Billedet er lånt herfra
Ikke om jeg forstår hvorfor det skal være så pokkers svært at træffe en beslutning! Altså, jeg skal have en ny cykel. Den gamle var udtjent efter næsten 10 år. Og bedst som jeg havde sparet penge sammen til en ny, så blev den gamle cykel stjålet. Så hvori består problemet?
Jo, jeg kan simpelthen ikke beslutte mig. Dilemmaerne og de selvskabte problemer tårner sig op. Og den idélle cykel som jeg gerne ville have findes ikke. Opskriften skulle være: en kæk cykel i lækkert strømlinet design, der signalerer friskhed, fremdrift og ungdommelighed. Men den skal på den anden side også være praktisk. Der skal kunne monteres børnesæde, hvis behovet opstår. En kurv gerne foran til mit skrammel. Gode bremser og gerne indbyggede cykellygter, da jeg er et fjols til at huske dem.
Men men, det er kun i min fantasi man kan få sådan en cykel, hvilket flere cykelhandlere hovedrystende har bekræftet. Og det virkelige dilemma (ud over bestemte tekniske krav) er, at jeg faktisk ikke ved om jeg skal købe en citybike med fremdrift, da jeg ikke er hyggecykle typen, eller en moderne udgave af bedstemor cyklen, hvor der er plads til det hele? Er jeg en city-girl eller hygge-bedstemor-pige? Skulle jeg ikke tænke alle de praktiske aspekter ind købte jeg en fed citybike (drømmer lidt om Avensis, men den synes jeg er for pebret), men jeg kan jo heller ikke løbe fra moderskabet (herunder børnesæde) og mine praktiske behov.
Øv, føler mig simpelthen så fjollet over at det kan gå mig sådan på. Men efterhånden er det ikke kun et praktisk problem jeg skal have løst, det er efterhånden ogsp blevet et spørgsmål om cykel-identitet. Kors, hvor lyder det fjollet når jeg skriver det. Jeg burde glæde mig over at skulle have ny cykel, men det gør jeg bare ikke lige nu.
So girls, what to do???
Hej Jeg har sådan en viva, der er mange modeller men min er en mellemting mellem sport og bedste. Jeg fik at vide at den ikke var den optimale til cykelstol, men det fungerer upåklageligt. Det var noget med at man skulle være en habil cyklist for at kunne balancere med et barn bagpå. en bedstemor ville ifølge forhandleren være mere stabil. men som skrevet funker det som det skal . Håber du finder din rette cykelhylde. Faktisk var jeg selv meget i tvivl da vi skulle købe ladcykel, så jeg kender cykelidentitetskriser :)
SvarSletHej Maiken
SvarSletHvad med sådan en cruiser-cykel http://www.beachcruiser.de/product_info.php/info/p2650_Electra-Orbit-3i-Buttermilk-Ladies.html/XTCsid/a16f22a4a26e5142945c036d81110267
Mon ikke der kan monteres de ting du har brug for? Aner ikke hvad prisen er, men de er superfede...God jagt.
KH Mia
Hej Heidi - Tusind tak for din søde besked. Jeg ryster simpelthen på hovedet af mig selv over at det kan være så vanskeligt at vælge en cykel, men det kan det åbenbart. Så det er rart at du kan identificere dig med min fjollede "cykelkrise". Viva, har jeg aldrig hørt om før, selvom jeg efterhånden har været i adskillige cykelhandlere. Men med lidt googlen har jeg lige fundet den, og den er sørme da en fin kandidat. Tak for fif'et, det vil jeg lige tjekke nærmere ud. :o)
SvarSletHej Mia - Den er sørme da fin, men nok alligevel lidt for kæk til mig. Griner lidt ved tanken om at jeg kan også forudsige min mands kommentar om, at jeg skal huske hvor gammel jeg er (kommer typisk når vi shopper sammen).
SvarSletHmmmmmm..jeg kører den traditionelle bedstemor-raleigh, som jeg synes er en smuk klassisk cykel, men den mangler egentlig lidt det "friske" du efterlyser og så synes jeg i øvrigt den er svær at styre med last (barn) bag på. Tror ikke jeg er den rette til at rådgive, da jeg altid ender med æstetik frem for funktion (meget upraktisk), men glæder mig til at se, hvad din beslutning ender på. Pøj, pøj
SvarSletHej Sidsel - Nu har jeg også fået googlet nogle raleigh modeller og de er også fine. Åh, tror bare efterhånden at jeg skal til at tænke lidt mindre og bare træffe en beslutning! Men om den kommer til at blive specielt fancy eller bare helt ordinær aner jeg virkelig ikke. ;o)
SvarSlet