På picnic fik vi panna cotta med hvid chokolade og rabarberkompot. Igen med overskriften lækkert og nemt. Jeg har givet Mettes klassiske panna cotta opskrift et twist med hvid chokolade. For at gøre det nemt, og af tidsnød, var rabarber kompoten ret beset den hjemmelavede rabarbermarmelade, som jeg havde i køleskabet. Perfekt til årstiden, og perfekt syrligt til fløden.
Panna cotta med hvid chokolade (10 portioner)
1 liter fløde
1,5 dl rørsukker100 gram hvid chokolade
2 vanillestænger
6 blade husblas
Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand. Flæg vanillestængerne, skrab kornene fri og blad med lidt rørsukker for at skille vanillekornene. Hæld fløden i en gryde og tilsæt sukker, hakket hvid chokolade, vanillekorn og -stænger. Kog flødeblandingen langsomt op under omrøring ved svag varme. Når flødeblandingen koger tages den af blusset og vaniljestængerne fjernes. Vrid vandet fra husblassen og rør lidt af den varme flødeblanding i husblassen til det er helt opløst. Hæld husblas i flødeblandingen i en tynd stråle, mens der røres rundt. Hæld den færdige masse på 10 glas. Stil det i køleskabet (minimum) et par timer til massen er stivnet.
I øvrigt smager denne udgave af panna cotta også forrygende med klassisk hindbærcoulis fra Mettes opskrift, hvilket vi fik afprøvet til midsommerfødselsdagen.
Mmmmmm mums hvor ser det indbydende ud!
SvarSletDu må forkæle pigerne med sådan en dessert. Den er nemlig god til både børn og voksne. Agnes fik den dog uden rabarberen. :)
SletHvor ser det lækkert ud, og så med rabarber MUMS!
SvarSletDen bliver altså også ekstra god med syrligt til. :)
SletMmhhh... Lyder vildt lækkert..! Det må på feriemadplanen...;)
SvarSletKh Anne
Selvfølgelig skal det da på (dessert)feriemadplanen. :)
SletDet smager simpelthen så dejligt, selvom jeg må indrømme, at det næsten bliver for meget af det gode med chokoladen. Rabarbar og anna cotta er altså et smukt par.
SvarSletJeg er egentlig ret enig, men altså også noget forfalden til chokolade. :) Jeg reducerede også sukkermængden, da jeg tilføjede chokoladen fordi den tangerer til at være noget sød. Så næste gang overvejer jeg også at bruge ½ dl. mindre sukker.
SletHvor lyder det bare lækkert!
SvarSletDet kan absolut også anbefales. :)
SletMnnnn, lyder SÅ lækkert, jeg er jo tosset med rabarber, og med hvid chokolade, så den skal jeg da ha afprøvet når vi kommer fra ferie.
SvarSletEndnu engang TAK for de skønneste dage, jeg lavede en klassisk rabarbercrumble af rabarberne - med masser af creme fraiche ;)
Jamen, vi nåede jo slet heller ikke at lave dessert, da du kom. Det var faktisk også for dårligt. :D
SletDet var altså også nogle rigtig gode dage. Og så fik din familie da også lidt ud af det med rabarbercrumble. ;)
Det ser virkelig lækkert ud - det må vi prøve. Mine piger bliver ved med at plage om rabarbaerkompot - og så med panna cotta, så bliver alle vist glade :-)
SvarSletDet lyder godt, jeg er ellers ikke den store pannacotta spiser (det er lidt for meget flødesmag til mig). Men med rabarber twistet tror jeg det ville falde mere i min smag, det må i hvert fald komme an på en prøve :)
SvarSletUhm. Er du tosset, det ser lækkert ud :).
SvarSletSikke dog en fantastisk dessert at bringe med sig ud i det blå!
Det må prøves.