27.11.10

At lide for skønheden!





I år havde jeg fået den gode idé at adventskransen skulle laves af fine små lærkekogler og være ganske enkel. Et rigtig hyggeligt sysleprojekt, the i rækkevidde og bare klistre løs. Halvt færdig og næsten udløbet for limstifter taber jeg en kogle med kogende varm lim på min venstre hånd. Og resultatet udeblev desværre ikke. Den absolut største vabel nord for alperne poppede frem. Resten af aftenen blev brugt med hånden i koldt vand, halvdelen af natten på sofaen delvis søvnløs, opringninger til vagtlægen midt nat og til morgen. Men nu er hånden heldigvis behandlet efter alle kunstens regler, og er med sin indpakning en anden mumie værdig!

Midt i smerterne er jeg nødt til at sige, at hvor der handles spildes der. Kransen bliver med garanti ikke færdig til i morgen, men når den bliver, så er jeg helt sikker på at den blir' enormt fin...

7 kommentarer:

  1. Av av av!
    Men ja, resultatet bliver rigtig flot! - Og kan sandsynligvis gemmes og bruges igen?

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare godt ud.

    Håber du går fri for betændelse og du hurtigt heler fint op.

    SvarSlet
  3. Av Av alt for god skrevet, det gør helt ondt...

    SvarSlet
  4. Av for f....! Men adventskransen bliver fin, hvis det kan være en trøst...

    SvarSlet
  5. Tak for de medfølende ord. Det gør altså også ret ondt stadigvæk og navnligt fordi jeg er en klovn, der ikke evner at holde hånden i ro. Nu er jeg spændt på hvordan det går med at arbejde i morgen, for øm hånd og arbejde ved en computer kan jeg mærke er en dum kombi.

    Nu har jeg også fået fat i flere limstifter, så om et par dage har jeg nok mod på at færdiggøre den. Men jeg skal nok gøre det i smug, da Karsten ikke synes jeg skal i nærheden af den limpistol forløbelig!

    Og ja, den kan nemlig genbruges, men det havde jeg faktisk ikke tænkt på før jeg gik i gang. :o)

    SvarSlet
  6. AVAVAV Maiken, håber din brandvabel læges hurtigt!!!
    God bedring herfra!

    SvarSlet
  7. Tak Stine. Lige nu har det dog udsigter til at hånden nok skal være forbundet er par uger mere. Min forbrænding er ret stor, så jeg endte faktisk med en sygedag i går. Mest af alt er det bare super irriterende at det sætter begrænsninger på de fysiske og kreative udfoldelser det næste stykke tid. Øv!

    SvarSlet