6.4.14

Dukkelise



Vi dyrker plastic æstetik herhjemme. Eller det vil sige, at pigerne er vilde med det, og mine gode intentioner om fine hæklede dukker har slet ikke fanget pigernes interesse. De har sværget til livagtige babydukker, som har været de perfekte statister i utallige rollelege.    

Især Agnes tager sin opgave som dukkemor særdeles alvorligt, og kan bruge timer på at skifte tøj, vandre med dukkevognen og generelt varte dukkelise op. Faktisk har hun nærmest adopteret Ingrids dukke-Ida, så der er med tvillinger trængsel i både højstol og dukkevogn! Derfor er jeg også ret spændt, når hun til sin fødselsdag om en uges tid får den nye interaktive BabyBorn dukke, som kan spise, drikke, fylde bleen, græde og bevæge sig. Mon ikke Agnes kommer på hårdt arbejde?  

Hele BabyBorn universet kan godt blive en tand for lyserød til mig, og så er det jo ret smart, at der bare kan tilføjes en dosis petit fleur, striber og fint liberty til at skabe et æstetisk dukkeunivers. Med et kreativt gen er der uendelige muligheder for selv at skabe fine dukketing, for der findes mange bøger med mønstre til ekvipere babydukken. Derfor er det nogle heldige dukkemødre vi har her på matriklen, da vores babydukker har en helt garderobe fyldt med tøj (selv juletøj), de kan pusles med stil og har lækre strikkede sæt fra Bedstemors hånd.

Petit fleur flyverdragten er i øvrigt nyeste kreation til dukkerne. Ingrid havde brokket sig over, at kun Agnes dukke havde en flyverdragt, og for at hun ikke forlader barndommen traumatiseret, så kan begge dukker nu lune sig i en flyverdragt. :) 

BabyBorn dukken er sponsoreret, mens meningerne er mine egne.


6 kommentarer:

  1. Hehe sødt at hun tager dukkerne til sig og hun skal da nok blive utrolig glad for sin helt nye babyborn :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det er sørme også et vigtigt job sådan at være dukkemor. :)

      Slet
  2. Haha… Hvor er hun heldig at det lige præcis er dig, der er hendes mor, så hun undgår traumer :) Det er simpelthen den skønneste babydukke flyverdragt jeg nogensinde har set!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke. Vi kan ikke have at hun forlader barndommen traumatiseret :-D

      Og tak Betine. Det er også en fornøjelse at sy til dukkerne, når resultaterne bliver fine og pigerne glade. At Ingrid så faktisk ikke har leget med flyverdragten specielt meget er så en helt anden historie. ;)

      Slet
  3. Du har jo gjort det igen; lækre billeder, fantastisk tekst - og ikke mindst den skønne dukke flyverdragt :)
    Ikke et ord om at min endnu ikke er færdig... Der er til gengæld røget andet igennem maskinen i mellemtiden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde du. Jeg havde også gættet at Karlas ikke var færdig endnu, så intet nævnt intet glemt. Men hey, Rom blev jo heller ikke bygget på én dag. ;)

      Til gengæld er der altså ikke været den helt store produktivitet af andre ting her, og min halvfærdige bunke er vist lige så stor som din...

      Slet