26.3.14

Venindeaften




I stearinlysets skær samlede jeg for et par uger siden en flok veninder til kage, kaffe og andre lækkerier sammen med Anna fra Black Swan Fashion. Jeg kan jo stadig høre ekkoet fra min mors Tubberware homeparties tilbage i 90'erne og enten er jeg bare blevet noget ældre, eller også er det sjovere at samles om tøj i god kvalitet - for det var rigtig hyggeligt!


Eftersom det nogenlunde var min debut ud i homeparties, så var jeg faktisk lidt betænkelig ved, om man virkelig kan invitere veninder med shopping for øje (det er vi ligesom gode til i forvejen) uden at de skulle føle sig socialt forpligtigede. Men det fungerede rigtig godt, netop fordi ingen havde oplevelsen af købetvang, og det var ret vigtigt for mig, når der kobles venindehygge og homeshopping.

Basis er kodeordet for både mig og Black Swan. I kollektionen var der et bredt udvalg af mørke toner, enkle snit og materialemix, så på den front var der meget at komme efter. På sin meget rolige og imødekommende facon fik Anna sammensat kollektionen på kryds og tværs, og det var rigtig sjovt at blive lidt udfordret på kombinationer og se nye muligheder.  

Det var nok meget godt, at jeg holdt venindeaften, mens Karsten alligevel ikke var hjemme. Ikke at han var forment adgang, men der blev prøvet tøj i både stuen, soveværelset og badeværelset. Der skal jo et godt spejl til, når kvinder prøver tøj! Blufærdigheden var cirka parkeret der hvor peberet gror og der blev byttet tøj, prøvet tøj og grinet på kryds og tværs. Faktisk føltes det en lille smule som at være 17 år igen og stå i prøverummet med en veninde, hvor der prøves løs og byttes. Ret underholdende! :)

Jeg sprang let og elegant over alle lynlåsdetaljerne og prints, og fokuserede på basis til mit skab. Så jeg fik klikket et par smørbløde sorte concorde jeans og tanktoppe hjem, som jeg allerede flittigt har brugt. Mon ikke veninderne er med på endnu en omgang, hvis jeg finder på at invitere igen?    


Indlægget bringes i samarbejde med Black Swan.


5 kommentarer:

  1. Ser hyggeligt ud Maiken, det kunne jeg også godt tænke mig at invitere til engang. En skøn anledning til at samle en god flok tøser :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rigtig hyggeligt at samles om med veninderne, så spring du bare ud i det. :)

      Slet
  2. Syntes du beskriver stemningen meget godt; det er nemlig lige præcis sådan det er... Tror for Karstens skyld at det var bedst at han ikke var der ;)

    Du skal nok blive glad for dine concorde, jeg overvejer et par mere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, for vores alles blufærdigheds skyld, så var det vist meget godt. ;)

      Jeg tror også de bukser bliver et hit.

      Slet