Så kan vi sætte et flueben ud for den årlige humanitære gerning. I går var tøserne og jeg ude for at samle ind til Røde Kors. Det startede ud med stil, højt humør og høje ambitioner, men endte lidt mere kaotisk. Men hva pokker, sådan er det altid hos os... Vi nåede kun halvdelen af ruten og pigerne blev afmonteret hjemme undervejs, men lidt har jo også ret!
Og så synes jeg jo ligesom heller ikke man kan starte for tidligt med at indgyde lidt social bevidsthed til sit afkom. Ingrid synes det var enormt spændende at få klistermærker og balloner, spise vingummier nede ved indsamlingsstedet, bære indsamlingsbøtten og se hvem der åbnede dørene. Men der skulle også stirres på bitte små snegle, holdes pauser på trappestene, spise madpakker og så videre, så det var en noget langsommelig affære. Agnes sov heldigvis bare...
PS: Er det bare mig som bliver harm når jeg et enkelt sted kunne beboerne skændes indendøre om hvem der skal åbne døren fordi ingen gider. Altså, jeg pådutter jo ikke nogen noget. De kan bare åbne døren og sige at de ikke er interesseret! Og der var faktisk ingen som åbnede den dør...
Det er simpelthen så pinligt. Min søster og jeg har i 5 år, samlet ind til Kræftens Bekæmpelse, og flere steder ser man folk "gemme" sige bag gardinerne, eller de sender deres børn ud for at åbne. Engang fik vi en regulær skideballe af en ældre dame der mente at vi "tiggede penge af en fattig gammel kone".... Det er da lovligt bare at sige "Nej tak" ;o)
SvarSletBilledet af Ingrid, fik mig lige til at tænke "Yvonne" - hun ser så skøn ud ;o)
SvarSletTherese - De er lige til at krumme tæer over! Og tak. :)
SvarSlet