At bukserne til Agnes først er blevet syet nu er faktisk lige meget for de er for store, selvom de burde være alderssvarende, men hun er et spinkelt lille myr (og det er netop morens hovedpine). Så jeg ved ikke rigtig om de skal vente lidt i skuffen eller der skal et strammere elastik i taljen. De er bare syet på en måde at sidstnævnte ikke bare lige er sådan at gøre.
Lige for tiden øver Agnes sig i øvrigt gevaldigt i at gå. Rekorden lyder på 8 skridt, men det bliver mest til at par enkelte skridt hist og her. Så hun har kapret Ingrids dukkevogn og den er langt sjovere end gåvognen da hun kan proppe ting i, gå rundt om den og komme om skarpe hjørner. Og vi er så småt ved at vænne os til at se hende oprejst i trav frem for en basse der krabber rundt på gulvet.
Hvis jeg ellers kan finde plads ved spisebordet vil jeg nyde roen, en kop kaffe og nybagte boller før de to øvrige i husstanden vågner...
PS: Og mens jeg lige skriver har Agnes lige fordoblet sin personlige skridt rekord. Hun er sgu sej hende Agnes!
Fine er de, dejligt at få lidt fra hylderne, ikke :) Jeg kender selv alt for godt det der med at få planlagt 17 ting, mens maskinen samlet støv :)
SvarSletHvor er de bukser dog fine :-)
SvarSletJeg er især helt vild med de pink.
Sikke nogle lækre sager!!
SvarSletSuper lækre sager. Må vist snart have gang i maskinen igen.
SvarSletWay to go, Agnes!
SvarSletOg sikke nogle dejlige bukser :)
Det er så stort når de pludselig bare trasker derud af. Åh det der syning, jeg får så dårlig samvittighed - ville gerne, men når børnene er puttet så ender jeg ofte med en latte og fødderne i sofaen i stedet eller også tager bryllupsplanlægningen tiden...
SvarSlet