6.11.13

Anbefaling: Sommerferie - destination Østrig

Nu hvor vinteren begynder at trænge sig på, så giver det også lidt flashback til sommerferien. Vi er sådan nogle, som typisk planlægger sommerferie i sidste øjeblik. Men for dem som måske allerede nu går i ferietanker for at se frem til sommer og solskin vil jeg vise lidt fra en sommerferie destination, som jeg synes er lidt overset - nemlig Østrig.


Du kan se billeder af vores forrige Østrig-ferie HER.

Det er en alsidig feriekuffert som pakkes - både lidt varmt tøj til højderne, og til varme og badeferie. Mens vi var i Østrig bragede en hedebølge over Sydeuropa, hvor termometret de sidste dage nærmede sig de 40 grader. For Østrig er det usædvanligt varmt, så badesøen blev besøgt hver dag for at køle ned og til pigernes fornøjelse.

PLUS:

  • Er man vild med oplevelsesferier og storslået natur, så er Østrig lige stedet!
  • Der findes et væld af billige feriepakker til Østrig, hvor det typisk er 4 stjernet hoteller med god mad, fitnessrum, sauna, swimmingpool, halvpension som minimum osv. I vores feriepakke var der all inclusive i en Østrigsk fortolkning og et oplevelseskort med. Vi gav knap 11.000 kroner for vores familie (7 nætter).
  • Østrig er et billigt ferieland, hvor både iskaffe, hvedeøl, is og solide frokoster i alperne er godt under danske priser.
  • I de fleste ferieområder kan der købes et oplevelseskort, hvor man for et beløb kan få adgang til oplevelser. I et kort kan typisk være sejltur på en bjergsø, interaktive naturmuseer, adgang til liftsystem, badesø, bjergkløfter, naturparker med videre. Der er utrolig mange penge at spare, og med sådan et kort er I dækket ind med spændende oplevelser til hele ferien.
  • Det er muligt at kombinere oplevelsesferie med badeferie, da der er mange bjergsøer med krystalklart vand, som er super lækkert at bade i. Vi boede hos Zell am See sidste gang, og her var der flere søbad med badeområder til små børn, vandrutchebaner, trampoliner mv.
  • Der er rige muligheder for hiking, mountainbike, klatring, paragliding, sommerski og andre friluftsaktiviteter. Med små børn nøjedes vi dog med vandrin,g.
  • Kulturen i alperne er fascinerende, og det er ikke usædvanligt at møde en ko med bjælder, bo i et smukt hotel med blomsteraltaner og bjergudsigt - og de lokale går faktisk i Dindl tøj både på hoteller, serveringssteder og som festtøj.

ULEMPER:

  • Der er langt til Østrig! Jeg bliver aldrig fan af den lange køretur, selvom der også er hygge i bilen. Men bilen er uundværlig for at komme rundt i den smukke natur og spetakulære attraktioner, så jeg vil alligevel aldrig overveje at flyve derned for sommeren.

INFO: Der er mange udbydere af sommerferier til Østrig, så det er bare med at google løs. Vi har holdt ferie i forskellige områder af Salzburgerland og øst-Tyrol, hvor der er utroligt meget at opleve. I sommers bookede vi gennem Fjällferie.dk, og jeg var imponeret over deres gode ferieudvalg, prisniveau og service. Vi boede på dette hotel, hvor vi synes der var meget value-for-money, lækker mad, smuk udsigt og børnevenligt. At Zell am See sommerkort var med i prisen havde stor indflydelse på, at vi valgte dette hotel. 


Jeg læste i forordet til "turen går til Østrig" at hvis man først har tabt sit hjerte til Østrig, så vender man tilbage igen og igen. Over en årrække har vi været på sommerferie der tre gange, og jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke er sidste gang vi skal derned. :)

Jeg vil i øvrigt fortælle lidt mere om oplevelsesferie og bjergvandring med små børn i et andet indlæg.

17 kommentarer:

  1. Tak for den supergode inspiration. Jeg vi, glæde mig ti, at læse om vandreferie med børn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Ren badeferie er som regel det oplagte valg med små børn, så jeg synes det er relevant at fortælle lidt mere om oplevelsesferie, som også er en rigtig god børneferie. :)

      Slet
  2. Det ligner lige en ferie for mig. Det vil jeg helt sikkert gemme til senere inspiration. Jeg er jo vild med "sommer i tyrol", men har desværre kun det alperne med sne på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er simpelthen så smukt i Østrig, og hvis du er vild med Alperne i sne, så vil du også blive forbløffet over hvor dejligt der er i sommersæsonen. Det er er interessant er, at Østrig er præget af, at deres feriehøjsæson er vinteren, hvilket betyder hoteller med et stort udvalg af wellness og forlystelser til billige penge. De tjener jo primært pengene om vinteren. Naturen som gemmer sig under sneen er vildt smuk, og spændende at udforske. Jeg er faktisk ikke det store friluftsmenneske, men jeg er ret vild med denne type ferie. Så jeg synes klart I skal overveje det til sommer. :)

      Slet
  3. Det er da et helt rigtige tidspunkt med ferieflashbacks, nu Danmark bare bliver mere og mere kold og mørk! Skønne, skønne billeder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke. Jeg blev også helt henført til sommerstemning, og undrede mig faktisk over, at man på billederne ikke kunne se hvor stegende varmt der også var. :)

      Slet
  4. Østrig er et fantastisk land at holde ferie i - med en helt fantastisk natur og mange muligheder for oplevelser. Vi var dernede for et par år siden og det er absolut ikke sidste gang for vores vedkommen.Vi var i Zillertal området - der havde vi leget et sommerhus hvilket også er superbilligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig er det en ferie som slet ikke kan sammenstilles med øvrige ferietyper vi tager på - netop på grund af alle de spændende oplevelser og fantastisk natur. :)

      Måske blander jeg lidt sammen ift. hvor vi har været, men jeg mener faktisk også vi har været i Zillertal et år. Jeg har ikke rigtig set sommerhuse til udlejning, men kun hoteller og campingpladser. Som barn var vi på camping i Østrig en enkelt gang, og det husker jeg nu også som rigtig dejligt. :)

      Slet
  5. Hvor er det nogle dejlige ferier. Man drømmer sig straks varmere himmelstrøg, smuk natur og en kold øl. Og hovsa så kom der lige et snebillede. Man må da sige at det er en alsidig type ferie der indeholder det hele :-)
    Det skal vi have med i vores sommerferie overvejelser til næste år. Tak for god inspiration :-)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var simpelthen også feriens vildeste oplevelse at komme op i 3000 meters højde, hvor vi måtte tage godt med tøj på turen op. På Gipfelwelt kunne vi se ud over gletchere, spiste frokost med udsigt til alpetoppe, så interaktive naturfilm, gik ned igennem bjerget på en udhugget rute, vandrede i sne, hvor Ingrid fik en tur på kælkebanen - for derefter af tage lifterne ned igen, mens vi tog sommertøjet på. For foden af bjerget var der 35 grader varmt, så vi tog direkte videre for at bade! Det var vildt at opleve vinter og sommer på én dag!

      Og faktisk betyder det noget for mig, at jeg kan give mine børn sådan nogle oplevelser også. Charterferier er også dejlige, men de efterlader bare ikke så mange indtryk og oplevelser. Pigerne ville sikkert have været tilfredse bare der var en pool (og så var det nok ligegyldigt hvilket land de var i), så derfor tog vi hver dag ned til badesøen+pool for at alle synes det var en god ferie. :)

      Jeg synes klart det er en ferie, som I skal overveje til næste år. :)

      Slet
  6. Hold da op det ser godt ud. Ville elske naturen, men med meget dårligt knæ er jeg nok ikke til de vilde bjergvandringer
    med en knap 2 årig. Vil dog læse dit opfølgende indlæg og se om jeg ender med at skifte mening :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Agnes er 2 år, og hun sad i en vandrerygsæk, så den del er egentlig ret overkommelig. Det er nok mere dit knæ, som skal tages hensyn til. Decideret bjergvandring vil nok ikke være så godt, men ture i kløfterne er faktisk overkommelige, og man kan jo tage liftene op og spise frokoster på mange af de gode beværtninger. Det behøver man ikke vandre for. Jeg synes der er så mange tilbud til enhver smag. Vi har også set slotte, sejlet på søer, set Kristallwelt, smukke byer og kørt rundt i landskabet. Her betyder knæet ikke så meget. :)

      Slet
  7. Sikke nogle fantastiske billeder. Jeg har allerede undersøgt priser, og skal lige overtale gemalen, for det lyder da vildt skønt - og pigerne vil elske det :) Men ja der er jo lige det med køreturen... Fedt billede af Ingrid i sneen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også lige så skønt som det lyder, så jeg synes da du skal have overtalt Anders. ;-) Synes også Ingrid ser ret cool ud på det billede. :-D

      Slet
  8. Jeg sidder slet ikke og er monster misundelig fordi jeg til dags dato er kørt gennem Østrig over 10 gange og aldrig haft mulighed for faktisk at være der. Det kommer lige på "Ting vi skal gøre når vi kommer af SU" listen ;)

    SvarSlet
  9. Ser simpelten så lækkert og dejligt ud.... Det må jeg huske:)

    SvarSlet
  10. Det ser simpelthen så lækkert ud - vækker gode minder fra min egen tid der! læste også lidt om det forleden https://nostalgibitte.wordpress.com/2016/04/23/sommerferie-i-ostrig-med-hojt-til-himlen/. Tror godt vi kan blive enige om at det virkelig er et sted der kan anbefales de fleste!

    SvarSlet