6.10.13

Røde Kors indsamling


Agnes og jeg har fået tanket godt op på frisk-luft kontoen efter dagens indsamling til Røde Kors. Det er efterhånden en tradition at samle ind til Røde Kors, da det er en sag, som står mit hjerte nær. Og så synes jeg det er godt, at pigerne lærer samfundssind, og at andre herhjemme og rundt i verden ikke er bemidlede.

Faktisk var jeg lidt lunken i går ved tanken om at bruge en halv søndag på indsamling, men da vi kom afsted var det som sædvanligt en rigtig god dag. Vejret var virkelig skønt, og Agnes sprudlede af godt humør, spiste madpakke og nød masser af mor-tid. Mit hjerte var lige ved at smelte, når hun efter mig ønskede folk en god søndag. :) Vi fik også en fin anledning til at teste vores nye klapvogn fra Jollyroom, og jeg synes, den har gjort et godt førstehåndsindtryk (mere om den senere).

Agnes er i øvrigt ved at være garvet, når der tages billeder. Hun stiller sig gerne op og skråler appe-siiiiiiiiin af fuld hals, som Ingrid har lært hende. Det får vi mange virkelig mærkelige billeder ud af. :)

Sådan lige på falderebet vil jeg nævne, at du ind til midnat har chancen for at vinde en lækker spritny Huawei smartphone i min give-away. :)

18 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja, nogle gange skal man bare lige hanke op i sig selv. :)

      Slet
  2. Jeg samlede ind 6 år i streg som teenager, og jeg var sikkert fortsat, hvis ikke jeg var blevet moster til en skøn nevø, hvis fødselsdagsfejring altid falder sammen med indsamlingsdagen. Det er ellers så fin en tradition at have med sine børn at tage dem med på indsamling. Nu kigger jeg bare misundeligt efter de små børn med indsamlingsbøsserne, og giver lidt mere end planlagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en rigtig god tradition, og gode snakke man kan få med børn om det. Nu var Agnes dog for lille til at forstå formålet, så vi nød bare timer i hinandens selskab i den friske luft.

      Jeg er slet ikke religiøs omkring humanitære sager, og den her dag er så det jeg gør for at bidrage. Vi har også et væld af fødselsdage lige nu, men alligevel er jeg så heldig at det næsten altid lykkedes at komme afsted. Jeg er også overbevist om, at de er glade for din måde at bidrage på. :)

      Slet
    2. PS: Og tillykke med din nevø. :)

      Slet
  3. Det er så fedt at se, når familier samles om den velgørende formål. Godt gået! :)
    Jeg burde sørme også hanke op i mig selv!
    Kh Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Altså nu skal jeg pudse min glorie helt. Jeg skulle faktisk have haft begge piger med, og var taknemmelig over, at der tikkede en playdate ind på Ingrid, så jeg bare skulle have ét barn med. ;-)

      Det er bare sådan nogle ting, som man har det vildt godt med at gøre MENS og EFTER, men er så forbandet svært at tage sig sammen til inden.

      Slet
  4. Ih, hvor jeg altså synes at er en fin måde, at præsentere børnene for den verden, der er en del af. Og når vejret er som i dag, er det jo ingen sag - hyggeligt lyder det i hvert fald.

    Kh.
    Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en rigtig god ting at gøre sammen. Og du har helt ret i, at det er meget sjovere i godt vejr. :)

      Slet
  5. Sikken god tradition og hvor er hun dog kær! :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er også en hyggelig tradition. :)

      Slet
  6. Det ser hyggeligt ud, og Agnes ligner virkelig en, der nyder det :)

    SvarSlet
  7. Når nu du har gjort noget godt for samfundet, skal du så ikke også gøre noget godt for sig selv? :-) Jeg har købt mig en plads på Line's workshop i november - kommer du ikke med??? Det kunne være super hyggeligt! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhr, som du lokker! Jeg vil SÅ gerne, men jeg er ikke helt sikker på, at økonomien kan bære det. Det var vanvittig hyggeligt sidst, så jeg ser om det kan lade sig gøre. :)

      Slet
    2. Du må servere vandgrød for familien og sende pigerne ud med aviser. ;-) Gid man havde et pengetræ! Jeg har fået lov til 'ferie' for at komme mig oven på vores flytning. Og min mand tager 11 dage til USA i starten af november, så det er pay-back. ;-)

      Slet
  8. Hvor er hun dog skøn Agnes :) Og sikke en god idé, det burde jeg virkelig også gøre med pigerne - kan godt lide tanken om at gøre noget sammen og så med et godt formål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom det er så enkelt, så er det stadig vanvittig svært at tage sig sammen til sådan noget. Men det føles godt, og er en god oplevelse sammen. :)

      Slet