7.10.12

Efterårsweekend


Efteråret er ved at holde sit indtog herhjemme. Så jeg er krøbet i den vamsede strik, nydt det smukke udevejr, bagt yndlings æblekage fra haveæblerne. Kagen ser ikke ud af meget, men den smager ganske forrygende og er perfekt når man gerne vil bruge nedfaldsæblerne.

Weekenden blev også brugt til at købe ind til pigernes efterårsgarderobe. Selvom min smag ikke er helt i linje med Ingrids 4 årige æstetik, så var hun godt tilfreds med de hjembragte ting. Agnes har heldigvis ingen mening, endnu.

Vi fik også tændt stearinlysene og krøb i aftes sammen på sofaen for at se en børnefilm. Drengen der ville det utrolige er en smuk, stemningsfuld og bevægende film, men for at være helt ærlig nok for intens for Ingrid. Selvom hun var opslugt af handlingen, grinede, var forfærdet og vemodig, så måtte vi rede op i smørhul, da hun skulle puttes - og jeg blev helt plaget af dårlig samvittighed over at have fundet en film, som var mere end hun kunne kapere. Men filmen kan jeg nu stadig anbefale, bare til lidt ældre børn og voksne...
 

8 kommentarer:

  1. Skønne billeder. Jeg har også fra flere familiemedlemmer fået poser med nedfaldsæbler, og de bliver tryllet om til kager, mos og gelé, ikke så dårligt endda :-)

    Mht blogtræffet skal vi ha sendt lidt info ud til de tilmeldte, så hvis du og et par andre har lyst til at være med, er i meget velkomne, i skal bare gi' en tilbagemelding så hurtigt som muligt :-) håber det kan lade sig gøre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er slet ikke dårligt. :)

      Jeg har sikret mig en plads og ser frem til dagen.

      Slet
  2. Rigtig gode billeder (;
    Det med æblerne er rigtig fint!

    Knus Stephanie
    www.fashionbysterup.dk

    Kig forbi min blog og deltag i min GIVE-AWAY (;

    SvarSlet
  3. Ej, jeg glemte helt at lave æblekage her i weekenden. Det må blive i næste ;)
    Min mail er: malenef@hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må skrive det på to do listen. ;)

      Slet
  4. Uhmmm jeg ELSKER æblekage...og så hyggeligt med indehygge og film. Har også selv prøvet at vise en film, som var lige voldsom nok for en lille tut...men så er smørhulssovning altså også skønt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når du elsker æblekage bør du prøve denne version. :)

      Smørhullet var absolut påkrævet, men jeg havde simpelthen SÅ dårlig samvittighed over at filmen havde været for meget for hende. Men den er god filmen.

      Slet