5.7.13

Venindepicnic i byens åndehul



Som regel er picnic i vores fortravlede børnefamilie spontan med lige præcis det køleskabet og gemmerne kan skrabe sammen. Vores normale niveau er simpelt med en klapsammen rugbrød, vandflaske og grønt sammen med pigerne, når vi smutter i skoven, på stranden eller zoo. Så det var enormt skønt at invitere til venindepicninc i et af byens åndehuller, hvor der var tid til at kræse om detaljen - og vigtigst ubrudt venindesnak! 

Et stenkast fra hvor vi bor i Nørresundby er der en fin kridtgravssø, hvor vi i løbet af året fodrer sultne ænder, synger midsommeren ind til Sankt Hans og plukker vilde hindbær i sensommeren. Det er perfekt til en picnic midt i byen, og er en fin ramme for venindeaften.

For mig var det ren luksus at nyde aftenen med et glas kølig sauvignon blanc i hånden med veninder - og med cola til min højgravide veninde, som faktisk havde termin samme dag! Så der var taget rigeligt med puder og tæpper med som hun kunne slænge sig i, og som senere kunne varme bare ben, da det blev køligt. Så vidt jeg ved, har hun endnu ikke født, men vi fulgte meget interesseret med i aftenens plukveer. :)

Sushi er en af mine absolutte madfavoritter, men da jeg er alene om at synes det på matriklen, så griber jeg ofte chancen for at få det sammen med mine veninder. Så det var ret oplagt at hente lækker sushi med saltede edamamebønner til. Det gør picnic til en overskuelig affære, smager forrygende og kræver ikke en masse udstyr at servere. Til den søde tand havde jeg købt overtrukne mandler med hvid chokolade og lakrids, som var lige til at hapse og ret gode.

Selvom sushi i sig selv er mættende, så var det lækkert at slutte af med hjemmelavet pannacotta med hvid chokolade toppet med syrlig rabarber kompot (opskriften er lige her). Det var simpelthen så hyggeligt at sidde der ved søbredden med ænder svømmende rundt, mens solen var ved at gå ned. Vi blev ret enige om, at sådan nogle venindedates skal gøres lidt oftere, men picnickonceptet vil nu også være enormt hyggeligt med kæresten under armen.

Hvis du selv vil udnytte sommerens gode dage til picnic, og har du lyst til at få inspiration, så kan du læse om andre bloggeres favoritpicnic lige her.

PS: Den fine Maiken-cola i miniature nænnede jeg simpelthen ikke at drikke. Som sociolog synes jeg, det er både interessant og imponerende, hvordan et tailormade produkt kan tage forbrugerne med storm. Se bare mig som stadig har den cola i køleskabet hjemme!

Indlægget er sponsoreret af Coca Cola, men meningerne er mine helt egne.

10 kommentarer:

  1. Åhh det med de navne på sodavanden er jeg simpelthen ikke tilhænger af. Ellers måske. det gør hvertfald at jeg køber meget mindre cola fordi jeg simpelthen ikke gider at gå rundt med en cola hvor der står et andet navn end mit eget. Det nærmer sig nok til en snært af ocd men det er så forstyrrende for mig og meget fjollet og pinligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg sagtens følge dig i! Jeg har heller ikke brug for at flashe mit navn i offentlighed, men jeg synes tendensen er sociologisk interessant.

      Faktisk tænkte jeg over præcis det samme, da jeg så studenterne springe ud. Flere vælger at få broderet sit navn udenpå huen, og jeg synes det var lidt spøjst at se studenterne vade rundt i gaderne, og jeg kunne se: "Nå, der går Louise Hansen." :D Selv ville jeg synes, det var ret intimiderende at ALLE (som jeg ikke kender) kunne se, hvad jeg hedder.

      Slet
  2. Åh så fin en picninc. Det ser virkelig hyggeligt ud og en rigtig god ide! Vores står oftest på middag og biftur, men en tur ud i det blå er jo ligeså godt, eller bedre.

    Jeg elsker Cola, så jeg er ligeglad hvad der står:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan absolut anbefales! Middag og en tur i biffen er nu også en god gammel klassiker. :)

      Alt andet lige er indholdet jo også det vigtigste... ;)

      Slet
  3. Det er ser hyggeligt ud! Og dejligt for dig at prioritere dine veninder! Det er vigtigt! Har hun født? KH K ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også skønt at prioritere veninderne. :) Så vidt jeg ved har min veninde ikke født endnu, og jeg er efterhånden noget spændt. Det er 11 dage over tid nu!

      Slet
  4. Det ser super hyggeligt ud og rigtig skønt billede af dig øverst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var super hyggeligt. Og tak :)

      Slet
  5. Det ser bare super skønt ud (og et virkelig godt billede af dig!). Som regel tænker jeg på børn, når jeg hører "picnic", men sikke skønt at lave det med veninderne i stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marina. Det er også et af de få billeder af mig selv som jeg faktisk godt kan lide. Som regel er picnic hos os også altid med børn - og super hyggeligt - men det var også rigtig skønt at gøre det med veninder til en forandring. :)

      Slet