31.7.10

Tyroler stemning...










Mens jeg bladrer gennem vores feriebilleder slår det mig, "Gud, hvor var det faktisk en super god ferie!". Og glemt er (næsten) den lange køretur og andre besværligheder. Måske fordi vi kommer fra flade Danmark så er det en helt fantastisk fornemmelse at opleve bjerglandskabet, hvor de storslående udsigter er belønningen for vandringen. Og så var det skønt at opdage, at vi faktisk godt kunne komme rundt med Ingrid i vandrerygsæk.

Men alt var dog ikke alper. Vi havde også rigeligt med tid til leg og badning i den turkisblå bjergsø, bådtur rundt på søen, ture med gammel lokomotiv, opleve de smukke byer i Tyrol og se Kristallwelt. Sidstnævnte er et fuldstændig unikt museum og park med installationskunst af berømte kunstnere, der har brugt Swarovski krystaller i deres værker. En oplevelse for alle sanser med fantastisk musik, lys, lyd, og smukke smukke installationer med krystaller. Diamonds are a girls best friend! 

2 kommentarer:

  1. Wauw hvor nogle skønne billeder:) hvor var der bare smuk.. og det ser også ud til I har haft en dejlig tur.
    Skøn hat forresten:)

    SvarSlet
  2. Vicki - tusind tak. Østrig er nemlig et enormt flot land, og lidt overset efter min mening. Ferien var meget aktiv (der kunne jeg nok næste gang godt bruge lidt mere afslapning), og super god.

    SvarSlet