16.10.12

Kusinernes lagkage

Opskriften er fra "Kager der smager og andre søde sager" af Alette Bertelsen. Billederne er mine egne.

Opskriften er ikke min egen, men det er en af mine favoritlagkager, så derfor vil jeg gerne dele den med jer. Elsker du frisk moccasmag og brændte mandler så vil du også elske denne lagkage.

Kusinernes lagkage

3 sukkerbrødsbunde (købte eller hjemmebagte)

brændte mandler
200 gram mandler
1½ dk. sukker

råcreme med kaffe
2 pasteuriserede æggeblommer
4-6 tsk sukker
1½ tsk. pulverkaffe
2½ dl. piskefløde + eventuelt mere til kagens sider

kaffeglasur
1½ dl. flormelis
stærk kaffe

Smelt sukkeret på en pande ved svag til middel varme og karamelliser mandlerne under omrøring (jeg tilføjer et par skefulde vand når jeg brænder mandlerne, da jeg synes de karamelliserer bedre på den måde). Afkøl mandlerne på bagepapir, tag en portion fra til pyn og hak resten groft. (mandlerne kan man sagtens lave en eller flere dage i forvejen - hvis man kan lade være med at spise dem - eller udlicitere det til dem der sælger det på gågaderne, hvis det skal være nemt.)

Æggeblommer, sukker og pulverkaffe piskes lyst og skummende. Pisk fløden stiv og vend forsigtigt æggesnapsen i. Kagen lægges sammen lagvis med creme og mandler. Pynt med kaffeglasur og mandler. Pisk eventuelt mere flødeskum og smør det på kagens sider før servering for syns skyld.

Den smager fantastisk! Så god fornøjelse med bagningen.

4 kommentarer:

  1. Øj, den lyder godt nok lækker! jeg har endda bogen, men har aldrig rigtig fået den testet. Det må jeg da gøre! mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er du absolut nødt til at teste den! Og med et par eventuelle udliciteringer af lagkagebunde og mandler så kan man jo hurtigt at lave den. ;)

      Slet
  2. Mmmmn, det er også min absolutte yndlingslagkage!! Den SKAL bare være på bordet, når en af de to voksne her i huset har fødselsdag :-)
    Nu får jeg helt lyst til at lave den... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor sjovt. Den har altså også bare yndlingspotentiale! :)

      Slet