10.6.13

Sultne ænder og fine ballerinaer


Der skal ikke mere til end godt vejr, tørt brød, nogle sultne ænder og lidt overskud for at få en overordentlig hyggelig formiddag med to små piger. Vi pakkede klapvognen med tæppe, dukker og dukkegrej samt lidt mad til ænder og små piger. Et par timer fløj hurtigt af sted ved den nærliggende kridtgravssø og Agnes snakkede løs i klapvognen hjem, om at det havde været rigtig hyggeligt.

Fødderne havde jeg stukket i mine nyindkøbte ballerinaer, som jeg måtte gå forgæves efter sidste år. De havde været på min ønskeliste siden jeg så dem hos Mette, og for at være helt ærlig, så drømmer jeg om flere farver, da de er enormt bløde og comfy.

4 kommentarer:

  1. Dejlige sommerbilleder Maiken, det første er næsten eventyrligt. - Og rigtig fine ballerinaer, var lige inde på linket, der er mange flotte, jeg kunne også godt bruge et par, efter jeg har fået Hector er mine fødder dog blevet lidt større så tænker om jeg måske skal prøve dem først..hmm - tak for inspiration og go aften til dig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mille, det er også et dejligt område lige midt i byen. I sensommeren kan man plukke hindbær i buskene omkring søen. Det er også lidt specielt med træet som står der lige midt i søen. :)

      Ballerinaerne er enormt behagelige og fine, så jeg kan absolut anbefale dem. Jeg kunne godt bruge både de lys rosa, grå og mint farvede. ;) Så vidt jeg kan se er BA10 eneforhandler af skoene, men siden de har butik i Aarhus kan du jo sagtens prøve dem på. Så slipper du også for at betale porto. Jeg tilmeldte mig nyhedsbrevet og smed i par sølvstrømper i den digitale indkøbskurv, så jeg landede på 500+ og udløste en rabat på 100 kroner. Bare lige et fif herfra. ;)

      Slet
  2. Dejlige billeder, og sikke en skøn Ingrid :)

    Er også helt vild med ballerinaerne, kan sagtens huske Mettes indlæg, men havde glemt dem lidt igen... Nu MÅ jeg da lige ha kigget på dem igen, ballerinaer kan man nemlig ikke få for mange af! (Hvis du spørger Anders får du nok et andet svar...) Tak for fiffet om nyhedsbrevet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jamen det er også derfor Karsten og jeg ikke har fælles økonomi, når det kommer til eget rådighedsbeløb. Så skal vi ikke forholde os til hinandens prioriteter og hvad der er livsnødvendigheder. ;)

      Jeg synes også ballerinaerne er særligt fine, og så har de også en meget rimelig pris. Ballerinaerne er ret almindelige i størrelsen, så du kan sagtens webshoppe dem. Sparefif's er man jo næsten forpligtet til at dele ud af... ;)

      Jeg er også ret pjattet med hende Ingrid. :)

      Slet