Det var Ninna som på en weekendtur inspirerede mig til at lave patchwork igen. Nu er jeg sådan et ægte friskolebarn, så jeg havde patchwork på skoleskemaet som valgfag, og fremviste efterfølgende altid stolt mine kreationer til min mormor, der er af den gamle klassiske skole, hvor husflid og håndgerning altid har haft stor værdi. Det var altså med andre ord mange år siden jeg sidst havde lavet noget, der mindede om klassisk patchwork.
Men jeg er altså blevet hooked på at patchwork i hånden, og har da også vist lidt frem hist og her. Det er egentlig ikke så vigtigt for mig, at jeg får igangsat flere projekter end afsluttet, da det er den nærmest meditative proces, jeg hygger mig enormt meget ved. Hvad er det så der tiltaler mig ud over processen? Jo, i modsætning til syning har det bare den fordel, at kan klares fra sofaen, og at det er nemt at finde frem til et lille kreativt øjeblik. Nytteværdien tænker jeg ikke så meget på, men den lille bold, som jeg syede i sidste uge, kan sikkert ligesom den anden bold også bruges til lidt barneleg. :)
Det er sjovt at se hvordan gamle håndværksmæssige dyder som hækling, strik og patchwork nærmest får sin renæssance blandt yngre kvinder, men det må jo være glæden ved at frembringe noget med sine hænder (selvom man jo nærmest kan købe sig til alt), som stadig appellerer så stærkt? I en hverdag foran computeren er det for mig bare et godt frirum at skabe noget kreativt, og kan det bruges, så er det bare en gevinst. Hvad med dig. Er du også hooked?
PS: Min seje mormor på 88 ser altså stadig mine kreationer og følger indimellem med på bloggen, selvom det ikke så ofte er patchwork der vises frem. :)























