Nu hvor december står for døren har jeg endelig fået helt styr på pigernes pakkekalender. Sidste år var det rimelig tilfældigt, hvad der havnede i sokkerne, men i år synes jeg det er lykkedes at forene mine holdninger om, at det ikke skal være fyldt med plastic skrammel med at det samtidigt skal være billigt og brugbart. Og så har jeg også prøvet at tænke lidt aktiviteter ind i pakkerne. Så her på falderebet vil jeg gerne dele et par idéer omkring, hvad der også kan være i julesokken.
AKTIVITETER:
- Muffinsforme og pynt => bage muffins og pynte dem fint
- Julekort => skrive julekort til bedsteforældre
- Træperler => lave en perlehalskæde
- Hjerte udstiksforme => bage peberkager
- Kræmmerhuse => lave kræmmerhuse til juletræet
- Porcelænsklokke => Pigerne får den fine porcelænsklokke den 24. december, som de kan hænge på juletræet.
BILLIGT:
- Hovedparten af tingene er fra Søstrene Grene, Tiger og Netto, hvor der nemt kan findes billige ting.
- Har fundet lidt ting i gemmerne, som kunne bruges. Eksempelvis en hårbøjle, malebog, ugle pyntedims og perlerne.
- Dele ting op, og putte i cellofanposer fra Søstrene Grene. Eksempelvis hjerteudstiksforme, hvor jeg købte en pakke med 4 stk. i Netto, som blev delt op til to pakker. Købte også små chokoladejulemænd og en pakke med kræmmerhuse, som blev delt op.
BRUGBART / LEG:
- Pæne skrivehæfter
- Materialer til kreativ hygge. Eksempelvis limstift, maskintape, pyntestjerner, perler, blyanter med viskelæder, farveblyanter osv.
- Sugerør (alle børn elsker sugerør)
- Metal bageforme til legekøkkenet
- Hårelastikker
- Ting til leg og hygge, såsom pixibøger, gadekridt, klistermærker, dublo, legemad og sæbebobler.
Helt bevidst har jeg lavet dubletter med gaverne, da pigerne synes mange af de samme ting er spændende. Og så krydser jeg fingre for, at der ikke vil være misundelse over hinandens ting. Før indpakning blev der byttet lidt rundt på tingene imellem pigernes advents kalendere i forhold til billedet, tilføjet et par ekstra ting, og cellofanposerne blev pyntet med neonklistermærker, så de ser finere ud.
Nu hvor alle pakkerne ligger klar er jeg helt fyldt af forventingens glæde over, hvad pigerne mon synes om de ting, jeg har fundet til dem. Sidste år syede jeg julesokker til pigerne, som skal hænges op. Jeg synes princippet om, at alle gaverne ikke nødvendigvis skal ligge klar 1. december er rigtig smart for det nedsætter juleambitionerne lidt, og det kan godt nogle gange være nødvendigt. :)
Hvis I har gode idéer og tanker omkring julesokken vil jeg meget gerne høre det. Så kan der være lidt inspiration til næste år. :)
Hvor er det fint og gennemført. Jeg har også besluttet mig for i 11. time at lave pakkekalender (læs i dag!!). Gisp. Så tak for gode ideer. Tror også jeg vil ligge lidt opskrifter ned til Selma, så vi kan bage sammen. .
SvarSletTak Christina. Sådan kan man jo tage pludselige beslutninger. ;) Du har jo også de virkelig flotte skøjte-julesokker, så der skal jo bare være styr på et par stykker fra starten. En del af gaverne er faktisk købt i SG i Viborg. :)
SletSikke nogle gode ting du har fundet. Elsker ideen med aktiviterne :-) kh violA
SvarSletTak for det. Jeg tror også det bliver rigtig godt. Men det sætter selvfølgelig også lidt rammerne for, at man skal afsætte tiden til det, så jeg har typisk lagt aktiviteterne i weekenden.
SletDet er nogle rigtig gode idéer, Maiken. Dine piger er vel nok heldige!
SvarSletDet var sødt sagt Mette. :)
SletDet er altså også meget bedre når det ikke er fyldt med skrammel. Det er da mere spild af penge hvis det bliver smidt ud eller glemt efter 5 minutter, end hvis man overall giver for lidt mere men det faktisk bliver brugt.
SvarSletJamen, jeg er så enig. En ting er at det fylder, men jeg vil simpelthen synes det er spild af penge at købe ligegyldigt tingeltangel. Det er jo nemt nok at købe gode ting, men kunsten synes jeg er at finde gode ting til billige penge. Det har jeg tænkt rigtig meget over. :)
SletSejt at du har styr på alle gaverne! Jeg har kun styr på de første syv...
SvarSletMen ja, det er lidt af en kunst, at finde gode ting til billige penge. Synes nu du har klaret det rigtig godt. :)
Fantastiske gaver du har fundet - vores får kun gave i sokken om søndagen så det er lidt nemmere at overskue : ) derudover ønskede de sig begge igen i år en playmobil julekalender mhv drageriddere og feer sådet var også nemt.. havde ellers overvejet 24 gaver men sprang over, men tror det skal være til næste år og vil klart lade mig inspirere af dine indkøb og starte i god tid inden december ; )
SvarSlet