7.8.10

Prikkede puslerier


Lige før vores ferie fik jeg lavet et pusleunderlag til Ingrid, som kunne afløse det "engangsunderlag" vi havde fået i en gratis-pakke. Til feriebrug og på caféer er det næsten uundværligt, når der ikke lige er en puslepude i nærheden. Det er simpelthen så praktisk og fint. Ja, selv Karsten må indrømme at det er ret smart!

Pusleunderlaget er lavet i tekstilvoksdug på begge sider, så det kan aftørres og vaskes. For at det er dejligt blødt på et hårdt underlag er det også quiltet med volumenvlies.


Og så passer det perfekt til den lækre Liberty cafépusletaske, som jeg byttede mig til hos Mia. Med sådan en udrustning kan ferier og caféer bare komme an!

I mit kreahjørne ligger der klar til endnu et underlag til en højgravid veninde, der i skrivende stund er i fødsel (Ih!).

Nu var jeg så heldig at have en lille demostratrice ved hånden...


Så jeg kan på det varmeste anbefale jer at sætte pusleunderlag på jeres krea-do-do-liste...

9 kommentarer:

  1. Det er da bare så fint. Det kunne jeg godt finde på at lave. Og pusletasken er jo lækker - har jo selv byttet mig til en nøjagtig magen til...

    Er det et bestemt mønster, du har brugt???

    kh Tine

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare skønt!

    Mon man kan bytte sig til sådan et med dig?
    Jeg kunne evt. lave en unik collage til dig (den der var i min giveaway).

    Det er naturligvis også ok, hvis ikke lige du synes du har tid/lyst - men jeg er da nødt til at spørge ;-)

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  3. Det ble da flott!!!

    Og takk for sist! Det var riktig hyggelig å treffes på blogpicnic :o)

    Det gjorde da også at jeg fant denne flotte bloggen din! Jeg har kommet hjem fra mine 2 uker ferie i ditt deilige land i dag, og gleder meg til å pakke ut alle de skatter jeg fikk med meg :o)

    SvarSlet
  4. Hold da op - sikke en fin kreation! Dejlige farver :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det bare fint. Helt vildt. Med Carmens 2-årsfødselsdag om hjørnet og pottetræning for fuld hammer er det nok lidt sent at kaste sig ud i projektet ( i sær eftersom at jeg er afhængig af svigermors symaskine - og hjælp), men vil helt sikkert huske det til, hvis man står med en ny pusleklar skat i armene en dag
    :-)

    SvarSlet
  6. Tine - Nu hvor du også har fået en af de lækre café pusletasker så skal du da klart lave et pusleunderlag også! Det er simpelthen så super anvendeligt og praktisk. Og så er det tilmed nemt at lave. Målene er bare det samme som det engangsunderlag vi havde, hvor jeg så har lavet runde hjørner. Jeg kan godt måle det op for dig, hvis du har brug for det?

    Mia - Jamen, jeg er frisk på bytteri. Dog er jeg ikke så meget til collager, men jeg har et par andre forslag, så jeg skriver lige en mail til dig. :o)

    Namaste - I lige måde. Jeg kom aldrig forbi din blog, så jeg vil da lige smutte omkring nu.

    Gowry - Mange tak. Jeg er altså også ret glad for gul og lilla sammen generelt.

    Sidsel - Vi er ikke kommet så langt med pottetræningen endnu, så pusleunderlaget skal nok blive slidt herhjemme indtil da. Men det er et fint lille kreaprojekt med stor anvendelse, hvilket jo er det sjoveste! Mine syfærdigheder er også først blevet udfordret og udviklet, da jeg fik min egen maskine og ikke skulle låne mig frem. Det er lidt mere besværligt at være på låne-vognen. ;o)

    SvarSlet
  7. Hvor er det bare fint :) Må jeg spørge hvor du har købt det fine stykke voksdug?

    SvarSlet
  8. Sandie - Tak. Tekstil voksdugen er købt hos stof2000, hvor den kan fåes i en duset blå/grøn, sart frisk grøn, lilla, lyserød og sort så vidt jeg husker. :o)

    SvarSlet
  9. Jeg skal helt sikkert også have lavet sådan et fint underlag til vores april-bebs! Hvis du kan lokkes til at måle det, vil det være super..? :)

    SvarSlet