien, pålægskagemand, gåtur og fine kager. I dag med børnehavegruppen, pålægsboller, frugtspyd og pølsemænd. Rigtig søde unger, men kors hvor er jeg glad for at de endnu ikke er oppe på fuld normering for der var edermanemig (undskyld jeg bander) gang i den! 

Ingrid er en glad lille cyklist, der med hvin og blafrende arme var ved at dåne af begejstring da hun fik cyklen i går. Og hun er virkelig god til at cykle, når moren selv skal sige det. Det er en ren fornøjelse at se hvordan Ingrid lige nu bare leger og leger og leger med alle de nye spændende ting.

Jeg har påtaget mig den betroede opgave at tømme resten af slikfadet til min kaffe. Heldigvis har vi mindre end ingen planer for resten af dagen, så vi kan smække stængerne op, spise rester og lege. Dejligt og temmelig tiltrængt! 

PS: Ifølge min immigrerede Nørrebronx bror er pålægskagemænd en yderst jysk ting. Kan det virkelig passe?

PPS: Efter Ingrid så Julias cupcakes i en reklame har hun snakket om at hun til sin fødselsdag skulle have kager med lyserød sprøøte og pynt, så vi måtte kaste os ud i frostingens kunst...