Nyt år har som nævnt også betydet en ny hverdag herhjemme. Posteren købte jeg sidste år til daglig påmindelse om at gribe eget liv og skabe handling. Det er en ret fin symbolik, at der nu står falmede hurra-for-nyt-job blomster foran - for det sidste år har været fyldt af handling!
Som forberedelse på den nye hverdag har vi købt en rap hvid sag, som skal hjælpe med at få hverdagslogistikken til at gå op i en højere enhed. Allerede nu kan jeg mærke, at det har været en god og nødvendig prioritering. Selvom det går glimrende med den nye start, så har jeg også bare været uendelig træt og skal lige vænne mig til, at hverdagen er underlagt langt mere struktur. Weekenden har derfor været i laveste gear med puslespil og pigeleg i lange baner, huslig opgradering, stearinlys og tæpper, og en tur i zoo med sol og højt til himmelen. Det er præcis den opladning vi alle havde brug for.
I øvrigt er der langt flere hverdagsglimt for tiden på instagram. Hvis I ikke allerede følger med der, så er jeg at finde på @kreakullerogkrudtuglen. :)
Da denne uge startede, synes jeg den virkede UENDELIG efter mere end fjorten dages ferie. Men hvis JEG havde det sådan... – pyyh, du må virkelig have været træt fredag eftermiddag. ;)
SvarSletDet lyder til I har haft en skøn weekend i laveste gear. Er vild med billedet af en legende Ingrid. Hun er simpelthen så smuk.
Ønsker dig en god ny uge.
Hvor er du sød. Jeg er også ret vild med hende Ingrid. ;-)
SletFaktisk bød min mandag også på en fire timers skriftlig eksamen ved siden af jobstart, så det har været en temmelig heftig uge. Så meget at jeg faldt i søvn på gulvet tirsdag aften, og det plejer jeg trods alt ikke at gøre. ;-)
Også en rigtig god uge til dig Tine. Det er altid nemmere efter en weekend frem for efter en dejlig lang ferie.
Tillykke med den nye hverdag. Måske vi skulle forbi morville og drikke kaffe engang. Har I også en femårig som er vild med lego Friends. Selma leger med det konstant - bygger, bygger og bygger. Det er virkelig verdens bedste legetøj.
SvarSletTak Christina. Det er absolut oplagt at få noget caféhygge sammen i Viborg. Den er jeg med på. :)
SletLego er virkelig fantastisk legetøj, så det er dejligt pigerne har så stor fornøjelse med det. Jeg kan godt forstå, at det også er så stort et hit hos Selma. Ingrid fik først noget i 5 års fødselsdagsgave, men har leget flittigt med det og Sylvanian siden. Jeg tror bare, der er noget i den alder med småt girly dims?
Jeg blev helt glad over dine billeder, synes de lige præcis fanger den weekend du beskriver! Man bliver glad af handling (har jeg fundet ud af de seneste år...) og hvor er det skønt at handling har ført dig til dit nye job, har det været en god start? Vi købte også en lille hvid sag tidligere på året. En bil har været en helt unødvendig ting har vi tidligere ment, men hold da op den kan bringe en, ja, livskvalitet, idet alt ikke længere er så besværligt og alle de ture man kan køre på og alle de venner og familie man kan besøge :-)) Rigtig god ny uge Maiken.
SvarSletTak for de søde tanker. Det er rart at være nede i gear, når hverdagen kræver sit. Jeg blev også helt eftertænksom af at have læst dit indlæg, og synes det er så stærkt som du er kommet videre. Det er godt gået.
SletDet er faktisk bil nummer to vi har købt for at minimere en masse logistikbesvær. Jeg elsker den frihed en bil giver, men jeg synes også der bliver dyrt betalt for friheden. :)