Viser opslag med etiketten Knapper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knapper. Vis alle opslag

20.9.12

En pose blandet, stumper og stykker


Jeg trak på smilebåndet da jeg åbnede pakken med det smukke liberty Josephina stof, som jeg havde byttet mig til fra Berit mod hjemmeslåede liberty knapper. Jeg synes nemlig det er mægtig god blog-humor at tage dymo-stiben op med en lige så skør tekst.

Og nu kan jeg komme videre med mit lille pude-patchwork projekt, som jeg manglede mere stof til. Det glæder jeg mig til. Den bliver ret nedtonet (og elegant efter min mening) lige som jeg forestiller mig.

Libertystoffet kan i øvrigt også købes her.

6.5.12

Lidt af hvert og ingenting


Har levet i nuet, haft barn afleveret på ferie, cyklet lang tur langs fjorden, haft sæson debut med paradis is i solskin (og meget blæst), spist candle-light dinner på tapasrestaurant, været på irsk pub med livemusik, kæmpet en sisyfos kamp mod vasketøjet, spist hveder, nydt haveliv, ryddet op og ud, hevet mælkebøtter op og sendt en masse hjemmeslåede knapper med posten (og flest til hende her). Lidt af hvert og ingenting, men stilstand har der ikke været ligesom på bloggen. Håber I også har haft en god bededagsferie.

26.4.12

Neon knapper


Der er noget meditativt over at lave knapper som jeg synes er enormt hyggeligt. I aften laver jeg blandt andet neonknapper til en sød neonpige, som jeg fik stoffet af.

Når det kommer til neon er jeg absolut ikke first mover (som med så meget andet) ligesom Mie, da jeg lige skulle komme mig over mine sene 80'er neon traumer, men i det små er det altså er ved at vinde indpas hos mig...

23.4.12

Pakkeleg


Det er efterhånden en tradition når jeg mødes med en flok kreative piger at vi har pakkeleg. Igen føles det som at vinde i lotteriet, da jeg pakkede smukke sager op fra Anne og Ninna. Begge helt utrolig dygtige og med sans for lækre detaljer. Tak!

I pakkespils puljen lagde jeg selv hjemmeproducerede liberty knapper, som jeg håber vil blive godt brugt.

20.7.11

Knap amok


Med min venindes knapmaskine er jeg (igen) gået knap amok. Denne gang bare af liberty stof. Ikke at jeg har konkrete planer med hvad jeg skal bruge dem til, men tænker at de nemt kan blive detaljen som gør forskellen?

Inspireret af Jeanett har jeg det sidste stykke tid opgraderet liberty beholdningen med køb fra Ebay, og efterfølgende delt i porten med Anne. Paradoksalt nok har jeg faktisk brugt mest tid på mentalt at projectere hvad det skal blive til frem for faktisk at klippe i det. Ved siden af symaskinen ligger der dog udklippet til en etagenederdel til Ingrid af det blå/lilla blomstrede print. Det skal nok blive rigtig fint.