26.2.13

Nyanskaffelser


Det er altid dejligt med lidt nyanskaffelser! Plakaten er blevet tilsendt langvejs fra og er allerede afleveret hos rammemanden. Faktisk er det første gang jeg får rigtigt indrammet, så jeg er meget spændt på at se det færdige resultat - og særligt fordi plakaten bare var et must have. 

Lige som så mange andre fik jeg også fingre i næste vinters børnejakke hos Mini a Ture. Og da jeg alligevel var på webshoppen, så kunne jeg ikke dy mig for at se, om der mon var andre gode tilbud. Så mit hjerte var lige ved at hoppe over, da jeg så den umanerlig fine fløjls nederdel i liberty printet Martina til Agnes. Faktisk vidste jeg slet ikke at de også havde liberty? Jeg bilder mig selv ind at det var en ægte jysk besparelse, da jeg også købte en cardi og strømpebukser, så jeg liiige nøjagtig klemte mig over grænsen for ikke at skulle betale porto. Faktisk lykkedes det også at bilde mig selv ind, at strømpebukserne var gratis så. Dét er da meget godt gået. ;)

Nu har jeg været rigtig glad for mit army tørklæde i grålige nuancer, så vil jeg gå hele vejen har jeg muligheden nu, hvor jeg vandt en mere klassisk grønlig version lige her. Om det lige er mig er jeg kommet lidt i tvivl om, men nu kan jeg da afprøve det. :)

Det var vist godt at jeg aldrig fik hoppet på den ellers glimrende idé med forbrugsfri februar. Er det lykkedes jer andre at holde forbrugsfri februar? 

11 kommentarer:

  1. Øv var lige nysgerrig efter at se hvor det fine halstørklæde var fra, men den linker vist forkert ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den linker rigtig nok, da det er en give-away jeg har vundet. Tørklædet er fra Mamalicious, men jeg tænker ikke det er et krav man skal være gravid for at gå med det (for så vil jeg da have et problem!). ;D

      Slet
  2. Sikke et smukt mønster på nederdelen, vintergækker.....
    Tænk på mig hvis du ikke synes tørklædet passer til garderoben...
    K mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig et rigtig fint print jeg længe har haft kig på. :) Hvis jeg ikke får brugt tørklædet skal du nok stå øverst på arvelisten. :)

      Slet
  3. Spændt på at se din plakat! Og så fin en nederdel, den kan jeg godt forstå, at du ikke kunne stå for :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en grafisk plakat med tekst på, men jeg er helt sikker på at historien bag vil appellere til netop dig. Men jeg skal nok fortælle mere når det er indrammet. ;-)

      Nederdelen måtte jeg bare have - og særligt når den var sat 70% ned. :)

      Slet
  4. Uhh en fin nederdel. Helt sikkert et kup at købe nok til at spare fragt ;)
    Glæder mig til at se mere af trykket.

    SvarSlet
  5. Nej det lykkes heller ikke mig med forbrugesfri februar (0:
    Glæder mig til at se din plakat (0:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan nu nemt gå galt. ;)

      Jeg havde nu ellers kun planlagt forbrugsfri februar når det kom til kreative indkøb, da det andet er alt for ambitiøst til mig. Men ingen af delene holdt jeg alligevel. :)

      Slet
  6. Den nederdel sendte jeg også et par blikke i Magasin den anden dag... men når nu den ene part i vores familie har valgt at læse igen (host host), er pengene ikke altid til den slags ;-) Elsker det liberty print!

    SvarSlet