16.5.13

Hooked på patchwork


Det var Ninna som på en weekendtur inspirerede mig til at lave patchwork igen. Nu er jeg sådan et ægte friskolebarn, så jeg havde patchwork på skoleskemaet som valgfag, og fremviste efterfølgende altid stolt mine kreationer til min mormor, der er af den gamle klassiske skole, hvor husflid og håndgerning altid har haft stor værdi. Det var altså med andre ord mange år siden jeg sidst havde lavet noget, der mindede om klassisk patchwork. 

Men jeg er altså blevet hooked på at patchwork i hånden, og har da også vist lidt frem hist og her. Det er egentlig ikke så vigtigt for mig, at jeg får igangsat flere projekter end afsluttet, da det er den nærmest meditative proces, jeg hygger mig enormt meget ved. Hvad er det så der tiltaler mig ud over processen? Jo, i modsætning til syning har det bare den fordel, at kan klares fra sofaen, og at det er nemt at finde frem til et lille kreativt øjeblik. Nytteværdien tænker jeg ikke så meget på, men den lille bold, som jeg syede i sidste uge, kan sikkert ligesom den anden bold også bruges til lidt barneleg. :) 

Det er sjovt at se hvordan gamle håndværksmæssige dyder som hækling, strik og patchwork nærmest får sin renæssance blandt yngre kvinder, men det må jo være glæden ved at frembringe noget med sine hænder (selvom man jo nærmest kan købe sig til alt), som stadig appellerer så stærkt? I en hverdag foran computeren er det for mig bare et godt frirum at skabe noget kreativt, og kan det bruges, så er det bare en gevinst. Hvad med dig. Er du også hooked? 

PS: Min seje mormor på 88 ser altså stadig mine kreationer og følger indimellem med på bloggen, selvom det ikke så ofte er patchwork der vises frem. :)

13 kommentarer:

  1. Kan sagtens følge dig. Patchwork er også blevet mit nye sort. Og som du selv skriver, er det noget med processen undervejs. Det er nærmest terapeutisk og afstressende. Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Processen ER nemlig helt terapeutisk og afstressende. :)

      Slet
  2. Må sige jeg ikke er så 'hooked' som dig... endnu.. Jeg har dog for første gang forsøgt mig med patchwork, hvilket resulterede i disse to sansebolde til babyer:
    http://nulleris.blogspot.dk/2013/04/baby.html
    Men mon ikke der kunne komme flere resultater ud af det...;)
    /Nuller

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er det hverken fordi jeg sidder med patchwork i hånden hele tiden, eller har hjemmet fyldt, men det er virkelig hyggeligt at have genopdaget hvor gode kreative stunder det giver. :)

      Jeg må lige så hvad du mon har lavet. :)

      Slet
  3. har endnu ikke kastet mig over patchwork (holder mig til syning-strik-hækling), men er helt enig i din hypotese omkring "glæden ved at frembringe noget med sine hænder (selvom man jo nærmest kan købe sig til alt) ... i en hverdag foran computeren ..." hvor jeg vil tilføje at det arbejde man producere foran sin computer er ofte så abstrakt, og derfor er det ekstra skønt at kunne se et håndgribeligt - og æstetisk - resultat af sit hobbysysleri. jeg tror det er lidt samme baggrund for at der så mange der går op i madlavning, bagning osv

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæden ved at skabe tror jeg absolut gælder alt hvad man kan frembringe med hænderne - også madlavning som du nævner. :)

      Slet
  4. Jeg elsker, at selvom jeg stener foran fjernsynet eller hænger ud på terrassen og nyder solen, så laver jeg noget med mine hænder samtidig. Det er SÅ tilfredsstillende at kunne starte endnu et lille projekt og vide, at tiden ikke er helt spildt. Og at jeg har sat mig nogle spor i verden. Jeg strikker mest i de tilfælde, netop fordi det kan gøres fra sofaen, men jeg kan til tider også godt lide at brodere og patchwork er klart i min boldgade, selvom det er flere år siden sidst. Bare det at sidde og nørkle og hygge sig med lækre farver og materialer. Måske jeg skulle gå i gang med noget patchwork? I Liberty? Bare så jeg har god grund til at købe mere, for det sætter gang i fantasien med nye farver og mønstre. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig fint at kunne tage frem til små kreative stunder. Og så er det altid godt med nye undskyldninger for kreative indkøb. ;)

      Slet
  5. Er så imponeret over alt det fine patchwork jeg ser rundt i blogland, og især din flotte pude! Men men en ting ad gangen tænker jeg... Nu er det jo syningen der har fået 1.prioritet (over strikkeriet...) men måske jeg skulle give det en chance på et tidspunkt. Det tiltaler mig i hvert fald af det kan laves fra sofaen (yeah) og så får jeg jo efterhånden samlet en masse stofrester - rent win win.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :) Vi kan lave en deal. Jeg lærer dig patchwork og du lærer mig at strikke. ;) Til at starte med klippede jeg i de store stykker, men som stofsamlingen (sjovt nok) bliver større og der kommer rester til, så synes jeg det er en rigtig fin måde at bruge resterne på. Men det virker nu også næsten lidt fjollet at klippe store stykker op for at sy det sammen igen. ;)

      Slet
  6. Jeg har endnu ikke vovet mig udi patchwork, men jeg har en ambition om at lave et sengetæppe til Silkes seng i patchwork ... Jeg føler på en måde, det er lidt svært at overskue ?! KH K :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville absolut starte med et mindre projekt som en bold, et stykke et en kosmetikpung, en lille pude eller lignende. Det er så ærgerligt at gå kold i et projekt (og være nybegynder samtidigt) fordi det virker uoverskueligt. Så hellere få en succesoplevelse eller to før man giver sig i kast med store projekter. :)

      Slet