Her til morgen har jeg taget en rask beslutning og hængt min nye poster op i køkkenet sammen med et kunstkort af Bob Noon. Det ene har været omkring rammemanden, og det anden kunne sikkert godt pyntes med et passe partout.
Statement plakater synes jeg er så ualmindelig svære, selvom der er så mange flotte, da teksten nemt henfalder til banaliteter. Men lige præcis denne vidste jeg bare, at jeg måtte have, da jeg ved en tilfældighed så den på instagram. Det har nemlig en helt særlig betydning for mig på flere forskellige facetter.
For det første har jeg ind til sidste måned arbejdet i årevis med iværksætteri og entreprenørskab, hvor jeg har været omkring mange forskellige facetter som eksempelvis event planlægning, forretningsplanskonkurrencer og lavet iværksætterforløb. Plakaten er fra Start Up Vitamins, som er startet af amerikanske serieentreprenører, der har udvalgt en række citater fra kendte iværksættere, som de omsætter til grafiske prints og statement kopper. Rent visuelt og grafisk er denne min favorit sammen med posteren Passion never fails. For jeg fascineres af passionerede mennesker uanset om de dyrker en faglig niche eller ved alt om fluebinderi. Om jeg forstår dem er en helt anden sag.
Men tilbage til hele konceptet, der har appelleret så stærkt til mig, så går en del af overskuddet til Start Up Weekend (som vi også har lavet). Det er et verdensomspændende koncept, hvor unge spirende iværksættere, eller bare nysgerrige for den sags skyld, over en weekend udvikler et bæredygtigt koncept, som med video sketching streames til og stemmes om på nettet. Men vigtigst, at det er en innovativ legeplads, hvor nye koncepter tænkes og udvikles.
Ud over at jeg nærer den største respekt for iværksættere (men ganske vist ikke selv har været det - endnu), så har en anden facet været, at de seneste måneder har livet krævet alle ressourcer og en påmindelse om, at man bare skal kaste sig ud i tingene, selvom det er både usikkert og ukendt land, har været godt for mig.
Måske er det lidt nørderi fra min side, men jeg synes virkelig at der er et par rigtig gode postere imellem til rimelige priser, og var portoen ikke blevet fordoblet ved det, så ville jeg vildt gerne have haft et statementkrus med samme budskab, da det ville være det mest cool arbejdskrus. :)
Hav en rigtig dejlig påskedag.
Fedt motto! Ser godt ud : ) God påske.
SvarSletJa, det kan være et ret godt motto indimellem. :)
SletSuper fin plakat OG statement selvom jeg heller ikke helhjertet elsker statementplakater. Denne er sgu fed, men nok også fordi jeg helt og aldeles har den holdning :-)
SvarSletNej, der er også kun få som går igennem mit nåleøje. :)
SletFed poster, Maiken. Det ser godt ud!
SvarSlet1000 tak Louise :)
SletHvor ser det godt ud - spændende med flere glimt fra jeres hjem :)
SvarSletEr vild plakaten, og skal da have mig sådan et krus!! Tak for altid lækker inspiration, nu vil jeg get .... done.
Bliver altid så grund-glad af dine kommentarer. :) Hvis ikke portoen blev så forbandet dyr, så var det absolut det mest perfekte arbejdskrus.
SletDu er velkommen på disse kanter, men det ved du også. :)
Hvor ser det godt ud. Hvor er jeres skænk fra om jeg må spørge?
SvarSletTak. :) Skænken er såmænd bare to elementer fra IKEAs Bestå serie, hvor vi har højglans låger på. Målene er vist nok 120*60. Vi har det på ben, da der er porcelæn og andre tunge ting i, men skabet kan også væghænges.
SletHvor skægt. Tænk det kunne jeg slet ikke se. Alle vores tøjskabe herhjemme er fra Bestå serien. Bare med matte låger. Det er som ting bare ser pænere ud hos andre ;)
SvarSlet