5.3.13

.


Måske er det en kliche, men jeg synes bare, at jeg kiggede væk et split sekund - og pludselig viser kalenderen marts! På den anden side føles det jo som en evighed siden der sidst var forår, så jeg stornyder virkelig at foråret åbenbart er kommet for at blive. For mig er det helt klart livskvalitet at drikke en kop varmt udenfor i de første solstråler, og jeg forsøger at hive den lyse stemning ind med blomster og nye puder i sarte farver. Eller det vil sige, at puderne havde jeg faktisk nok købt uanset årstid, hvis jeg skal være helt ærlig.

På det seneste har dukkerne fået lidt lunt tøj, da Bedstemor på bestilling har været i gang med strikkepindene. Et par små bukser er syet og afleveret til min lille niece. Og fire meter vamset syntetisk leo, der mest af alt ligner indtrækket til en udboret Obel Ascona, er forvandlet til hulekvinde kostumer med tilhørende mokkasiner til fire gymnasie tøser, der skal til fastelavnsfest. Jeg har igen noteret mig, at det var et par stykker mere end det faktisk var sjovt at sy. Mon jeg nogensinde lærer at tage ja-hatten af?

17 kommentarer:

  1. Jeg er enig, tiden flyver bare afsted - var det ikke lige jul?!

    Men det er skønt med forår - lyset og varmen er så hjertelig velkommen og det kan kun gå for langsomt med at få smidt det varme tøj :)

    Og er der noget der skriger FORÅR som de smukke, velduftende hyacinter?! Jeg er i hvert fald fan! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det var det nemlig! Jeg er også fan af hyacinter og forår. :)

      Slet
  2. De dukker der (og dukkemødrene) er da bare verdens heldigste! Ville ønske jeg havde lige så store syevner, så Fleur også kunne være cool med pusletaske. Hun får i hvert fald ikke en grim Baby Born version, så hellere undvære. (onde mor, I know) ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, jeg synes også det er nogle rigtig heldige dukker. Baby born ER og bliver bare ikke særlig æstetiske, men med fint syet og strikket tøj synes jeg faktisk de er ganske fine. Fordelen ved dukkerne er jo helt klart at der findes et hav af sy og strikkeopskrifter, så man selv kan sy lige præcis det der falder i egen smag. :)

      Jeg er helt sikker på at Fleur bliver et harmonisk barn alligevel. :D Vores piger har helt sikkert også nogle ankepunkter. ;)

      Slet
    2. Haha, lad os da håbe det. ;) Måske jeg en dag kaster mig ud i det, og spørger dig til råds. :)

      Det er da rigtigt – der findes virkelig mange opskrifter til de dukker. Det må lige tjekkes ud.

      Slet
    3. Jeg giver absolut gerne assistance til dig Tine. Du ringer eller skriver bare. :)

      Nu har jeg kigget enormt mange dukketøjsbøger igennem efter opskrifter, så jeg har også et par stykker jeg kan anbefale. Kunsten er at se mulighederne i bøgerne. Det fine strikkede tøj er fra dukkebogen "strik & sy til dukken" af Anne-Marie Øby. Det er absolut en af de bedste dukkebøger med BB mønstre. Anne Grethe Gaaserud har også lavet fine BB dukkebøger, hvis man ellers kan abstrahere fra alt det fleece hun bruger. ;)

      Slet
    4. Ihh, tak Maiken... :)

      Jeg har noteret bøgerne – de skal bestemt tjekkes ud en dag. Mange tak! :)

      Slet
  3. Skønne billeder, og super lækker HAY pude, er vild med farven. Tror den ville passe fint til den bordeaux vi har herhjemme;0) Kh. Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har kigget SÅ længe efter den ferskenfarvede hay pude, og da jeg fik fat i kelim puden så var jeg jo nødt til at købe den. ;) Jeg tror da absolut den vil være rigtig fin til bourdeux.

      Slet
  4. I love the doll clothes!!!

    SvarSlet
  5. Lækre billeder! Og flotte puder, jeg leder også efter nye puder, men synes ikke jeg kan finde noget, der er lige i øjet. Utrolig så stor en beslutning det kan være, at købe nye puder ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja hvor svært kan det EGENTLIG være at beslutte sig for puder? Svært åbenbart, for jeg har været træt af de andre længe og det var først da jeg fik en "kelim åbenbaring" - og gik på jagt efter det, at det ligesom passede. Jeg overvejer lidt også at kombinere med enten en grafisk s/h mønstret ala iPad sleevet / ikeas version eller en hvid med sorte stregtern.

      Men jeg har nu kigget langt efter din Hay pude i farven længe. Den anden Hay pude jeg har i lilla er, indtil jeg får taget mig sammen til at sælge den, flyttet ind på Ingrid værelse.

      Hvad er du på udkig efter? :)

      Slet
  6. Dejlige billeder, ja tiden flyver bare afsted. Er helt vild med puden i kelim super dejlig stil, ha en dejlig uge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også glad for kelim puden, og jeg tror Karsten har lært at leve med den. ;)

      Du må også have en dejlig uge. :)

      Slet
  7. uh elsker den pudderosa - har du set at man kan få en cocoon i den farve, har råsavlet over den i dag da den var på tilbud i Imerco men besindede mig...!

    SvarSlet
    Svar
    1. Pudderrosa er helt klart en af mine favoritfarver for tiden. :) Jeg har ikke set cocoon vasen i pudder og selvom det lyder fint, så er jeg nok lidt mere til keramik for tiden.

      Slet