Jeg har jo allerede fortalt om min lidt nervepirrende start på Marapytta workshoppen med flybagagen der ikke nåede frem. Så min planlagte liberty jakke blev til en særdeles fin plan b med Armani stof i det fineste uld. Trods en tempofyldt workshop nåede jeg alligevel ikke at blive helt færdig, så de sidste finesser har jeg syet færdig hjemme.
For at være helt ærlig, så er jeg pavestolt over resultatet. Stolt over at jeg virkelig kunne finde ud af det, og jeg har helt sikkert lyst til at sy flere. (Ret heldigt når nu jeg har materialer til en hel jakke mere liggende!) Jakken blev færdig sidste weekend, og jeg har nærmest boet i den siden - både til pynt, og i alt vind og vejr. Den må siges at være godkendt.
Det er lidt et greb i lommen at købe en workshop hos Line, men til gengæld synes jeg oplevelsen og det lærte var hver en krone værd. :)
Den er SÅ flot! Jeg kan godt forstå, at du er stolt! Og så oven på den oplevelse!!!!;) Pyh altså! Kh K:) PS: jeg synes også Marapyttas workshop er det hele værd!!
SvarSletJa, det var en noget hæsblæsende start! Nu er jeg spændt på om Norwegian dækker mine meromkostninger, som jeg har krav på. Nu er alle papirer i hvert fald afsendt.
SletNår det er sagt, så er jeg begejstret for både workshop og resultat. Jeg vil ha' mer! ;)
Hvor er den fin! Jeg har også syet en og er også rigtig glad og stolt af min;-)
SvarSletTak Berit. Var det ikke rockeren du syede? Det er virkelig en super god følelse, når man overrasker sig selv positivt. Eller det vil sige, at jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne sy den, men det gør ikke min stolthed mindre. ;)
SletSå fin du er, rigtig lækker jakke - det ser ud til det hele står snorlige, den kommer du til at bruge meget - Fedt Maiken!
SvarSletMange tak Mille. Det er flotte ord fra en designer. Nu er mønstret jo også enormt gennemarbejdet, så det er jo et rigtig godt afsæt. Jeg tror den her jakke bliver slidt op - og helt ærligt, så tror jeg også den vil blive endnu flittigere brugt end en blomstret liberty ville være. :)
SletHvor er den flot!! Jeg er så misundelig over alle de fine Marapytta homemade jakker I viser frem!
SvarSletOg hey, det er jo mit hood :-)
Så må du jo selv i sving. ;)
SletDet er jo nemlig også dit hood. Et dejligt sted. :)
Flot klaret Maiken, den er så fin.
SvarSletK mor
Tak mor. :)
SletHvor er den bare blevet simpelthen så FIN <3 Den kan du godt være stolt af!!
SvarSletMange tak Kira. Det er jeg også. Hvordan går det mon med plastic fantastic - er den stadig forvist til hjørnet? ;)
SletDen er så flot! Og klæder dig helt fantastisk. Jeg har virkelig fået lyst til at sy en 'plan b' i tynd uld. Og jeg glæder mig til at se den jakke, du egentlig havde tænkt dig at sy. :-)
SvarSletTak! Jeg er også meget meget glad for min plan b og Annes shoppe egenskaber. :) Du må da også i gang med en plan b. Jeg kender en anden som også overvejer det seriøst. ;)
SletMed hensyn til de andre materialer, så har jeg (øhem) fået mere lyst til at sy den i andet liberty (som jeg endnu ikke har købt liberty til), så nu må vi se hvordan det ender med min omskiftelighed. Først skal jeg også lige have lavet en quiltet jakke til Ingrid færdig.
Sig det ikke til min mand, men jeg har flere forskellige stykker liberty liggende, fordi jeg ikke kunne vælge til min næste jakke. Og jeg er stadig i tvivl. Så i London købte jeg endnu et stykke, som skal bruges til foer i en grå jakke - inspireret af dig. Sådan en tror jeg nemlig også jeg kommer til at bruge mere. Og så kan jeg jo bruge det andet stof til nogle af de lækre designs fra alle mine bøger. Åh hvor jeg glæder mig til at få et ordentligt syhjørne! :-)
SletJamen, det er jo også nødvendigt med et fornuftigt lager når nu du har fået alle de fine sybøger. ;) Jeg glæder mig til at se det resultatet. :)
SletDen er så fin! Kan godt forstå at du er stolt. Håber jeg en dag får råd til sådan et kursus.
SvarSletTak Maria. Jeg er også rigtig glad for, at jeg fik sparet op til at komme på workshoppen - og vil allerede gerne af sted igen. :)
SletHvor er den altså bare flot!! Jeg er vild med den, men det ved du jo (og ja, stoffet er købt...) så fine detaljer og ikke mindst smukt syet! Jeg er meget imponeret :)
SvarSletHvor er det fint, at du fik købt stoffet. Det er altså også enormt lækkert. Jakken er bare blevet endnu bedre med den sidste finish på plads. Og tak for de søde ord om mine sy kundskaber. :)
SletEj hvor er den lækker! Jeg vil også så gerne på kursus hos Line, men der skal lige spare op:-) Og tvivler på om jeg kan finde ud af det... Har du selv været med til at lave mønsteret?
SvarSletTak Lone! Det er helt og holdent Lines meget gennemarbejdede mønster, hvor jeg bare har besluttet at det skulle være uden krave og lynlås + de nye lommer. Looket på jakken kan jo kombineres på flere måder, så det bliver vidt forskellige jakker.
SletJeg gik lidt i træningslejr inden for at øve teknikker. Så jeg syede 7-8 quiltede punge for at øve quiltning og isyning af lynlås, og det synes jeg var en kæmpe fordel, men det er jo altså ikke noget krav. Kursisterne var altså på forskellige niveauer, så alle kom ikke lige langt.
Workshoppen var længe på min ønskeliste (og opsparing til det), men til sidst gav jeg bare pokker i det - for der kommer aldrig et rigtig godt tidspunkt økonomisk, ift. logistik og afkom. Så afsted med dig!
Hvor er den bare fin. Jeg overvejer kraftigt en workshop hos line i efteråret engang.
SvarSletMange tak. Det synes jeg bestemt du skal gøre, for det er en rigtig god oplevelse, og lærerigt syteknisk. :)
Slet