24.8.10

Liberty love

Efter at have ofret smukt retrostof i den gode sags tjeneste er jeg fløjet direkte op i Liberty himlen, bedre kendt som Shaukat. Selvfølgelig har jeg været på visit der før. Faktisk rigtig mange gange. Ja, så mange gange at navne som Betsy, Capel, Fairford, Mauvey, Pepper, Poppy and Daisy, Small Susanna og Wiltshire lyder som gamle veninder.

Forskellen er blot, at jeg denne gang har bevilliget mig selv indkøb af hele fem stykker stof. Og hvis jeg er dårlig til noget, så er det bestemt at beslutte mig. (Ikke at nævne cykel som endnu ikke er indkøbt). Med så mange smukke Liberty prints i skønne farver, så er det vanskeligt at vælge præcis det smukkeste stof med bedste kombinationsmuligheder. Men hvilken en fornøjelse at drømme løs og vælge ud... Det skal nydes!

Nå ja, og havde jeg sy-hyggeaften i aftes, hvor jeg fik færdiggjort to mindre syprojekter. Men jeg må vist hellere få videregivet dem før de kommer på bloggen...

6 kommentarer:

  1. Ja, det er sindsygt svært at begrænse sig derinde! Jeg har også købt lyslilla Capel, det er sååå smukt, og kan kombineres med det meste, synes jeg. Herhjemme skal det bl.a. blive til en pude.
    Har du i øvrigt set, at der nederst i menuen er et punkt som hedder efterår 2010? Jeg havde nær overset det.
    Hilsen Ida

    SvarSlet
  2. Hej Ida - Jeg tror efterhånden jeg kender enhver krinkelkrog inde på Shaukat hjemmesiden så ofte som jeg er derinde for at snuse, så jeg har set efterår kategorien. Men jeg kan nu bedst lide de klassiske prints. Jeg skal helt klart have Capel, men kan bare ikke helt beslutte mig for farven. Jeg glæder mig til at se din pude. :o)

    SvarSlet
  3. Hvor er det fine prints du har valgt! Jeg er også en 'klassisk' pige, når det kommer til Liberty. Jeg har også de samme prints som dig og er helt vild med dem. Dog er mit small susanna i lilla/grøn og nu bliver jeg da helt forelsket i dit gule. Det er jo helt perfekt at kombinere med alle mine blå. Det står hermed øverst på listen over mit næste bevillingskøb:)

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  4. Hej Lis - Inde på din blog har jeg ofte sukket over dine smukke kreationer i Liberty prints, så jeg er rigtig glad for din besked. Nu har jeg endnu ikke bestilt Liberty stoffet, men disse fire appelerer stærkt til min æstetiske sans. Det pokkers svære ved at vælge er følelsen af at jeg samtidigt fravælger andre farver og prints. Men mon ikke der kommer et indlæg når jeg er færdig med savleriet og får Liberty ind af døren?

    SvarSlet
  5. Ja, det er jo oftest det med at vælge FRA, der er svært;) Hvis du vil have udvidet samlingen, men ikke skal bruge kæmpe stykker, så kan jeg varmt anbefale deres remnant pieces eller patchwork pieces eller hvad de nu kalder det. Her får du fine stykker stof, der oftest er større end de lover:D Og så får man tit noget man ikke selv ville have valgt og ender pudsigt nok med at blive mest glad for den lille snas:)

    KRAM
    Lis

    Ps. ser frem til Libertyfremvisning!

    SvarSlet
  6. Hej Lis - Tusind tak for tippet. Det vil jeg helt bestemt tjekke ud! Selvom jeg troede at jeg var velbevandret på Shaukat hjemmesiden så havde jeg alligevel ikke set at de også solgte patchwork stykker.

    :o) Maiken

    SvarSlet