Jeg har haft besøg af en dejlig blød babypige, der kom i dag sammen med sin mor og storesøster til længe planlagt kaffehygge. Det har endnu længere været i mine tanker, at hun skulle have en lille ting, så jeg har syet en klassiker, nemlig posede små babybukser og en matchende savlesmæk. Bukserne har jeg syet en del af efterhånden, da de er så fine og luftige, mens det er mit første forsøg med savlesmækken.
Libertystoffet hedder daykin og er noget jeg har ledt efter et stykke tid, da jeg synes den rosa, karrygule og mintfarvede er en rigtig god kombination. Jeg var så svineheldig (efter lang tids søgen) at finde det til kun 4 pund meteren, så jeg har metervis liggende til at sy juniorsengetøj, kjoler og andre projekter af.
Selvfølgelig blev jeg så ovenud begejstret over prisen at jeg på trods af beslutning om indkøbsstop (hvad lavede jeg i øvrigt på ebay, når jeg havde planlagt indkøbsstop?!) endte med at købe ni meter liberty i alt! Jeg købte to meter liberty silkestof, som jeg ikke rigtigt kan beslutte mig for om det var impulskøb og derfor skal sælges videre. Men mere om det, hvis det bliver aktuelt...
Skønne farver til en lille babypige! Jeg er selv ved at lave tøj og ting til vores ventede lille babypige. Er derfor nysgerrig, hvilket mønster har du brugt til pludrebukser og smæk?
SvarSletTak for det. :) Mønstret til bukserne er fra Meedom "børnetøj 0-3 år" mønsterbogen. Den kan du låne på biblioteket. Jeg har syet linning og buksekant på en anden måde end standard for at få den fine rynkeeffekt. Pasformen i mønstret rigtig god, dog lidt store i størrelsen. Jeg har brugt dem om sommeren som lette bukser og med strømpebukser under om vinteren. Sammen med en ensfarvet body er det er fint lille sæt, som jeg har brugt både til Agnes, men også til barselsgaver.
SletSmækken er lavet efter en gammel købt i babysam. Den har jeg sprættet op og klippet efter dog MED ekstra sømrum, da jeg har vendesyet smækken i stedet for overlocket.
God sylyst til babypigen i maven. Det er hyggeligt at forberede sig. :)
Ih, tak for hurtigt svar! Super, den bog fik jeg i gave her i sommer, har bare ikke fået prøvet nogen af mønstrene. Dejligt at høre at mønsteret har en god pasform! Det er noget af det jeg har rigtig svært ved at vurdere her på forkant :-) Den fine rynkeeffekt fangede min opmærksomhed, den er anderledes end hvad jeg ellers har set rundt omkring. Virkelig sødt at du giver det dit eget præg med den fine detalje!
SletOg ja, virkelig flot med den vendesyede søm til at afveksle overlocksømmen. Jeg har tidligere lavet nogle i gave hvor jeg bare har tegnet smækken af fra en "låner", det blev ikke helt optimalt. Må vist ned og købe en der kan blive sprættet op som mønster.
Tusind tak for den udførlige hjælp! Ja, det er SÅ hyggeligt :-)
Det er nogle rigtig fine ting du har lavet, så jeg har meldt mig som læser på din blog. :)
SletJeg synes også der er stor forskel på hvor god pasformen er, så det er jo med at holde fast i en vinder. Efter min mening er det ofte detaljen og materialesammensætninger, som gør forskellen og det jeg inspireres mest af ved andre.
Min første tanke var at tegne smækken af, men fordi der er den posede tørklæde effekt regnede jeg ikke med at kunne gøre det ordentligt uden at sprætte den op, så det vil jeg klart anbefale. Alternativt kan du nok også godt lokke mig til at tegne en skabelon mere af nu hvor jeg alligevel skal lave en til mig selv. :)
Tusind tak for at du har meldt dig som læser! Bare så skønt!
SletHelt sikkert mht. materiale og farve, det er tit det der gør hele tricket :-)
Jamen det ville jo være lækkert hvis du kunne overtales til at lave et mønster til mig! Det skal kun være hvis det ikke er til for meget ulejlighed! :-)
Min mail er diiitte x hotmail.com.
Bare SÅ fint Maiken, hjemmelavede gaver er det bedste! Jeg er bestemt også nysgerrig på hagesmæk-mønsteret - har du mon selv konstrueret det? Tænker jeg godt kunne bruge en ordentlig stak til Hector:) Virkelig fint!
SvarSletJeg synes absoolut også hjemmelavede gaver hitter (og særligt fra kreabloggere) fordi der er lagt tid og omtanke i gaven. :)
SletSavlesmækken er lavet efter en gammel, som jeg har sprættet op (se ovenfor), men hvis du ikke har overskud og stof på lager så tjek petitelegarth.dk ud, hvor Sofie sælger flotte liberty smækker i tilsvarende design til yderst rimelig pris (og særligt taget i betragtning af tiden brugt på det). Hendes blog og øvrige ting kan i øvrigt også anbefales. :)
Tak for linket - de er fine;)
SletKira Trust (kiratrust.blogspot.com) sælger også de fine Libertysmække til kun 40,-. Det har jeg set på Insta. Virkelig billigt altså...
SletKH
Det er godt nok billigt. Forstår slet ikke hun sælger dem så billigt, da der nærmest bruges materialer for den pris hvis det syes i Liberty...
SletPræcis! Synes det er vildt billigt. Der opstod faktisk næsten et behov for dem, da jeg så prisen. Hihi... Men vi har aldrig brugt sådan nogle, så det ville vist bare være for syns skyld. ;-)
SletJa, heldige lille babypige ;) Endnu en gang 1000 tak for det, Maiken! Det var bare så sødt af dig og vi er rigtig rigtig glade for det. Tak for en hyggelig eftermiddag :)
SvarSletJeg regnede også med at liberty i sarte farver ville være et hit hos dig. :) I lige måde. Jeg håber der ikke går for længe inden næste kaffedate. Måske gerne en mindre hektisk en af slagsen? ;)
SletHehe, ja da de store faldt til ro tog de små over ;)
SletHvor er det fint Maiken! Og virkelig god meterpris på smukt stof. Heldige dig! :-)
SvarSletKH
Tak Tine. Kan nok dele lidt af mit held med dig. Smider lige en mail i morgen. :-)
SletDet var da noget fantastisk stof, elsker både mønstret og farverne! Hvor er du altså bare dygtigt med stof, super inspirerende at se! Ha en dejlig uge!
SvarSletTak hvor er du sød. Din kommentar gjorde min dag bedre. :)
SletTjek, så røg der lige 4 meter ned i kurven - tak for tippet;)
SvarSletTil den pris ryger der gerne mere i kurven. :D Du var vist ikke den eneste der fandt vej til sælgeren siden i aftes, for jeg kan se daykin er udsolgt ved min pusher nu. :)
SletHvad planlægger du at sy?
Det er jo også næsten for billigt til at lade være;)
SletJeg tænker at sy noget sengetøj til min lille pige og så skal jeg på marapytta-workshop i Århus (de quiltede jakker) og tror det vil være ret flot på sådan en jakke...
Jeg tror det vil være top-fint med en marapytta jakke i printet. Jeg gad virkelig også godt på workshop, men var ikke hurtig nok på tasterne. :) Og så skal jeg vist også i symæssig træningslejr inden, så jeg er garvet indenfor lynlåse og deslige for at få max ud af en workshop.
SletSengetøj er virkelig også oplagt til den meterpris. Jeg har også kig på den doucede udgave af printet Dora, som også er enormt fint og ville være perfekt til lillepige tøj og sengetøj. :)
Jeg glæder mig også som en gal til den workshop;)
SletUhh dora er et fint print, det tror jeg ikke jeg har set før. Der er bare så meget pænt liberty hvis bare man var millionær;)
Fantastisk fint print, det lyder som lidt af et scoop - heldige lille baby :o)
SvarSletJeg tænker også det grafiske print må appellere stærkt til dig. :)
SletGud hvor er det nogle skønne ting du har lavet!
SvarSletHar du et link til din daykin pusher? Ville rigtig gerne sy et sengesæt til i liberty print.
Mange tak! Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med link, da alt er revet væk siden jeg lavet indlægget i går. Og jeg kunne se på ebay at der ellers var over 10 meter. Desværre. Men hvis du tjekker den engelske ebay side ud kan du ofte få liberty til god pris. Ikke lige så heldig som jeg var, men nogle gange ned til 17-21 pund for tre meter. :)
SletSmid mig en mail så har jeg måske et link til et andet print jeg har set billigt. :)