
Så nåede vi til solen på nedtællingskalenderen, og dermed børnehave! Faktisk fik vi ikke klippet de to sidste blade af kalenderen, da Ingrid ikke nænnede det. Ingrid smilede, var spændt og lavede badutspring i morges, hvinede af fryd da vi kørte op af bakken til børnehaven og holdt solidt fast i mors hånd da vi gik ind af døren.
Det er gået over alt forventning, der er blevet snakket, cyklet, spist madpakker, tegnet, rutchet og leget med perler. Fuldstændig mættet af indtryk fik hun sovet sen eftermiddagssøvn hjemme og var næsten ikke til at vække igen. Ingrid glæder sig til i morgen, og jeg glæder mig til alle de fremtidige røverhistorier og hjembragte perlekæder.



