25.7.12

Petit Fleur shorts


Jeg har fået færdigsyet et par posede petit fleur shorts til Agnes efter mønster fra Symagasinet. Faktisk ville det være en hel del sjovere at vise dem frem på husmodellen, men jeg glemte at tage to ting i ed. Før det første er Agnes ved at få et par tænder mere og det vil mildt sagt være synd at sige at hun humørmæssigt er upåvirket. Og sure vrante modeller er bare ikke så charmerende.

For det andet glemte jeg at kigge på barnet, men fulgte bare opskriften. Jeg studsede ikke over at elastikken til livvidde er langt i overkanten til mit tynde myr. Nu gider jeg ikke lave det om, så enten må hun på intensiv fedekur eller også har hun et par fine shorts næste sommer...

Stoffet er jeg faktisk blevet ret vild med. Jeg købte det for efterhånden lang tid siden sammen med en masse andet petit fleur herfra og fik da også syet sengetøj til dukkevognen af det selvom det ikke var mit favoritprint, men nu synes jeg simpelthen det er så fint. Sjovt som det kan ændre sig.

4 kommentarer:

  1. Hvor er de skønne :)
    Er det fra det nye symagasin?

    SvarSlet
  2. Hej Maiken. Hvor er de bare fine :) jeg har netop i går syet et par til Luna i røde tern, og her passer elastikken ;)) de kommer på bloggen i aften.
    Synes det er rart med shorts til Luna fordi hun stadig tumler sådan rundt at en nederdel måske ik altid sidder lige pænt :)
    Kh Mette
    Ps: drønflotte nederdele i forrige indlæg, lækker halskæde og lækker model :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er sørme også fine i rødternet. Det er altid sjovt at se hvor forskelligt et mønster kan se ud afhængig af stoffet.:-) Jeg lavede linning dobbelt så lang som mønsteret, da jeg også kunne se der måtte være en fejl i mønsteret...

      Og tak for din kommentar til nederdele og halskæde.:-)

      Slet
  3. Hej Maiken

    Hvor er det nogle lækre ting du laver. Både til dig selv og dine søde piger. Jeg er nu i gang med en leo buksedragt til min datter.
    Jeg melder mig straks som fast læser.

    Hilsen Line

    SvarSlet