Til blogtræffet fik jeg endelig kastet mig ud i hæklingens kunst med kyndig vejledning ved min side fra Lone (Tak fordi du ikke løb skrigende bort, da jeg tvangsindlagde dig at give mig hækle undervisning!). Men nu har jeg altså trænet fastmasker (tror jeg nok?!) en lille smule og begynder at få fornemmelsen i hånden. Desuden giver det mig helt klart flash back til, da jeg skulle lære at strikke, hvilket aldrig rigtig skete, hvor Barbie halstørklædet på magisk vis gik fra 10 masker til 17 masker. Kigger I godt efter kan I se at noget tilsvarende er gældende for hækleriet, men jeg nogenlunde identificeret hvor fejlen er sket.
For en evighed lavede jeg en change-away med Mette, som lavede det smukke hækleetui til mig, der jo bare har grinet hånligt fra hylden til mig sammen med det indkøbte garn. (Fornemmer I en tendens til projekter der skal modne sig, ting tager tid og at Rom ikke blev bygget på én dag herhjemme?!) Men nu skal det altså være! Det er sommerens projekt at jeg skal lære at hækle. Og når nu jeg skriver det her i fuld offentlighed så kan det jo være at jeg ligesom får hængt mig selv op på det...
